Dracula i kirke
Barske krigere og blodtørstige vampyrer
sad på mange af landets kirkebænke… Forklædt som Harry Potter og Døden fra Lübeck går de tiggergang fra dør til dør og indsamler nybagte fastelavnsboller, slik og småmønter. Og hvis de ingen boller får, så laver de ballade!Men fastelavn er også kirkens fest, en festlig forberedelse til fastetiden. Mange kirker fejrede i søndags fastelavn, hvor børn mødte udklædte og slog katten af tønden efter sidste salme. Bl.a. i Herning Kirke, hvor Erik Nikolajsen er sognepræst.
– Vi har brug for fester i kirken, og derfor fejrer vi også fastelavn med alle de aktiviteter, det indebærer, forklarer han.
– Og så vil vi minde om, at fastelavn kun er en forberedelses-fest. Efter festen kommer fasten. Tiden, hvor vi skærper sanserne og forbereder os på den kommende påske.
Ifølge Erik Nikolajsen drejer faste sig ikke om at fornægte alle bordets glæder. Man kan f.eks. faste fra cigaretter, rødvin eller søde sager.
– Hver gang man lader slikskålen eller rødvinsflasken gå forbi, tænker man på, hvorfor man faster. Man får rettet fokus mod den kommende påske, forklarer præsten.
I dag er de kirkelige spor af fastelavns-traditionerne næsten udvaskede. Men tidligere markerede festen de sidste fede dage inden de 40 dage, hvor man bl.a. fastede fra kød. Sydeuropæere bruger ordet karneval om fastelavn. Carne vale betyder Farvel kød!
Men i dagene inden fasten var det skik at frådse og smovse, så langt pengepungen rakte. Visse steder i landet blev fastelavn endda omdøbt til flæskedagene.
Selv da fasten blev nedtonet med reformationen i 1536, fik fastelavn lov at bestå som en folkelig fest. Tiggeriet eller rasleriet har rødder tilbage i 1600-tallet. Her red udklædte bønderkarle fra gård til gård for at tigge mad til aftenens store sammenskudsgilde.
Tøndeslagningen er en gammel tradition med spor af både kristendom og overtro.
I fasten anstrengte man sig særligt for at modstå Djævelens fristelser. Forbilledet var Jesus, som modstod Djævelens fristelser efter at have fastet 40 dage i ørkenen.
I Middelalderen blev katten forbundet med djævelskab og sort magi. Helt frem til slutningen af 1800-tallet puttede nogle en levende kat i tønden. Først når bunden var slået ud af tønden, kunne det forslåede dyr luske i sikkerhed.