Han er Danmarksmester i brydning
17 årige Samuel Robertson satser på brydning og uddannelse, og går i kirke om søndagen.Samuel Robertson fra Frederiksværk er 17 år. Han går i gymnasiet. Han er kristen – og Danmarksmester i brydning i ungdomsklassen, som går fra 13-17 år.
Ved Danmarksmesterskabet for juniorer, aldersgruppen fra 17-21 år, som holdes 6.-7. maj, satser han på at blive Danmarksmester for den nye aldersgruppe. På længere sigt vil han også være Danmarksmester i seniorklassen.
Den 25. februar stillede Samuel som 17 årig op til DM i seniorklassen, der går fra 21 år og opefter. Det blev kun til to kampe og han tabte dem begge. Man kan så undre sig over, at han overhovedet stillede op i seniorklassen, men som han siger :
– Jeg stillede op ved seniormesterskabet for at få udfordring, prøve mig selv mod ældre modstandere og se, hvad jeg går i møde som senior. Derfor er jeg heller ikke spor overrasket over, at det gik, som det gjorde.

