Han er Danmarksmester i brydning
17 årige Samuel Robertson satser på brydning og uddannelse, og går i kirke om søndagen.Samuel Robertson fra Frederiksværk er 17 år. Han går i gymnasiet. Han er kristen – og Danmarksmester i brydning i ungdomsklassen, som går fra 13-17 år. 
Ved Danmarksmesterskabet for juniorer, aldersgruppen fra 17-21 år, som holdes 6.-7. maj, satser han på at blive Danmarksmester for den nye aldersgruppe. På længere sigt vil han også være Danmarksmester i seniorklassen.
Den 25. februar stillede Samuel som 17 årig op til DM i seniorklassen, der går fra 21 år og opefter. Det blev kun til to kampe og han tabte dem begge. Man kan så undre sig over, at han overhovedet stillede op i seniorklassen, men som han siger :
– Jeg stillede op ved seniormesterskabet for at få udfordring, prøve mig selv mod ældre modstandere og se, hvad jeg går i møde som senior. Derfor er jeg heller ikke spor overrasket over, at det gik, som det gjorde.
Samuel Robertson er et stort talent i dansk brydesport. Han bryder for brydeklubben Heros, og klubbens formand, Kim Tønder, der selv er tidligere landsholdsbryder siger:
– Samuel Robertsen er en ener og måske det største talent i Heros. Han er ekstremt engageret og målrettet, både om sin sport og sin skolegang på gymnasiet. Jeg bliver ikke overrasket, hvis vi ser Samuel som OL-deltager i London i 2012. Han har det talent og den indstilling, der skal til, og samtidig er han stærk som en okse såvel fysisk som psykisk, og til den tid har han den helt rigtige alder til at toppe.
Samuel ser det ikke helt på samme måde. Dels er han meget ydmyg, dels er han ikke parat til at give brydningen alt det, der skal til for at nå helt til tops. Hans uddannelse har første prioritet, og så må brydningen komme i 2. række.
Men hvis den nuværende træningsindsats på 5-7 timer om ugen rækker til en landsholdsudtagelse og senere OL-udtagelse, tager han gerne de oplevelser med.
Samuel Robertson blev faktisk udtaget til dansk bryd-nings udviklingstrup med henblik på en landsholdskar-riere, men takkede nej på grund af uddannelsesplaner-ne. Lige nu går han i 2. g. Efter studentereksamen vil han holde fri et år for at tjene nogle penge og for at få tid til noget af det, der ikke bliver tid til i dag. Derefter venter et langvarigt lægestudium.
Da Samuel var fire år så han en brydekamp i fjernsynet med et stort talent, der nu er seniorDanmarksmester og lands-holdsbryder. Han blev så fascineret af det, at han sagde til sin far: Den sport vil jeg gerne går til. Familien boede dengang i Græsted og faderen, Dennis Robertson, måtte konstatere, at de nærmeste brydeklubber lå i Helsingør og Frederiksværk og det var for langt at køre. Desuden var Samuel heller ikke gammel nok, for man skal være 7 år, før man kan begynde til brydning.
To år senere flyttede familien til Frederiksværk og Samuel sagde: Far var det ikke i denne her by, der er en brydeklub. Samuel fik lov til at starte som 6-årig i en af Danmarks hæderkronede brydeklubber, Heros i Frederiksværk, og der er han stadig. Det er i de forløbne år blevet til rigtigt mange stævner i Danmark og i udlandet: Holland, Tyskland, Norge og ikke mindst i Sverige.
OL-deltager i London i 2012.
Han er meget glad for klublivet og det kammeratskab, det giver. Men den væsentligste årsag til, at han har holdt fast ved brydningen har været, at han så, at det gav resultater:
– Brydesporten holder kroppen ved lige, holder den i form og den gør én disciplineret og målrettet. Det er gode egenskaber både menneskeligt og karrieremæssigt, siger Samuel, som er meget disciplineret og målrettet.
Samuel er vokset op i et kristent hjem og kom tidligt med i søndagsskolen og til gudstjenester i Frikirken Salem i Frederiksværk, hvor han også har været hjælpeleder i søndagsskolen. Til gengæld har Samuel aldrig engageret sig i menighedens teenage- og ungdomsarbejde. Men han lægger vægt på at være med til søndagsgudstjenesterne og er meget glad for at spille klaver i ungdomslovsangsgruppen.
Han vil også meget gerne på et tidspunkt indgå i det team, der akkompagnerer salmesangen ved gudstjenesterne.
– Jeg har nedprioriteret teenage- og ung-domsarbejdet for at bryde og satse på sporten, siger Samuel.
– Til gengæld har jeg nedprioriteret brydestævnerne for at kunne deltage i gudstjenesten. En prioritering har været nødvendig og det betyder så nok også, at jeg aldrig når helt til top i brydningen, men nu må vi se, hvor langt det kan bære, med de prioriteringer, jeg har.
Når jeg fortæller andre om min hverdag, får jeg tit en reaktion, der tydeligt afspejler, at de synes, min hverdag er en smule hektisk – og det er den også. Hvis man, som jeg, vil spille klaver, bryde, uddanne sig og samtidig være nogenlunde aktiv i en kirke, så kan ens hverdage hurtigt blive lidt anspændte og til tider uoverskuelige. Derfor er det utroligt vigtigt og betryggende at vide, at jeg har Gud med i min hverdag. Jeg starter ofte dagen med at lægge den over i Guds hænder, og beder hver gang jeg skal præstere noget, om at Gud må hjælpe mig til at yde mit bedste. Det gælder såvel brydekampe som eksaminer og lignende. Gud er en del af min hverdag.
