Hot or Not lifestyle
Thilde Kofod om kristen skuespilBosted: Silkeborg
Uddannelse: I gang med at uddanne sig i dramaturgi på Århus Universitet, ansat i Indre Mission som dramakonsulent
Yndlingsfarve:
Regnbuefarvet
Hvorfor tror du, at det er så populært at blive skuespiller?
Det har noget med vores narcissistiske tid at gøre – at vi er så fokuserede på os selv. Vi bestemmer selv vores identitet, og vi er vant til at iscenesætte os selv. Den tendens ser vi også i alle boligprogrammerne, hvor det er meget Se mit hus uden på, så kan du se mig indeni. Og hvis man nu er sej skuespiller, så kan man skjule sig bag det på samme måde. Det er også noget med, at vi er vokset op med fjernsyn, hvilket vores forældre ikke er. Derfor er vores rollemodeller også hentet fra medierne fx skuespillere fra film.
Kan man godt være skuespiller og kristen?
Det kan man sagtens! Men man skal overveje det meget, for eksempelvis her i Danmark er det meget svært at få arbejde. Desuden skal man kende sine egne grænser, og være stærk i troen på Gud.
Hvad så hvis man får at vide, at man skal kysse en man ikke kender- eller ligefrem sove med vedkommende?
Altså det har jeg tænkt meget over, fordi jeg på et tidspunkt også mente, at jeg skulle være skuespiller. Og jeg vil sige, at det ikke er noget man kan sige generelt. Det er en privat sag mellem dig og Gud. Man kan ikke sige, at fordi man er kristen må man ikke kysse i et drama! Nogle vil kunne gøre det uden videre, og for andre er det ikke noget de har lyst til.
Du synes vi skal bruge mere drama i kirken. Hvorfor?
Fordi siden vi malede kalkmalerierne over i kirken, har vi manglet noget at se på. Vi har kun talt til de mennesker der kan forstå ved at høre. Vi har overset dem, der har brug for at få forkyndelse igennem deres øjne. Og det er faktisk sådan for alle mennesker, at vi husker bedst det, vi både har set og hørt. I øvrigt husker vi endnu bedre det vi selv har været med i. Derfor er det en rigtig god ide at samle nogle mennesker og få sådan et drama op. Det lærer man meget ved.
Hvad er din opfordring til unge, der godt kan lide skuespil?
Kontakt mig! Ha ha
Altså generelt vil jeg sige klø på! Altså, du kan ikke bringe noget ind for Guds alter der ikke er det aller bedste. Drama skal gøres ordentligt, men det betyder ikke det skal være perfekt. Alle, der gør deres bedste, kan lave drama!
Hvor mange stjerner vil du give denne livsstil?
6. Det er en alle tiders livsstil, som man får rigtig meget ud af på det personlige plan.
HOT OR NOT LIFESTYLE er Udfordringens nye hit med kristne kendisser, der udtaler sig om et eller andet aktuelt kirkerelateret. På denne enkle formel får man et synspunkt, der kan åbne op for debatten samt give stof til personlig overvejelse.