Skriv til Suh

Uenige om opdragelse

Kære Suh
Min mand og jeg har to dejlige børn sammen. Desværre er vi ofte meget uenige om, hvordan de skal opdrages. Min mand er meget streng i sin opdragelse, mens jeg nok er lidt mere „blød“. Jeg synes, det er svært at finde ud af, hvem der skal give sig hvornår og også hvad der er bedst for børnene. Har du et godt råd?
Hilsen Moren

Kære Mor
Det er altid meget udfordrende at være uenige i et parforhold, uanset emnet.
Børneopdragelse er dog et område som kan give anledning til særlig store konflikter, da det er et følsomt emne og et område som stort set alle har en holdning til.
Jeg tror ikke, at der findes én slags opdragelse som er „den rigtige“, da alle børn og også deres forældre er forskellige. Man må finde den pædagogik, som man synes netop passer til sig selv og hvert enkelt barn. Generelt kan man dog sige, at det er godt for et barn, at der sættes nogle klare grænser, så alt ikke flyder, mens det selvfølgelig ikke er godt, at opdragelsen er så streng eller restriktiv, at barnet mister modet og evnen til at udforske verdenen og sine egne fornemmelser.
Når man er to i et forældreskab kan man simpelthen ikke forvente, at man altid får lov at bestemme, hvordan tingene skal gribes an, og det uanset om man er far eller mor. Som barn er det da heller ikke vigtigt at far og mor mener og gør nøjagtigt det samme, men at I tilsammen danner fælles front. Faktisk er det en fordel, at et barn har flere forskellige rollemodeller, så det lærer at ting og problemer kan angribes på flere forskellige måder, men det er vigtigt, at I ikke sender direkte modsatrettede budskaber til barnet.
I behøver altså ikke at være enige om alle ting i opdragelsen, men I må gøre det arbejde og den anstrengelse det er, at indgå kompromiser, hvor begge tilgodeses eller laver klare aftaler om, hvornår den ene giver sig. Og så naturligvis bakke hinanden op foran børnene!
På denne måde lærer I jeres børn, at man kan have forskellige holdninger til ting, men alligevel samarbejde om et fælles resultat. Og det er da en vigtig læring, særligt i disse tider.
Held og lykke med det.
Hilsen Suh

Han er ikke kristen

Kære Suh
Jeg er en pige på 17 år. Jeg har været sammen med min kæreste i et halvt år og vi har det virkelig sjovt og godt sammen. Problemet er, at mange af mine venner siger til mig, at han er forkert for mig, og at jeg burde slå op med ham. Bl.a. er han ikke kristen, men han synes det er helt ok, at jeg er det. Hvad skal jeg gøre?
Hilsen den 17-årige

Kære 17-årige
Når dine venner er bekymrede over jeres forhold kan det være fordi, de ser noget, du ikke ser. Spørg dem evt. om konkrete eksempler og overvej om, der er noget om det de siger?
At din kæreste ikke er kristen, betyder ikke, at I ikke kan have det sjovt og godt sammen, men det er vigtigt at du er klar over, hvad det kommer til at betyde for dig på længere sigt.
Mange oplever nemlig hen ad vejen, at det er svært og smertefuldt, ikke at kunne dele sin tro med den de holder allermest af, f.eks. ikke at kunne bede sammen. Bliver I en dag gift og får børn, kan der også opstå mange svære situationer omkring børneopdragelse, kirkegang, fælles værdigrundlag osv.
Snak med én, der kender til den situation indefra eller som har været i en sådan situation og vurder derefter dit forhold og træf så din beslutning.
Hilsen Suh

Mig og min svigermor

Kære Suh
Jeg har det problem, at jeg har verdens dejligste mand, men til gengæld en temmelig irriterende svigermor. Hun blander sig alt for tit i vores liv og respekterer ikke mine/vores grænser. Min mand synes ikke, at det er så slemt som jeg synes, og mener, at vi bare skal bære over med hende, og det giver os nogle dumme interne konflikter.
Hilsen J.H.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Kære J.H.
Det er ikke uden grund, at der findes så mange vittigheder om svigermødre, og desværre kan det gå hen og blive et større problem.
Det er vigtigt, at du og din mand får snakket grundigt om situationen, så han er klar over, hvad det gør ved dig, at svigermor blander sig så meget.
Prøv at lade være med at være anklagende overfor ham, da det trods alt er hans mor der har den uhensigtsmæssige adfærd, men vær bestemt omkring, at du ikke vil acceptere, at det fortsætter på denne måde.
Efter min mening, bør din mand sætte dig og dine følelser i første række og også tage sit ansvar op for, at din svigermor bliver sat lidt på plads ind imellem.
I kan jo evt. læse Ef. 5, 31-33 sammen.
Hilsen Suh

Har du et problem så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen, Florensvej 14, st. tv., 2300 Kbh. S
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk
Ikke alle breve offentliggøres. Husk at skrive dit navn og din adresse, også selv om du ikke ønsker det gengivet i avisen.
Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk