Lægedokumenteret mirakel
Werner Olsens helbredelse af hjerne-betændelse er lægedokumenteret.
Lægerne havde forberedt familien på,
at Werner ikke ville overleve weekenden, efter han en uge forinden var blevet
ramt af en akut hjernebetændelse.
Men Doktor Gud greb ind.KØBENHAVN – En gang om måneden arrangerer Full Gospel Business Men møde i København – på dansk kaldet Kristne Forretningsfolk.
Møderne er åbne for alle. Kun enkelte af de 64 deltagere på mødet denne lørdag eftermiddag, hvor Udfordringens udsendte deltager, er forretningsfolk, fortæller foreningens leder David Demandt.
De to hovedtalere er Gerner Zimino, der er kendt for at bede for syge. Den anden er Werner Olsen, der er et lægedokumenteret mirakel.
For to år siden medvirkede Werner Olsen i DR2 fjernsynsprogram Doktor Gud. Siden er programmet blevet genudsendt flere gange og også vist i Sverige og Norge.
I programmet fortæller Werner Olsen, hvordan Gud mirakuløst helbredte ham fra en uhelbredelig hjernebetændelse, som lægerne ellers havde forventet, han ville dø af næsten lige så hurtigt, som han pludselig blev ramt af sygdommen en augustdag i 1990.
Men sådan gik det heldigvis ikke, for Doktor Gud greb ind, som det blev formuleret i tv-udsendelsen. Som en uhyre sjældenhed har lægerne ligefrem skrevet mirakuløs bedring i Werner Olsens sygejournal fra København Amtssygehus i Gentofte.
Werner blev ramt af akut hjernebetændelse af virustypen herpes simplex den 9. august 1990. Sygdommen er sjælden i Danmark, der er kun 15-20 tilfælde om året. Dødeligheden er på cirka 25 procent. Godt halvdelen af de overlevende får varige mén i form af lammelser eller lignende.
På Full Gospel mødet fortalte Werner Olsen og hans kone Elinor om hændelsesforløbet, der i alt varede en måned og 20 dage, fra Werner pludselig faldt om i parrets sommerhus, til han blev udskrevet fra hospitalet. Godt en måned senere genoptog han sit arbejde som civilingeniør i udviklingsafdelingen hos koncernen F.L. Smidth i Valby.
– Pludselig var jeg ved at gå ud som et lys. Jeg blev konfus, kunne dårligt huske og kunne ikke stå på mine ben. I løbet af nogle få timer kunne jeg ikke formulere mig og blev delvis lam i højre side af kroppen. Tidligere havde jeg ellers været rask og velfungerende. Jeg havde godt nok været forkølet i nogle uger, og dagen før indlæggelsen havde jeg haft feber og ondt i maven. Men ellers fejlede jeg ingenting troede jeg da.
– Jeg blev hurtigt indlagt på sygehuset. Jeg mistede bevidstheden og lå i koma. På flere måder svigtede hjernens normale funktioner, og i perioder svigtede evnen til at trække vejret på normal vis.
– Ud fra en CT-scanning af hjernen samt måling af hjernens impulser kunne man se, at hjernevævet var svært medtaget. I starten var lægerne dog usikre på, om årsagen var en blodprop i hjernen eller en betændelse i hjernen. Lægerne forberedte min kone og fire voksne børn på, at jeg næppe ville overleve. I tilfælde af hjertestop ville lægerne ikke forsøge at genoplive mig, fordi al hjerneaktivitet var død. Sygdomsforløbet blev desuden kompliceret af en blodforgiftning af alvorlig karakter, fortæller Werner Olsen i dag, 16 år efter han blev syg.
Både Werner og Elinor har altid haft en stærk tro på Gud og Bibelens Ord. Så på trods af lægernes dødsdom over Werner handlede Elinor konsekvent. Hun ville ikke miste Werner, og det sagde hun til Gud i en sen nattetime, hvor hun ikke kunne sove.
– Werner blev syg en torsdag. En uge efter var situationen så forværret, at lægerne regnede med, at Werner ville dø i løbet af weekenden. Jeg bad vores svigersøn om at få fat i sognepræst Ole Skærbæk Madsen, som salver og beder for syge. I Jacobs Brev i Det nye Testamente står der Er nogen iblandt jer syg, skal man kalde menighedens ældste til sig, og de skal bede over ham, efter de i Herrens navn har salvet ham med olie.
Da min svigersøn ringede til Ole Skærbæk Madsen, var han kun lige hjemme et smut for at hente nogle papirer, som han havde glemt at få med til en konference, som han ellers deltog i i weekenden.
Lørdag eftermiddag salvede og bad han for Werner, mens hele familien og nogle venner var samlet omkring sygesengen.
Natten forinden havde jeg også sovet på sygehuset for at være i nærheden af Werner. Jeg lå og bad. Jeg var fortvivlet, men pludselig kom Guds Ånd over mig, og jeg oplevede noget forunderligt. En fred blev forløst, og det kom i mine tanker: Herren er på dette sted. Så så jeg en mørk høj port besat med perler åbne sig langsomt, og lys strålede ud. Men i min fortvivlelse sagde jeg til Gud: Du må ikke tage Werner fra mig. Det er for tidligt. Jeg kan ikke undvære ham. Efter jeg havde sagt det, lukkede porten sig igen, fortæller Elinor, der er 76 år i dag.
Den bøn hørte Gud. For da Werner næste dag blev salvet med olie og bedt for, vendte hans situation stille og roligt. Efter fire uger fik han det meget bedre. I et notat i Werners sygejournal beskriver lægerne det 7. september som en mirakuløs bedring. Werner havde fortsat lammelse i ansigtet, men han begyndte at generhverve evnen til at huske, spise, tale og gå.
Den 27. september blev Werner udskrevet fra sygehuset, og en måned efter genoptog han sit arbejde som civilingeniør.
– Jeg var fuldstændig rask og uden mén overhovedet. Da jeg vågnede op fra koma og kunne kommunikere igen, fortalte en læge, hvor syg jeg egentlig havde været, og hvor tæt jeg havde været på døden. Jeg har ganske enkelt oplevet et mirakel. Hvis det havde endt med, at jeg var død, var jeg kommet i Himmelen, så jeg ville have fået det godt. Men min familie havde lidt, så det er fantastisk, det vi har oplevet.
– Ja, tilføjer Elinor. Det var en streng tid. Men også en pragtfuld tid, som vi aldrig glemmer.
– Vi har hele tiden gerne villet fortælle en større kreds om min helbredelse. Fordi det er så stort, det vi har oplevet. Vi har sommetider undret os over, at det ikke kom bredere ud. Men så kontaktede en journalist fra DR Ole Skærbæk Madsen fra Mesterens lys og spurgte, om mirakler også var noget, man så inden for folkekirken. På den måde blev min medvirken i programmet Doktor Gud til noget. Siden da har min kone og jeg været ude mange steder og fortælle mit vidnesbyrd.
– For tiden er moden nu. I dag vil mennesker gerne høre om tegn og undere og modtage forbøn, siger Werner Olsen efter mødet til Udfordringen.
I sin fritid har Werner været prædikant i Luthersk Mission i 50 år. Og han har ikke tænkt sig at gå på pension, før Gud siger stop.
– Jeg har sagt til Gud, at når tiden er til det, må han selv lade det ebbe ud ved, at folk ikke længere ringer efter mig. Så det er op til ham, siger 78-årige Werner, der sammen med Elinor bistod Gerner Zimino med at salve og bede for syge på mødet i Full Gospel. Gerner Zimino fortalte, hvordan han var blevet en kristen og gav eksempler på mennesker, han havde bedt for. Han deltager i mange helsemesser i landet, hvor han holder foredrag og beder for syge.
