Svar på: Da Vinci Mysteriet

Dan Browns roman ’Da Vinci Mysteriet’ har taget verden med storm. Der er solgt ca. 50 millioner eksemplarer. Men succesen må tages med et stort forbehold. Alt i alt antyder bogen, at kristendommen, som vi kender den, er et stort gigantisk bedrag.Tekster fra hæftet ’Svar på Da Vinci Mysteriet”, kapitel 1-3, af Nicky Gumbel1. Hvad er Da Vinci Mysteriets
grundlæggende forudsætning?

Gennem sine personer forsikrer Da Vinci Mysteriet os om, at ”stort set alt hvad vores forfædre har lært os om Kristus er forkert.” (Da Vinci Mysteriet, s. 242).

Maleriet ’Den sidste Nadver’ af Leonardo da Vinci. I Dan Browns roman påstås det, at kirkens sammensværgelse for at holde sandheden om Jesus skjult bl.a. ”hviskes” i Leonardo da Vincis malerier

• Den katolske kirke gennem magt og terror har holdt sandheden om kristendommen skjult.
• Jesus var gift med Maria Magdalene (som var den øverste af apostlene).
• Den Hellige Gral er ikke – som man ellers troede – dén kalk, som blev brugt ved den sidste nadver. Gralen er Maria Magdalenes livmoder, som bar Jesu datter, Sarah.
• Efterkommere af Maria Magdalene og Jesus blev konger i Frankrig. (Da Vinci Mysteriet, s. 264).
• Jesus var slet ikke Guds søn.
• Han var en dødelig profet – en stor og mægtig mand med enorm indflydelse, som inspirerede millioner af mennesker til et bedre liv.
• Jesus var radikal feminist.
• Den hedenske kejser Konstantin fremlagde forslag om at ophøje Jesus til guddom ved koncilet i Nikæa i år 325.
• Jesus blev ophøjet til ’Guds Søn’ ved en meget tæt afstemning, men forud for det troede ingen på hans guddommelighed.
• Konstantins motiv var at give den Romersk–Katolske Kirke mere magt.

Argumentet er, at de tidligste kristne kildeskrifter ikke stemmer overens med de bibelske tekster, og at det var Konstantin, der redigerede Bibelen til den, vi har i dag. Det hævdes, at Konstantin bestilte og finansierede en ny Bibel, som udelod de evangelier, der omtalte Jesu menneskelige træk, og pyntede på de evangelier, der omtalte ham som gude-lignende.
Ifølge Da Vinci Mysteriet forkastede Konstantin de fleste af 80 oprindelige ”evangelier”, og han redigerede de fire, som findes i Bibelen i dag. Det hævdes, at tusinder af ”evangelier” blev brændt eller forbudt, men enkelte overlevede, f.eks. skriftet ”Q”, Dødehavsrullerne og Nag Hammadi-skrifterne.
Da Vinci Mysteriet antyder, at kirken har holdt sandheden om Jesus skjult. Det har været den største sammensværgelse og slørings-strategi i 2000 år. Det påstås, at rygter om sammensværgelsen er blevet hvisket i århundreder på talløse sprog, særligt gennem kunst, musik, litteratur og – mest udførligt – i Leonardo da Vinci’s malerier. Bogen hævder, at de hemmelige relikvier og dokumenter frem til vor tid er blevet holdt i sikkerhed af et hemmeligt broderskab, som da Vinci var medlem af.
Alt i alt antyder bogen, at kristendommen, som vi kender den, er et stort gigantisk bedrag.

2. Tror Dan Brown selv på alle
disse teorier?

Der hersker nogen tvivl om svaret på dét spørgsmål. Romanen starter med én sides ’Fakta’, som slutter med erklæringen: ”Alle beskrivelser af kunstværker, arkitektur, dokumenter og hemmelige ritualer i denne roman er korrekte.” (Da Vinci Mysteriet, s. 7). Formodentlig gælder det de nytestament­lige og øvrige dokumenter, som refererer til Jesus. Det er muligt, at nogle læsere kan tolke det som et udtryk for, at også konklusionerne om Jesus bygger på fakta.

På Dan Browns hjemmeside erklærer han, at han ”er overbevist om, at der kan være noget om de teorier, som drøftes af bogens personer.” Han påstår ikke ligefrem, at teorierne er korrekte eller sande, men han er uenig med dem, som forsøger at gendrive DA VINCI MYSTERIET. Han kalder sig selv kristen, men lægger afstand til dem, som betragter ”Bibelen som absolut historisk sandhed”. Han siger: ”Vi følger hver især vor egen vej til oplysning. Jeg anser mig selv for at være mange religioners elev.” (Fra Dan Browns officielle hjemmeside: www.danbrown.com/novels/davinci_code/faqs.html)

3. Hvad er Da Vinci Mysteriet’s vidnesbyrd?

Findes der noget, som tyder på en tidligere version af kristendommen, end den som beskrives i Ny Testamente? Da Vinci Mysteriet citerer tre kilder og giver dem den fælles overskrift: ”De tidligste kristne optegnelser”. (Da Vinci Mysteriet, s. 252). Romanen påstår:
[Heldigvis] overlevede nogle af de evange­lier som Konstantin forsøgte at tilintetgøre. Dødehavsrullerne blev fundet i 1950’erne, skjult i en hule i nærheden af Qumran i Judæas ørken. Og selvfølgelig de koptiske skrifter som blev fundet i 1945 ved Nag Hammadi. Ud over at fortælle den sande historie om gralen, fortæller disse doku­menter om Kristi gerninger i meget jordiske vendinger. […] Dokumenterne henleder opmærksomheden på grelle historiske uoverensstemmelser og opspind og be­kræfter sort på hvidt, at den moderne bibel er samlet og redigeret af mænd, som havde den politiske hensigt at arbejde for en gud­dommeliggørelse af Jesus Kristus og udnytte hans indflydelse til at styrke deres eget magtgrundlag.(Da Vinci Mysteriet, s. 241-242).

Som den tredie kilde anfører Da Vinci Mysteriet ”det legendariske Q-dokument” – et håndskrift, som selv Vatikanet tror på eksisterer. Det er angiveligt en samling af Jesu egen lære, sandsynligvis skrevet af ham selv. (Da Vinci Mysteriet, s. 263).

Har postulaterne om disse tre kilder noget hold i virkeligheden?

Det eneste nye er antydningen af, at Q skulle være skrevet af Jesus. Q er i teologien betegnelsen for et hypotetisk dokument, som måske er citeret i de passager, hvor Matthæus og Lukas lyder ens, men adskiller sig fra Markus. Skriftet består hovedsagligt af Jesus-citater. Tyske teologer har brugt betegnelsen Quelle (som betyder kilde). I det 20. århundrede har Q-hypotesen været grundlag for næsten al seriøs forskning omkring evangeliernes oprindelse og udvikling.
Om Q virkelig nogensinde har eksisteret eller ej, er til en vis grad ligegyldigt. Hele pointen er jo, at vi i store træk allerede kender Q’s indhold fra det, som Matthæus og Lukas har brugt. Så der findes intet i Q, som kan rokke ved vor tillid til de skrifter, vi allerede har i det Nye Testamente. Q tilføjer ikke noget nyt og er i hvert fald ikke i uoverensstemmelse med de eksisterende evangelier.

De blev fundet i årene efter 1947 nær Qumran. Rullerne indeholdt tre ting:
1. Hele det Gamle Testamente (undtagen Esthers Bog), heriblandt en kopi af Esajas’ Bog, som var 1000 år ældre end dem, man kendte.
2. Bibelske kommentarer til Gammel Testamentes bøger, salmer og hymner.
3. Sekterisk materiale, som stammede fra Qumran-samfundet.
Det er sandt, at forsinkelser omkring udgivelsen af fundet, førte til spekulationer om en sammen­sværgelse. Indeholdt skriftrullerne materiale, der ville underminere kristendommens grundlag?
Det er imidlertid ikke længere muligt at opretholde denne mistanke, da der ikke findes tekster der kan støtte den. Alle Dødehavsrullerne er oversat til engelsk og kan købes i boghandler. Der er slet ingen evangelie-tekster blandt dem. Hverken Jesus, Paulus eller Johannes Døberen bliver nævnt. De indeholder spændende baggrunds-information om Ny Testamente, men har iøvrigt ingen relation til Ny Testamentes indhold. Snarere end at kalde dem ”tidlige kristne optegnelser”, må vi konstatere, at de slet ikke er kristne optegnelser overhovedet.

I 1945 stødte to egyptiske bønder på en krukke under en udgravning nær byen Nag Hammadi. De smadrede krukken i håb om at den måske indeholdt værdier og fandt papyrus-håndskrifter i den. Den ene af mændene, Muhammed Ali, pakkede skrifterne i sin tunika, steg på sin kamel og bragte dem hjem til en lille rønne i sin landsby. Da dokumenterne langt om længe kom for dagens lys, viste de sig at være koptiske manuskripter fra det 4. århundrede. Der var 12 gamle manuskripter og 8 dele af et manuskript fra det 13. århundrede. De indeholdt 46 forskellige titler, som var koptiske oversættelser af græske tekster. De udgør et gnostisk bibliotek, som er det største enkelt-bidrag til vor forståelse af gnosticismen.

Gnosticisme er en vanskelig bevægelse at definere, den minder lidt om New Age i vore dage. Esoterisk, decentraliseret og elitepræget var det den største udfordring for den spæde kristendom i det andet og tredie århundrede. Der var et utal af variationer indenfor gnosticismen, men den fælles hjertesag var en dualistisk skelnen mellem det åndelige og det materielle. Den materielle verden blev betragtet som ond. Fra det uerkendelige ’Ypperste Væsen’ udgik strømninger eller ’æoner’, ophøjede åndelige væsener med en vis evne til at kommunikere med ’Det ypperste Væsen’. En af de lavere ’æoner, som stod uden direkte kontakt med ’Det ypperste Væsen’, var ansvarlig for skabelsen. Det skabte var altså – om ikke direkte ondt – i det mindste klodset og uvidende: En sfære, som mennesket skulle undslippe fra.
Den eneste mulige flugtvej var ’gnosis’ – den hemmelige erkendelse af den sande gud. ’Frelse’ handlede altså om at overvinde uvidenheden gennem selv–erkendelse. Kristi mission var at komme som udsending fra den øverste gud for at skænke ’gnosis’. Som et guddommeligt væsen har han ikke antaget komplet menneskelig skikkelse, og han døde ikke. Enten tog han midlertidigt ophold i et dødeligt menneske, Jesus, eller også antog han blot en ydre menneske-lignende form.

Gnosticisme har en tendens til ’doketisme’, en betegnelse som stammer fra det græske verbum dokeo, som betyder ’jeg synes’. Det er tilbøjeligheden til at betragte den jordiske Kristus’ menneskelighed og lidelser som noget blot tilsyneladende, snarere end virkeligt (f.eks. at Jesus kun fremstod som et menneske). Det er et kætteri som anfægtes allerede i Ny Testamente (1 Joh 4,1-3; 2 Joh 7 og Kol 2, 8). Selv om doketismen dukker op allerede i Ny Testamentes tid, når den for alvorlig sit højdepunkt i den næste generation, særligt blandt gnostikerne.
Vor viden om gnosticisme øgedes væsentligt ved fundet af Nag Hammadi-dokumenterne. Der er intet hemmeligt omkring fundet i Nag Hammadi (selv om Da Vinci Mysteriet antyder det). Også her gælder det, at skrifterne kan købes i oversættelse i en velassorteret boghandel.
Nag Hammadi-dokumenterne indeholder i virkeligheden slet ikke ”rigtige” evangelier. De gnostiske ”evangelier” er u-historiske – visse steder anti-historiske – med meget lidt fortælling eller sans for kronologi. De er nedskrevet flere generationer efter de hændelser, de omtaler, og hævder alligevel at have direkte hemmelig erkendelse og viden om dem. De fleste er pseudo­epigrapher (Teknisk betegnelse for et skrift, som bærer falsk forfatternavn), som med god vilje kan opfattes som en litterær genre og som i værste fald må betragtes som bedrageri. Med andre ord hævder de at være forfattet af apostlen Thomas, hvilket de ikke kan være, da han havde været død i snesevis af år – måske endda i århundreder – før de blev nedskrevet.
Anti-gnostikere som Irenæus, Tertullian og Hippolytus understreger gnosticismens hedenske karakter og appellerer til Skriftens sunde fornuft – fortolket gennem kirkens tradition – således som den er blevet overrakt gennem en kæde af lærere, som rækker tilbage til apostlene selv. De fastholdt
– at Skaberen og Det Ypperste Væsen (Gud) var én og den samme;
– at den materielle verden var skabt god;
– realiteten af Jesu jordiske liv, og særligt hans korsfæstelse og opstandelse.
De fastslog, at mennesket har brug for at blive frelst fra DET ONDE, ikke bare fra et ondt miljø.

Da Vinci Mysteriet citerer tre af de gnostiske ”evangelier” som bevis:

Det drejer sig om en koptisk version, der er nedskrevet omkring år 400. Det er en oversættelse af et græsk dokument (der sandsynligvis blev forfattet omkring år 150). (Dansk udgivers note: Forskerne er ueninge om, hvornår Thomas-evangeliet er skrevet). Det ligner ikke de kanoniserede evangelier. Det fremstår historisk i sin form, men indeholder en række bevingede ord og lignelser af Jesus, f.eks. lignelserne om sædemanden, sennepsfrøet, daglejerne og det vildfarne får samt dele af bjergprædikenen. Endvidere findes der udtalelser, der bærer præg af gnosticisme.
Det er ironisk, at Da Vinci Mysteriet prøver at bruge disse dokumenter som støtte for påstanden om, at Jesus havde større sympati for kvinder, end det fremgår af Ny Testamentes skrifter. Gnostisk menneskesyn satte faktisk kvinden meget lavt. Kvinder blev betragtet som andenrangs og defekte væsner. F.eks. slutter Thomas-”evangeliet” med tale 114:
Simon Peter sagde til dem: ”Lad Maria gå herfra, for kvinder er ikke værdige til livet.”
Jesus svarede: ”Jeg vil selv lede hende til manddom, så at også hun må blive et åndeligt væsen lige som I mænd. For enhver kvinde, som vil lade sig forme som mand, skal få adgang til himmeriget.”
(James M. Robinson (red.): The Nag Hammadi Library (Harper San Francisco, 1977, 1990), s. 138).
Med andre ord: Kvindens eneste mulighed for frelse er at blive mand! Det kan vel næppe kaldes radikal feminisme! I forhold til sin tid udviser Ny Testa­mentes Jesus et langt mere oplyst og revolu­tioner­ende syn på kvinders værdighed, status og jævn­byrdighed.

Det er endnu en af de gnostiske afhandlinger, som blev fundet ved Nag Hammadi. Det har ingen handling, men gengiver blot nogle få hændelser og udtalelser, som tilskrives Kristus. Det kan meget vel være skrevet så sent som anden halvdel af det tredie århundrede.
Dette ”evangelium” indeholder dén passage, som er Da Vinci Mysteriet’s grundlag for at antyde, at Jesus var gift med Maria Magdalene:
Og dennes ledsager […] Maria Magdalene […] elskede hende mere end alle disciplene og plejede [ofte] at kysse hende på […] De øvrige disciple […] De spurgte ham: ”Hvorfor elsker du hende højere end alle os andre?”
(Da Vinci Mysteriet, s. 253 – Den fundne tekst er usikker, men er i Da Vinci Mysteriet blevet redigeret til en mere flydende helhed).

Også denne tekst hører til i den gnostiske genre. Det blev oprindeligt skrevet på græsk på et tidspunkt i det andet århundrede. Da Vinci Mysteriet læner sig op ad denne passage:
Og Peter sagde: ”Talte Frelseren virkelig med en kvinde bag vores ryg? Er det nu meningen, vi skal lytte til hende? Foretrak han hende frem for os?”
Og Levi svarede: ”Peter, du har altid haft et voldsomt temperament. Jeg kan se, at du kæmper mod kvinden, som var hun en fjende. Hvis Frelseren betragtede hende som værdig, hvordan kan du så tillade dig at afvise hende? Frelseren kender hende uden tvivl rigtig godt. Derfor elskede han hende højere end os.”
(Da Vinci Mysteriet, s. 254).

Nicky Gumbels bog forholder sig kritisk til de holdninger og påstande, der kommer frem i Da Vinci Mysteriet

Ud af disse bemærkninger drages konklusionen: ”Ifølge disse uredigerede optegnelser var det ikke Peter som fik anvisninger fra Jesus på hvordan den kristne kirke skulle grundlægges. Det var Maria Magdalene.” (Da Vinci Mysteriet, s. 254).

Fortsættes i næste nummer

’Svar på Da Vinci Mysteriet’ gengives i dette og næste nummer af Udfordringen. Det sker med tilladelse fra Mediacellen, hvor selve hæftet til 30 kr. kan bestilles via www.mediacellen.dk.