KØB NU: Dumping af billetpriserne
Newsboys billetsalg svigter

I erkendelse af at billetsalget ikke er gået som forventet, har Glow Concerts nedsat billetpriserne væsentligt til deres koncert med australske Newsboys i Fredericia fredag den 17. november.

Newsboys har solgt over seks millioner plader, de har modtaget fem guldplader, og de har haft 24 nummer 1 singler

– Newsboys er et af de største krisne bands gennem tiderne, fortæller formanden for Glow Concerts Søren Follmann.
– Forsalget har vist, at de ikke er så kendte i Danmark, som vi forventede. Billetprisen i forsalg er sænket fra 175 kr. til bare 100 kr. Det er langt under det verdslige markeds priser.
Siden Newsboys’ 1. LP for 20 år siden har gruppen mere end seks millioner solgte album og 24 singler øverst på de kristne radiohitlister i USA på samvittigheden. De har lige sendt deres 14. album, ”Go”, på gaden.
Bandet formår på deres helt egen måde at nå ud over scenekanten med budskabet om et fællesskab med Gud, der forandrer!
– Det er en unik måde at invitere dine kirkefremmede venner med til en aften gennemsyret af evangeliet, siger Søren Follmann.

Billetter sælges på www.aheadtickets.dk.