Venstre ville droppe det kristne livssyn
Ønsket om at fjerne det kristne værdigrundlag fra partiprogrammet, for at gøre plads til muslimer i partiet blev nedstemt med et smalt flertal. Topfolk i Venstre ønskede ikke at have det kristne livssyn som en af partiets grundværdier længere, fordi partiet ikke længere tager kristendommen som en selvfølge i samfundet.
– Det er ulækkert ud over alle grænser at henvise til det kristne menneskesyn i et partiprogram, siger Birthe Rønn Hornbech, der er formand for Folketingets kirkeudvalg.
Hun er glad for ændringen.
– Det er en klar sammenblanding af religion og politik, som overhovedet ikke hører hjemme i Danmarks liberale parti, siger hun til Kristeligt Dagblad.
En række fremtrædende politikere i partiet med Venstres næstformand, indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen i spidsen, havde lavet udkastet til et nyt principprogram for Venstre, der dog ikke blev vedtaget.
Men der var dødt løb i afstemningen. Venstres formulerede sig blødere, men fastholder det kristne livssyn som grundlag for det danske samfund.
Afstemningen viste en tydelig deling i partiet, på dets Landsmøde forleden om principprogrammets punkt om det danske samfund bygger på værdier, der har deres baggrund i det kristne livssyn. 301 stemte for en ny formulering, og 325 (deriblandt stats- og kirkeministeren) stemte for en blødereformulering, hvor det kristne livssyn fortsat optræder.
I det nuværende program fra 1995 står der, at fællesskabet i det danske samfund bygger på det kristne livssyn med respekt for andres tro og holdninger. Den formulering er sløjfet i udkastet.
Baggrunden for forslaget er, at man vil gøre plads til muslimer i partiet.
Ifølge Birthe Rønn Hornbech var det dengang et udtryk for, at partiet ville lægge afstand til muslimerne.
Anders Fogh Rasmussen har forfattet det principprogram, der bruges nu, da han var næstformand i partiet. Efter at han blev statsminister, har han slået til lyd for at holde religion ude af det offentlige rum. Men han siger, at forslaget til det nye program ikke kommer på hans foranledning. Dog vil han ikke afsløre sin stillingtagen før på landsmødet i weekenden.
Det nye program blev behandlet på partiets landsmøde i Odense sidste weekend.
Kirkeminister Bertel Haarder vil ikke have det med for at gøre det tydeligt, at Venstre også er et parti for ikke-kristne, selvom et komfortabelt flertal af de delegerede stemte for, at det kristne livssyn blev nævnt i programmet, da det kom ind i 1995.
Siden starten af 1900-tallet har det kristne fundament for det danske samfund ellers været nævnt på forskellig vis i de fleste af Venstres partiprogrammer.