Skriv til Suh

Jeg kæmper med overvægt
Kære Suh
Du har tidligere skrevet noget om det med at overspise og problemet med at være overvægtig. Jeg kæmper selv med det problem og kunne godt tænke mig at høre noget mere om det. Har du f.eks. nogle konkrete råd til, hvordan man kan tabe sig (udover de utallige kure man kan gå på?)
Hilsen Den lidt for store

Kære Lidt for store
Som jeg har skrevet før, er fokus på kost og diæter i sig selv ofte ikke nok til at overvinde problemerne med overspisning. En kostomlægning og også ofte en ændring i livsstil er selvfølgelig nødvendig, men overspisning skyldes også tit psykologiske faktorer.
Som de fleste af os sikkert kender til, har indtag af mad og søde sager en slags trøstende funktion, som man derfor tit tyr til når man er ked af det, stresset eller på anden måde har det dårligt. Et stort indtag af mad kan således f.eks. hænge sammen med et lavt selvværd, usikkerhed, mobning, ensomhed m.m. Hvis man samtidig har problemer med f.eks. nærhed til andre mennesker kan det at være meget kraftig have den ubevidste funktion, at man ligefrem fysisk distancerer sig til andre mennesker.
Nyere forskning har ydermere vist, at man kan være afhængig af mad ligesom man kan være afhængig af stoffer, idet nogle fødevarer påvirker hjernen ligesom når man indtager visse stoffer. Uheldigvis har det vist sig, at det netop er de fødevarer der feder allermest som også giver det bedste ”rush”. Det er altså ikke altid så ligetil at bryde mønstret med overspisning, som nogen tror, men faktisk en temmelig svær proces.
Hvis man gentagne gange har forsøgt med almindelige slankekure og vejledning ved diætister m.m. og man stadig ikke har held til at omlægge sin kost- og livsstil, kan det være en god idé at få snakket de evt. psykologiske årsager til overspisningen igennem med en professionel.
Bl.a. kan det være en stor hjælp at blive bevidst om, hvilke fordele der helt konkret er ved at spise eller hvilket tomrum det evt. udfylder.
At supplere en traditionel slankekur med psykologsamtaler synes jeg derfor er en rigtig god idé.
Held og lykke med det.
Hilsen Suh

Hun lever ikke med Gud
Kære Suh
Jeg skriver til dig, fordi min mand og jeg har den store sorg, at vores datter som nu er voksen, ikke længere lever med Gud. Vi har opdraget begge vores børn med både bøn og bibellæsning, og de har begge kommet meget i kirken. Den ene af vore døtre har nu truffet en mand, som ikke kommer fra et kristent miljø, og det har til vores sorg og skuffelse ført hende længere og længere væk fra både Gud og os. Vi føler ikke, at vi kan snakke med hende om troen mere, og det piner os.
Hilsen Anonym

Kære Anonym
Jeg kan god forstå, at situationen med jeres datter er en stor sorg for dig og din mand. Når man selv har oplevet det vidunderlige ved en personlig relation til Gud, ønsker man brændende, at det samme må være tilfældet for ens børn.
Mit råd til jer er: ELSK hende PRÆCIS som hun er! Lad hende vide og mærke, at I stadig elsker hende og respekterer hende som hun er – også med de valg hun har truffet, både med hensyn til livsstil og valg af mand.
Det kan godt være det bliver svært for jer – gør det alligevel! Måske tænker I, at det netop er at godkende hendes livsstil og skubbe hende endnu længere væk fra Gud? Det er det ikke!
For det første: I behøver ikke nødvendigvis at mene det samme som hende, men kærlighedens største styrke er, at den elsker på trods af og ikke på grund af.
For det andet: jo mere I prøver at belære hende eller tale hende til fornuft, jo mere vil hun tage afstand fra jer og jeres værdier – det er en psykologisk grundlov. Især i en forælder/barn-relation.
For det tredje: det er Gud selv, der byder os at handle således, hvis vi læser Rom. 5,8: ”men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere” (min fremhævning). Guds kærlighed til os var ikke betinget af, at vi først omvendte os – det foregik i den anden rækkefølge.
Når jeres datter møder jeres ubetingede kærlighed til hende vil det forstærke Guds kærlige og tålmodige kalden på hende. Bliv derfor ved med at bede for hende og vær gode, kærlige forældre/svigerforældre og væbn jer med tålmodighed. Måske har Gud en plan med både jeres datter – og jeres svigersøn?
Guds velsignelse over jeres familie.
Hilsen Suh

Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen, Nordgårdsvej 109, Tune, 4000 Roskilde
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk

Breve til Suh skal være skrevet med henblik på at offentliggøres.
Ikke alle breve offentliggøres. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk