Flodhest i fuld fart

Måske ville oplevelsen have fortonet sig lidt, eller i hvert fald være blevet mindre håndgribelig, hvis ikke det var, fordi vi har billeder af det.Vi var på tur i en af Tanzanias smukke nationalparker, som byder på mange fantastiske syn af det vilde dyreliv og megen flot natur. Denne tur vil for mig altid komme til at stå som flodhesteturen. Aldrig har jeg set så mange flodheste. Som regel opholder de sig i vandet, og mange gange ser man ikke andet end øjne, ører og næsebor, der rager op.

På turene i dagtimerne så vi mange flodheste. Nogle gange var de også gået på land, og det giver unægteligt et ganske anderledes indtryk af dyret, end når man kun kan se øjnene i vandskorpen. Flodhesten er et kolossalt dyr. Enormt, uformeligt – og om jeg må sige det, ganske u-kønt. Hvis alle var flodheste, ville der ikke blive brug for ord som ynde og elegance i vores sprog. Derfor overrasker det også temmelig meget at se, hvor hurtig en flodhest kan bevæge sig. Det fik vi en grænseoverskridende oplevelse af.
Efter at have kørt rundt i parken i nogle timer kom vi til en strækning, hvor landskabet skråner let ned mod floden. Vi kører langs med floden, ca. 100 meter fra den, da vi får øje på en flodhest, der ikke bare er gået på land, men rent faktisk går og græsser oven for den vej, vi kører på.

Den er nok blevet lidt foruroliget af bilen dernede på vejen. I hvert fald får den lyst til at komme tilbage til floden. For at komme derned må den jo krydse vejen, og den lægger an til at gå skråt ned til floden og krydse ind foran bilen. Dermed kommer den tættere og tættere på os. Og spændingen stiger. Dyret er en stor massiv kolos på 2-3 tons og omkring tre meter lang.

Min mand får den vanvittige tanke at prøve at afskære dyret vejen til floden, så han sætter farten lidt op på landcruiseren, der både er højere og længere end flodhesten, om end knap så tung. Men flodhesten er fast besluttet på at nå sit mål, den trygge flod, så den sætter også farten op. Det store dyr bevæger sig med 40-45 kilometer i timen ved siden af bilen. Men selvom vi er i vejen har den tydeligvis ikke tænkt sig at ændre på planen om at nå ned til floden. Heldigvis for flodhesten, men nok mest for os i bilen, indser min mand, at legen er slut. Han tager farten af, og midt i den intense oplevelse sanser vi at få taget billeder af den løbende flodhest, der krydser ind foran bilens forskærm.

Ud over en enestående og intens oplevelse sidder jeg tilbage med nogle tanker omkring betydningen af at være tung og målrettet – og at kunne indse, når man er op imod noget, der er større end en selv.