Joffi bliver en selvstændig forening
Når Joffi i weekenden den 26.- 28. januar holder den årlige studieweekend, bliver der også holdt stiftende generalforsamling. Den 27. januar 2007 bliver dagen, hvor foreningen Joffi Danmark bliver stiftet. Efter mange overvejelser for og imod har Joffi nu løsrevet sig fra Ordet og Israel og valgt at blive en selvstændig forening, med egen bestyrelse og egen økonomi.
og tættere kontakt
En af grundene til at Joffi nu bliver selvstændig er, at de ellers ikke kan få tilskud til deres arbejde fra staten. Som Ordet og Israels økonomi ser ud nu, vil det være en fordel, at Joffi kan aflaste deres økonomi og dermed være med til at sikre Ordet og Israel og Joffis fortsatte arbejde i Danmark og Israel.
En anden grund er, at man håber at knytte de unge, der støtter Joffi, tættere til foreningen ved et egentlig medlemskab. Det er af afgørende betydning, at så mange unge som muligt vil være med til at støtte Joffis arbejde både økonomisk, praktisk og ikke mindst gennem bøn.
Joffi er dog også klar over de ulemper, der er ved at blive selvstændige. F.eks. at hvervningen af medlemmer for at få et stort offentligt tilskud kan tage fokus fra Joffis egentlige mål. Det er også klart, at det administrative arbejde vil tage mere tid, end det gør i dag.
Annika