Kaj Munk – en modig mand
Søndag den 11. marts genudsender DR2 programmet Store danskere med Kaj Munk.
Digterpræsten Kaj Munk var 30ernes og 40ernes store dramatiker, men den 4. januar 1944 blev han myrdet af Gestapo.
Professor Hans Hertel kalder Kaj Munk for modstandskampens forfatter, men i samme åndedrag tilføjer han, at det ikke er på grund af hans skuespil, hans prædikener eller hans digte og taler, men på grund af hans eksempel hans personlige mod.
For Kaj Munk vidste, hvad det ville indebære, når han fra den 9. april 1940, altså fra besættelsens første dage, talte tyskerne imod og opfordrede til væbnet modstand.
Straks efter 9. april tog Munk ud og holdt foredrag og agiterede til kamp mod tyskerne. Hans taler og prædikener blev forbudte. Men han fortsatte, og den 4. januar 1944 var det slut. Han blev hentet af en af Gestapos terrorgrupper og ført med fra præstegården for at blive skudt i Hørbylunde tæt på Silkeborg.
Sendes på DR2 søndag den 11. marts kl. 21.50