Faste og retræte
Retræter fornyer fokus

Om stilhed, tilbagetrækning og tradition.”Retræte” har altid været en praksis i kirkens åndelige liv. Ordet betyder ”tilbagetrækning”. For en periode trækker man sig væk fra det almindelige liv for at rette opmærksomheden mod et åndeligt liv.Det almindelige daglige liv er fyldt af impulser og tanker. Retræten sætter forholdet til Gud i centrum.
Man isolerer sig for nogle dage og bruger tiden på læsning, bøn og meditation samt refleksion over den måde, man lever sit liv på.
Man mærker sig selv tydeligere – mærker sin uro og bekymring, man får ikke anledning til at skubbe den fra sig. Eller man opdager, hvor meget lyst og længsel fylder i sindet, fordi man ikke distraheres af arbejdsopgaver og hjemlige pligter.
Man opdager, hvad der giver mening, og hvad der fylder alt for meget i hverdagen.

Stilhedens fred skærper opmærksomheden og hjælper til at fastholde indsigter og følelser, som ellers let fortaber sig i larm og ord. Retræten er en faste fra den indtryksrige og ordrige dagligdag. Man konfronteres med de vaner og behov, som kroppen har, og som sindet ubevidst har lagt sig fast på.
Jesus trak sig også tilbage for at være sig selv og bede, og han tog disciplene med til afsides steder, hvor de kunne være alene og hvile. Også andre bibelske skikkelser mødte Gud i ørkenen.

Retræten foregår ofte på et ensomt beliggende sted ved skov eller strand. Man skal i reglen ikke være flere end femten deltagere. En retræteleder kan tilrettelægge dagens faste rytme. Ofte vil dagene – typisk to til tre dage – foregå i fuldstændig stilhed. Kun brudt af retrætelederens ord under andagt og gudstjeneste.
Retrætedagen følger en fast fælles rytme af hvile, andagt og tid til individuel fordybelse i bøn og meditation. Man afgiver frivilligt magt over sig selv og overlader det, som discipel, til Gud at føre. Sådan dæmpes de mange impulser, som i dagligdagen leder én til alt muligt andet end at fokusere på Gud.
De korte gudstjenester eller andagter dagen igennem er den bærende fælles aktivitet. Men uforstyrret stilhed til meditation og individuel fordybelse i bibellæsning prioriteres højt.
Af Peter Ruge