Backstabbing

For snart 10 år siden blev
ungdomsthrilleren ”Scream” vist i de danske biografer. Og jeg var sikkert ikke den eneste lille pige, der blev shaking hysterisk både under og efter filmen – det gipper stadig i mig, når jeg ser de dersens scream-masker!!Jeg ved godt, at gysers og thrillers som regel ikke falder i fornuftige menneskers (alias forældres) smag. Men lige så vel som jeg mener, at børn har brug for ”de onde” i eventyrene for at få bestemte følelser bearbejdet, mener jeg også, at unge generelt ikke tager skade af at se uhyggelige film i selskab med venner. I en gyser kan vi gennemleve forfærdelige ting og stadig overleve. Som en lektor på RUC har udtalt, så er vanvid og virkelighed så tæt på hinanden.
Desværre kan vi også komme til at misforstå denne terapeutiske afhandling og i stedet leve livet, som var det en gyser. Her tænker jeg ikke kun på virkeligheden på Virginia Tec for nogle dage siden eller på de mange andre mennesker, der ser mord på sig selv og andre som en udvej.

Jeg tænker også på Jakobs Brev i Bibelen, hvor der står, at tungen er fuld af dødbringende gift!
Takket være opdragelse og et form for samvittighedsbegreb vælger mange af os, ikke at skyde løs på dem, vi ikke kan lide.
Og dog! For vi har det med at plapre om hinanden, kommentere andres fejl, vælte ud med det, vi hørte en sige, kæfte op om det, vi mener, han burde have gjort OSV.
Når tungen er fyldt med ”gift”, så har de fleste af os flere lig på vores CV (i hvert fald det ærlige af dem).
I Scream er det roller, som vi tror er gode, der til sidst viser sig at være maskerede mordere!

Virkeligt eller uvirkeligt? Ja, det er så op til os at afgøre….