Vi er på vej gennem ørkenen, venner

Rhonda Hughey underviste om den ydmyge
vej til transformation af kirke og samfund.- Hvis Gud sender en vækkelse, og lederne ikke først er fornyede i deres personlighed, så vil vækkelsen hurtigt gå i stå på grund af hovmod, splid og synd.– Derfor sender Gud først lederne gennem en ørkenvandring, hvor de lærer ydmyghed og udholdenhed, og hvor de lærer at stole trofast på Jesus og ikke selv tager æren.
Dette var kernen i Rhonda Hugheys budskab, da hun i den forløbne uge talte i Christiansfeld og Aalborg på fælleskirkelige ledersamlinger.
Rhonda Hughey er med i ledelsen af International Prayer House i Kansas. Hun fortalte om vejen til transformation – dvs. at hele samfund bliver forandret til det bedre, fordi de kristne omvender sig på ny og forsoner sig indbyrdes. Derved sker der en overnaturlig forandring i samfundet har det vist sig i mindst 500 dokumenterede tilfælde.
– Men problemet i Vesten er, at vi ønsker hurtige modeller, som ikke bygger på personlig forandring, sagde Rhonda.
– Derfor er de mange tilfælde af transformation især sket i Sydamerika, Afrika, Asien og nu også i de aktiske områder, hvor man har et verdensbillede, der levner plads til den åndelige virkelighed.

Rhonda Hughey fortalte, at der nu for første gang er sket en transformation i Vesten, nemlig i en bydel i Omaha i Nebraska. En bydel, hvor man for hundrede år siden lynchede, hængte og brændte en sort på tvivlsomme beskyldninger. Som følge heraf blev bydelen opdelt racemæssigt, og disse fortids-synder er aldrig blevet bekendt offentligt – før nu.
– Det er en bydel, hvor der i dag er stor kriminalietet, racisme, prostitution og mange andre former for synd.
Samtidig er det en bydel, hvor der paradokssalt nok er mange kirker. Men kirkerne har ikke haft nogen indvirkning på samfundet. Det samme ser vi overalt i Vesten, hvor kirkerne ofte lever deres eget liv uden Guds kraft.
Men i denne bydel har de kristne ledere nu forsonet sig og bedt hinanden om tilgivelse. De har bekendt deres egne og det lokale samfunds synder og besluttet at leve ærligt i tro på Gud og efterfølgelse af hans vilje. I en periode har de standset deres mange kirkelige aktiviteter for at søge Gud selv. Resultatet er, at der nu begynder at ske en genoprettelse af personer, familier og samfundet omkring.
Andre steder i verden er tegnene på transformation meget kraftigere, som f.eks. i henved 200 landsbyer på Fiji øerne, samt i byer i Guatemala og Uganda. Disse forandringer er dokumenteret på flere videoer af George Ortis jr. fra The Sentinel Group.

Rhonda Hughey har flere gange besøgt Danmark, som hendes oldemor stammer fra.
Hun har bl.a. medvirket i Bedehus Danmarks forbøns-uge i januar og kommer igen til januar. Hun har også talt på flere kristne landstævner.
Hun tror, at de skandinaviske lande er modne til – ikke blot en vækkelse, men – en transformation, hvor samfundet også forandres, og vi ser noget af Guds gode vilje slå igennem i samfundet.
Hun nøjes derfor ikke med at fortælle om de storslåede ting, der sker rundt om i verden, men underviser også om vejen til denne forandring.

– Mange kristne – især ledere – oplever, at deres liv ikke svarer til det, de tror på, og de forstår ikke, hvad der sker.
Mange bliver deprimerede og frustrerede og tror, at Gud har forladt dem. Andre begynder at kritisere hinanden – eller falder igen fra troen.
Derfor er det vigtigt, at vi forstår, at vi er i en proces.
Vi er – ligesom israelitterne – på vej fra slaveriet i Egypten til det forjættede land. Men lige nu er vi i ørkenen.
Vi har forladt slaveriet.
Vi har set at Gud er stor og kan gøre mægtige undere. Så vores liv kan aldrig blive som før. Vi er blevet født på ny. Og vi véd, at vi er på vej til det lovede land, som flyder med mælk og honning.
Men vi er endnu ikke nået frem. Vi er stadig i ørkenen.

– Hvad var der mon sket, hvis israelitterne havde rejst den direkte vej fra Egypten til Israel i løbet af et par uger for at tilkæmpe sig landet?
De var ikke vant til krig. De kendte kun til at være slaver og lave mursten til Farao.
De havde stadig en slave-mentalitet!
De havde været så mange år i fangenskab, at de ikke vidste, hvad frihed var. De kunne formentlig have forladt Egypten, hvis de turde. Men de opfattede sig selv som slaver, og de havde lært at være tilfredse som undertrykte.
Danskerne har også levet under en form for åndelig undertrykkelse. Der er jante-mentaliteten. Der er følelsen af, at man ikke kan bryde fri. Der er mange begrænsninger på troen og opfattelsen af kristendommen. Men I har vænnet jer til det. Ligesom vi i USA og Vesten har vænnet os til en materialisme uden Gud.

Nu står vi – ligesom israelitterne – i ørkenen. Gud ser, at vi ikke er klar til at gå ind i det forjættede land. Derfor må vi først igennem en ørkenvandring, som vil udvikle vores tro og personlighed.
Vi må lære at stole på Gud og ikke på os selv. Vi må lære trofasthed. Vi må renses for synd, som ellers ødelægger vores og andres liv.
Vejen til det forjættede land går gennem ørkenen. Der er ingen vej udenom. Israelitterne prøvede at gå andre veje, men det forlængede kun deres ophold i ørkenen.

– Vi læser, at de straks begyndte at brokke sig over forholdene. De var ikke vant til frihed. De plejede at arbejde som slaver fra morgen til aften. Men i ørkenen var der ikke andet at gøre end at stå op om morgenen og vente på, at Gud sendte skyen, der ledte dem om dagen, og ildstøtten, der ledte dem om natten.
I stedet for at vente på Gud og følge ham, gav de sig til at knurre imod lederne. Nogle ville tilbage til kødgryderne og slaveriet i Egypten. Andre ville bygge huse i ørkenen – dvs. de ville affinde sig med for lidt.
Sådan er det også med os.
I stedet for at vente på Guds vejledning, går vi ofte i gang med at lave kirkelige aktiviteter, som skal erstatte Guds nærvær. Eller vi opgiver og tænker, at det her er slet ikke, hvad vi havde forventet.
Vi går måske tilbage til slaveriet, for det kender vi dog.
Men vi må forstå, at vi er undervejs fra slaveriet til ”det forjættede land”, som Gud har lovet os. Men vejen går gennem ørkenen, hvor vi testes.
Når vi forstår, at vi er i en proces, og at vi kan samarbejde med Gud og med vores medkristne om at lære noget undervejs, så mister vi ikke modet, men styrkes.
Hvad er så det forjættede land?
– Det forjættede land er først og fremmest det evige liv. Men Gud lader os også opleve noget af det evige livs herlighed her og nu, når vi lever efter hans vilje.
Og specielt i denne fase af verdenshistorien lige før Jesus kommer igen, vil Gud (ifølge Joels bog) lade noget af sin herlighed komme til udtryk i vores verden, så vi forstår, hvad der er hans gode vilje for os, og hvad vi har i vente, sagde Rhonda Hughey.
Henri.