Farvel til Delirious trommeslager
Stew Smith fra Delirious? har lagt vejen om og meddelt, at han stopper i bandet.Efter 12 år som Delirious? trommeslager har Stew Smith ønsket at træde tilbage og stile mod en ny fremtid med familien.Det hele begyndte for 12 år siden i Littlehampton, hvor fem friske gutter drømte om at fylde stadioner med en lyd fra himlen.
Man må sige at Delirious? drengedrøm er blevet til lykkelig virkelighed. Bandet er nået til tops og har lovsunget Gud sammen med millioner af mennesker det sidste årti.
– Når jeg ser tilbage på de forgangne år, har jeg oplevet drømmen gå i opfyldelse så mange gange, at det godt kan føles uvirkeligt med en anden fremtid. Jeg har elsket hvert minut sammen med Delirious?. Selv om jeg stopper, er vi stadig venner og holder kontakten ved lige i bandet, siger Stew Smith i en pressemeddelelse.
Fra 1. maj 2008 begiver trommeslageren sig ud på en ny vej.
– Turneerne er blevet et hårdt pres for min familie og mig. Vi fungerer bedre som enhed, når vi ikke er adskilt så mange måneder om året. Jeg ønsker at være mere hjemme og arbejde lokalt i vores kirke, Arun Community Church, siger Stew Smith, som derudover vil starte design-forretninger.
– Jeg har arbejdet med design for Delirious? og Furious? Records som design-chef. Jeg glæder mig til at udvikle mine design-talenter.
Hvad angår Delirious?, så ved jeg, at de har en fantastisk fremtid foran sig. Jeg er stolt af at have været med i bandet, siger Stew.
Bandets øvrige medlemmer har accepteret Stews valg.
– Det er bittert at skulle spille i bandet uden den legendariske Smeezer. Men at se manden definere sin fremtid, må jeg glæde mig over, siger Jon.
– Jeg vil savne Smeezer, men støtte ham helhjertet og ønske ham og hans famlie al lykke i fremtiden, siger Stu.
– Det ville være en underdrivelse at sige, at jeg kommer til at savne Stew. Den værdi, han har haft for os med al sin musik, sine kreative inputs og ikke mindst sin passion for livet, har været med til at forme os til det, vi er i dag, siger Tim.
Også forsanger Martin Smith må tage afsked med en trofast følgesvend:
– Vi er kommet til det faktum at vores bror og ven stopper i bandet for at opnå et nyt territorium i livet, og det er et stort tab for os. Vi ved, at Stews valg er det rette for ham, Gud har noget fantastisk til ham.
Men livet bliver ikke helt det samme uden Stew. Jeg kommer til at savne ham.
Den 14. april udkommer Delirious? med deres 9. album, Kingdom Comfort.
Det er sidste plade, hvor Stew Smith spiller trommer for Delirious?.