Abort – kvindesagens sejr eller fallit?
Det spørgsmål blev stillet, da Marianne Karlsmose fra Kristendemokraterne og den svenske teolog Mats Selander holdt oplæg på Retten til Livs årsmøde.På kvindernes Internationale
Kampdag satte Retten til Liv spotlys på livet og
friheden for kvinder i lyset af abortspørgsmålet.
Mats Selander holdt først et oplæg om svenske og amerikanske kvindebevægelsers kamp mod fri abort.
Marianne Karlsmoses oplæg satte derimod fokus på
den danske kvindebevægelses syn på abortspørgsmålet både før og nu.
Mats Selander stillede spørgsmålstegn ved kvindens
frihed til at vælge abort. – Hvordan kan man kalde
det for frihed, når kvinden bliver tvunget til at vælge det ondeste af to onder? Hvor ligger friheden i, at kvinden presses til at vælge mellem sit ufødte barn og job, uddannelse og parforhold? En provokeret
abort er et voldsingreb i det mest intime af kvindens
krop. Det efterlader en mental smerte, som hun skal kæmpe med bagefter. Er det frihed?
Marianne Karlsmose gennemgik den danske kvindekamps historie, lige fra stemmeret og ligestilling til indførelsen af loven om fri abort i 1973. Hun fortalte, at provokeret abort blev tilladt allerede i 1937 i specielle tilfælde.
– Abort er et enormt valg for kvinden. Der er mange faktorer, som spiller ind, såsom andres pres. Efter en abort er der ingen anerkendelse af skyldfølelsen
over, at kvinden har taget livet af sit barn. Det er ikke frihed at have et andet menneskes liv på samvittigheden. Så i kvindesagens kamp for frihed
og ligestilling er vi endt med en falliterklæring, når kvinder holder fast på fri abort.
