Hvad er bøn
Bøn sætter himmel
og jord i bevægelse
Bøn sætter indre bevægelser i gang, som er sundhedsfremmende. Men der er også noget mere, en anden virkelighed
som bl.a. bliver belyst ved nærdødsoplevelser, åbenbaringer og åndelige helbredelser, fortæller psykolog Jens Grundahl.Kan man i fuldt alvor forestille sig, at bønner går nogen steder hen?
Ja man kan, og det gik langsomt op for Jens Grundahl, mens han arbejdede sig igennem en kandidatafhandling på psykologistudiet ved Århus Universitet. Dette mere
hedder afhandlingen om eksistensen af andre virkelighedsdimensioner. Resultatet foreligger i bogen Den virkelige verden, udgivet på Gyldendal.
– Jeg blev optaget af bønnens fænomenologi, af bønnens oplevelseskvaliteter: Hvad vil det sige at bede fra en psykologisk synsvinkel, spørger han og svarer selv: – Det blev meningsfuldt at opfatte bøn som en mulighed for at skabe indre bevægelser. Nu og da medfører inderlig bøn en så kraftig indre bevægelse, at pludselige og målbare kropslige ændringer kan registreres, og det er nærliggende for den helbredte at tale om mirakuløs helbredelse og guddommelig indgriben.
Men Jens Grundahl standser ikke her, for noget tyder på, at der er noget mere, en anden virkelighedsdimension, som griber ind i den fysiske virkelighed.
– Spørgsmålet om noget »mere« er i denne bog ikke et spørgsmål om Gud eller ikke-Gud, men et spørgsmål om, i hvor høj grad der er grundlag for at mene, at virkeligheden beskrevet ved tid og rum er utilstrækkelig, siger han.
Sidst i bogen kommer han dog frem til en slags trosbekendelse, idet han betragter Jesus som en religiøs lærer, kærlighedsbudet som det største bud, der ved efterlevelse medfører en dybt glædesfyldt tilstand og en oplevelse af enhed og samhørighed. På spørgsmålet om, hvordan man opnår denne tilstand, svarer han:
– Her ser jeg fadervor som vandrestaven og nadveren som det styrkende måltid undervejs.
Og netop bønnen Fadervor mener Grundahl er struktureret som en slags guddommelig terapi med følelsesmæssige potentialer og indre bevægelser, som alle er sundhedsfremmende. Følgende fem faser i fadervor er centrale i psykoterapien:
1. Gennem bønnen samler man sig og udtrykker, hvad hjertet er fuldt af.
2. Gennem bønnen giver man slip. Når man beder ske din vilje, etableres en større rummelighed og accept over for det som er.
3. Gennem bønnen aktiveres man, fordi der også formuleres et ønske.
4. Gennem bønnen skiftes perspektivet fra jeg til evighedsperspektivet, idet man beder Vor Fader, du som er himlene
5. Gennem bønnen indgydes mod til at leve, fordi den kristne bøn rettes mod en kærlig og tilgivende Gud.
Men virker bønnen ud over de indre vibrationer? Går den nogen steder hen? Ja, det bekræfter Jens Grundahl efter i afhandlingen at have studeret adskillige videnskabelige undersøgelser om nærdødsoplevelser, Maria-åbenbaringer og åndelige helbredelser:
– Der er noget, der tyder på, at bønner »går nogen steder hen«, at bøn kan gøre en forskel. Det kunne endvidere se ud, som om bøn muligvis også kan skabe bevægelse »i himlen« og aktivere hjælp herfra. Hvilke logikker en sådan hjælp eventuelt opererer efter, vides ikke. Der er dog et grundlag for videnskabeligt at arbejde videre med den hypotese, at bøn kan skabe bevægelse også på niveauer, som vi ikke ved så meget om. I hvert fald er der grund til at interessere sig for, hvad bøn er, siger han.
Jens Grundahl fæster sig især ved de såkaldte Maria-åbenbaringer i Medjugorje i Bosnien-Hercegovina, fordi de efterlader sig spor – her dokumenteret af biokemikeren Boguslaw Lipinski:
– Med et såkaldt elektroskop, der kan registrere såvel elektrisk ladede luftioner som ioniserende stråling fra radioaktive elementer, foretog Lipinski fra den 15. til den 19. marts 1985 en række målinger på forskellige steder og på varierende tidspunkter i Medjugorje, bl.a. foretog han målinger uden for kirken og i åbenbaringsrummet i kirken. Ifølge Lipinskis målinger burde seerne være døde.
I artiklen Den vestlige medicins kristne rødder skriver Lipinski om ekstreme målinger på 100.000 millirad/t, målt under en åbenbaring fredag den 15. marts 1985:
– Ifølge alle kendte radiobiologiske love skulle seerne udsat for sådan en intens nuklear stråling dø i løbet af et par uger som følge af strålingsskader. Næste morgen var målingerne i åbenbaringsrummet heldigvis kun mindre end tusind millirad/t, og kun en lille gruppe mennesker var i kirken. Men omkring kl. 16, da sognets beboere og pilgrimme begyndte at samles og bede, begyndte målingerne langsomt at stige og nåede et maksimum på 20.000 millirad/t for så at falde igen efter messen. Sådanne toppe af stråling blev målt på i alt seks forskellige tidspunkter og på fire adskilte lokaliteter. Øjensynlig målte elektroskopet en form for stråling, som ikke havde en radioaktiv kilde, ellers ville seerne være døde for lang tid siden!
Jens Grundahl konkluderer, at bøn bør tages med i behandlingen af syge:
– Bøn, såvel den centrerede som friere form, kan være en ressource, der kan understøtte en terapeutisk proces. Jeg tænker, at fag som medicin, psykologi og teologi må befrugte hinanden. Det lidende og hjælpsøgende menneske kan have brug for og gavn af at blive mødt på flere niveauer samtidig.
