Hvad er bøn
Ultraortodokse jøder ved Grædemuren

De går sortklædt og ser alvorlige ud, når de står og beder ved Grædemuren – men der er også plads til leg.Jeg står ved Grædemuren i den gamle bydel i Jerusalem. De ultraortodokse jøder fylder mest i billedet her, som de står og beder og messer, unge som gamle. Men alle smiler indimellem bønnerne. Børn danser og griner. Ved Grædemuren.Når ultraortodokse jødiske børn modtager deres første bønnebog, er det tradition at tage op til Grædemuren og få taget et portræt. Det bliver gjort i dag, som jeg er her. Drengebørnene stråler af stolthed, og deres lærere stråler med. Det er en stor dag for dem.
Drengene stiller sig an for fotograferne og holder bønnebogen tæt ind til kroppen. Imens danser de andre børn runddans med lærerne.

De ultraortodokse jøder er, som navnet antyder, dem, der lever efter den mest strenge form for jødedom, og det er en bevægelse, der især er vokset i det 20. århundrede.
Det er ikke en gren af jødedommen, der er i tilbagegang, tværtimod. I dag er der flere i ultraortodokse skoler, end der nogensinde har været.
Ultraortodokse jøder mener, at de er dem, der dyrker jødedommen ’rigtigt’. Man forsøger at overholde Toraens (Mosebøgernes) 613 love til punkt og prikke, og følger sloganet ”alt, hvad der er nyt, er forbudt ifølge Toraen”. De ønsker at fastholde Guds autoritet og vise Ham troskab. Og de tror på, at en streng overholdelse af Moseloven er den bedste måde at gøre det på.
Der er ca. ½ mio. ultraortodokse jøder i Israel, og de lever generelt meget isoleret, også fra andre jøder. De har egne skoler, domstole, medier og bor i ghettoer.
Det er ikke sådan, at der kun er én skole eller én retning inden for den ultraortodokse jødedom, men de har nogle overordnede fællestræk.
Mændene kan kendes på deres karakteristiske sorte klædedragter, brede sorte hatte og lange slangekrøller. Kvinderne går meget tildækket, og gifte kvinder er ofte barberet skaldede, men går med paryk.
De ultraortodokse jøder, jeg møder i Israel, er venlige, hjælpsomme og smilende. De pjatter med hinanden og ser ud til at have det godt.
Men de er ikke velansete i Israel. I lufthaven ser jeg en stewardesse rynke på næsen, da de går forbi, og nedladende siger hun til en passager på engelsk:
– Mon han har sin kones hår med i kufferten?
De er anderledes, lever strengt religiøst og holder sig for sig selv.
Men uanset hvad, så kan de grine og danse, som kun de færreste danskere tør i offentlighed!
Ved Grædemuren må jeg pludselig fjerne mig. Børnene skal danse her.
Foto af Kim Schou