Vi skal i berøring med budskabet

– Det kristne budskab skal krydse mennesker liv, siger DR Kirkens præst, Karen Stubkjær.DR Kirken byder på søndag på et anderledes syn. Tv-præst Karen Stubkjær har inviteret en gruppe unge til at ligge rundt om knæfaldet – i soveposer.

Karen Stubkjær er præst i DR Kirken første halvdel af april.

Karen Stubkjær, der er præst i Haslev og Freerslev sogne, har her i den første del af april hele Danmark som menighed. Hun er ikke bange for at gøre det lidt anderledes, når hun skal fortælle os, hvad det egentlig er, der menes med det, Jesus siger. Pointen er, at vi skal mærke budskabet.

Ord skal sætte spor

– Jeg er meget optaget af at få det kristne budskab til at krydse menneskers liv. Ja, hvis vi ikke som præster kan få budskabet i berøring med vores menneskeliv, så løser vi ikke vores opgave, siger Karen Stubkjær.
– Kernen i kristendommen er jo netop, at Gud i Kristus har berørt vores liv, er krydset ind over alt det, der er vores. Det skal fortælles, høres og modtages, så det kan sætte spor!

Sendes på DR1 søndag
d. 13. april kl. 14.00

Boesdal og Boserup
I sidste uges omtale af programmet ”Formiddag med Nis Boesdal” den 8. april var Nis Boesdal desværre blevet til Nis Boserup. Det beklager vi. MAF, der medvirkede i programmet, oplyser, at udsendelsen vil blive tilgængelig på DR’s hjemmeside.
-mibo