11. september fik ateisten Larz til at gå i kirke
Mange følte sig personlig berørt af terrorangrebet mod New York september 2001 – og søgte til kirken. Nogle blev flittige kirkegængere.For syv år siden styrede terrorister et passagerfly ind i hvert af World Trade Centers to tårne. Som følge af angrebet søgte mange i kirke.
I Danmark blev terrorangrebet i USA fulgt via de to landsdækkende tv-kanaler. Efter få timer kunne tv-journalisterne rapportere, at et stort antal mennesker havde samlet sig foran den amerikanske ambassade i København. Mange danskere følte, de på den måde kunne tilkendegive en reaktion.
Senere på aftenen sendte man reportager fra de københavnske kirker, som havde åbnet dørene. Et stort antal mennesker benyttede muligheden for at søge indenfor.
En tendens, der også fortsatte i tiden efter den 11. september. Her meldte flere kirker om et øget antal kirkegængere, også ud over særlige minde-gudstjenester.
For nogle er kirkegangen ikke ophørt igen. En af dem er 48-årige Larz Thielemann, der er børneterapeut.
– Jeg meldte mig ud af kirken, da jeg var ung, rebelsk og marxist, fortæller han og tilføjer, at kirken heller ikke spillede nogen rolle i hans opvækst.
Den rolle kirken nu spiller for Larz Thielemann, tilskriver han angrebet, der ramte USA i 2001. For ham blev nemlig også den kristne kultur og de kristne værdier ramt af angrebet.
De spørgsmål og tanker, der fulgte i kølvandet på begivenheden, beskriver Larz Thielemann selv som en vækkelse.
Efter et langt tilløb tog han sine refleksioner med sig i kirke. Han fandt ud af, at kirkerummet var velegnet til store tanker og følelser, ligesom han godt kunne lide at synge salmer. Han fandt også ud af, at der står mange fornuftige ting i Bibelen, som han udtrykker det.
– Jeg følte mig sjovt nok ikke fremmedgjort, husker han.
Kun trosbekendelsen forekom i begyndelsen Larz Thielemann at være et voldsomt statement, han skulle vænne sig til. Med tiden er han dog blevet fortrolig med den kirkelige liturgi og er kommet til at holde af at gå i kirke.
Efter at have slidt på kirkebænken i Egedal de sidste år forventer Larz Thielemann da heller ikke, at virkningen fra efteråret 2001 vil fortage sig igen.
– Det er jo ikke sådan, at jeg går og tænker på 11. september 2001 hver søndag, men det begyndte der, og jeg regner da med, at det varer hele livet, fortæller han.
Ud over, at Larz Thielemann betragter sig som et kristent menneske, er det gået op for ham, at tilværelsen for troende mennesker rummer en særlig dimension.
– Det har slået mig, at folk, der tror, tilsyneladende har et større overskud, siger han og betragter blandt andet kirkegang og åndelig disciplin som en del af forklaringen.
Selvom kirkegang i udgangspunktet var en grænseoverskridende handling for Larz Thielemann, kom det ikke bag på hans nære omgangskreds. Tværtimod. De havde allerede set ham skifte det venstreorienterede verdenssyn ud med konservative værdier.
Som familieterapeut er han da også meget optaget af at genopfinde familielivet, der er under stærkt pres i det moderne samfund.
– Der er ingen tvivl om, at der til stadighed sker et værdiskred i samfundet, og her er familielivet jo en kristen værdi, fastslår Larz Thielemann, der selv er far til en handicappet pige.
– Hende tager jeg i øvrigt med i kirke. Hun holder meget af musikken og den ro, der findes i kirkerummet. Og så er det jo også en god undskyldning for mig til at gå derhen, tilføjer han med et glimt i øjet.
Opholdet på den Nordsjællandske kirkebænk startede faktisk med smug-besøg i en amerikansk kirke i København, hvor sang og musik i første omgang dragede Larz Thielemanns datter og hurtig også ham selv. Selvom Lars Thielemanns personlige vækkelse havde et amerikansk afsæt, bliver det dog i sognekirken i Kokkedal, han fejrer gudstjeneste om søndagen.
– Jeg har for nylig skrevet til min præst, Kirsten Johansen, og hun har lovet mig at sende en indmeldelsesblanket til Folkekirken, slutter Larz Thielemann.
