Fra sygdom Til sundhed

Du er velkommen til at skrive til mig og stille mig spørgsmål. Der vil blive bedt for alle brevemner. Ønskes en salvedug tilsendt, medsend da venligst adresseret og frankeret svarkuvert (normalkuvert 5.50 kr.). Salvedug kan ikke rekvireres over internettet.
Orla Lindskov Christensen
Anne Maries Vej 16
9000 Aalborg

Spørgsmål 1 og 2:

I forskellige sygdoms-sammenhænge er der blevet bedt meget for os, og vi har erfaret, hvilke kræfter, der udløses i forbøn. Vi har endda fået lov til at opleve, hvordan Jesus kom med direkte helbredelse. Det var helt vildt, en fantastisk oplevelse, et sandt mirakel.
Vi er meget interesseret i en salvedug fra dig. Vil du venligst tilsende os to og oplyse os lidt om brugen af dem. Tak fordi du vil bede over vores brev.
Hjertelige hilsener fra
K. og H.

Hr. Orla Lindskov Christensen
Da jeg er ny læser af ”Udfordringen” og herigennem har set/læst om salvedugen, anmoder jeg om, at du vil sende en sådan til mig.
Jeg er ikke helt klar over dens brug. Vil du evt. informere mere om den, eller hvor jeg kan finde oplysninger.
Med venlig hilsen
B.T.

Svar 1 og 2:

Kære K. og H. og B.T.
I Bibelen læser vi faktisk om flere måder, man kan anvende i forbindelse med forbøn for syge. En af disse måder er at knytte tro og forbøn til noget konkret, som f.eks. en salvedug. Jeg vil nu efter jeres ønske forklare lidt om salvedugene:
Mine salveduge er små stykker hvidt klæde med et billede af korset og af duen. Duen er Helligåndens symbol.
Jeg bruger salvedugene til at give troen noget konkret at støtte sig til. Jeg kalder også salvedugene for troens redskaber. Troens redskaber kan man læse om i Bibelen flere steder. Det at give troen noget konkret at støtte sig til er nemlig bibelsk. Men det er nok lidt utraditionelt i forhold til, hvad man er vant til i den protestantiske kirke.
Hvor i Bibelen læser vi, at man kan give troen noget konkret at støtte sig til ?
Der findes faktisk mange steder i Bibelen, der illustrerer dette princip. F.eks. finder vi det i Apostlenes Gerninger kap. 19, versene 11 og 12: –
”Gud lod usædvanlige undergerninger ske ved Paulus’ hænder. Ja, man bragte ligefrem tørklæder eller bælter, som Paulus havde båret, hen til de syge; og sygdommene forlod dem, og de onde ånder fo’r ud.”
Her er det Paulus’ tørklæder og bælter, som troen støtter sig til.
Et andet sted finder vi i Johannes-evangeliet kap. 9, versene 6 og 7. Her er det Jesus selv, der giver den blindes tro noget konkret at støtte sig til: – ”da han havde sagt det, spyttede han på jorden, lavede dynd med spyttet, smurte dyndet på den blindes øjne og sagde til ham: ”Gå hen og vask dig i Siloadammen!” Siloa betyder Udsendt. Han gik så hen og vaskede sig, og da han kom tilbage, kunne han se.”
Et andet eksempel i det ny Testamente finder vi i Jakobs Brev kap. 5, versene 14, 15 og 16, hvor der beskrives, hvordan de Ældste skal salve den syge med olie i Herrens navn og derefter bede over ham. Her er det redskab, som troen støtter sig til salveolien. Salveolien er desuden symbolet på Helligånden.
Også i det gamle Testamente finder vi eksempler. F.eks. lægger profeten en figenkage på det syge sted, og helbredelse indtræffer.
Bibelen beskriver mange forskellige, åndelige principper og måder, også i forbindelse med helbredelse af syge. Disse forskellige, åndelige principper og måder udelukker ikke hinanden. De støtter og supplerer hinanden.
I spørger også om, hvordan I skal bruge salvedugene.
I kan f.eks. lægge salvedugen under lagenet om natten eller under hovedpuden. I kan også lægge salvedugen på det syge sted eller der, hvor I mærker smerte. I kan gå med den på jer i dagtimerne. Der er faktisk mange muligheder. Her har jeg blot nævnt nogle.
Husk, at I også er velkomne til at sende salvedugen tilbage til mig efter en tid, så jeg kan salve den og bede over den igen. Det tilbud giver jeg, da det jo ikke er alle syge, der bliver helbredt ved den første bøn. Derfor siger jeg altid: – Opgiv ikke håbet.
Jeg vil i hvert fald tilbyde at være udholdende i bønnen om helbredelse for dem, hvor det tager lidt længere tid.
Der er mange, der er skuffet, fordi de bad om noget, som de ikke fik. Men den første afvisning og skuffelse betyder ikke, at Gud siger nej. Bliv ved med at bede. Læs i denne forbindelse beretningen om kvinden fra Kanaan. Hun holdt ud. Denne beretning finder vi i Matthæus-evangeliet kap.15, vers 21-28.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov

Spørgsmål 3:

Kære Orla Lindskov
Jeg har hørt sige, at sygdom og lidelse er straf fra Gud for synd og ugudelighed. Er der belæg for sådan en udtalelse i Bibelen?
Hilsen Henrik

Svar 3:

Kære Henrik
Lad mig prøve at forklare historisk, hvor en sådan opfattelse og udtalelse kan stamme fra.
Tidligt i deres historie måtte Israel gøre den opdagelse, at der er sygdom og lidelse i verden, og at det synes at ramme så umådeligt vilkårligt. Man kunne derfor ikke lade være med at søge en forklaring på lidelsen, og til at begynde med fandt man en yderst simpel: – Lidelse er en straf fra Gud for synd og ugudelighed. Det er den onde, som det går ilde. Men den fromme går det godt. Det er denne opfattelse, der møder os gennem patriarkernes historie. Det går Abraham, Isak og Jakob godt, for de er fromme mennesker, som Gud velsigner.
Men Israels folk opdagede efterhånden, at løsningen på lidelsens problem ikke var så simpel. Det blev umuligt i længden at lukke øjnene for, at der var fromme mennesker, som måtte døje mange lidelser, mens der var syndige og ugudelige, som på alle måder havde lykken med sig. Så forsøgte man en anden forklaring, og i Jobs bog finder vi et sådan forsøg.
Job er en from og retfærdig mand, som imidlertid bliver ramt af alle tænkelige lidelser. Hvordan kan det nu gå til?
Jobs venner har kun den forklaring, at Job alligevel må være et ugudeligt menneske, som Gud straffer. Men med hensyn til Job forholder det sig faktisk anderledes. Det er en fristelse, der er kommet over Job med Herrens billigelse, og det, som skal vindes derigennem, er forståelsen af, at Herren har lov til at gøre med mennesket, som han vil, og at mennesket ikke må beklage sig derover. Vi må bøje os under Herrens uransagelige vilje. Også selv om vi ikke kan forstå den eller fatte, at den rummer det bedste for os mennesker. Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet. Disse ord er nok den lære, vi skal uddrage af Jobs bog, som dog ender godt.
Siden udvider man i Israel synet på den retfærdiges lidelse. Jeremias havde allerede antydet et udvidet syn, idet han siger til de fromme jøder, der blev bortført, at de skulle glæde sig over lidelsen, der blev påført dem ved at være borte fra Jerusalem og templet. Det var nemlig gennem deres lidelse, at Herren kunne nå sit mål, nemlig at få sit folk ført tilbage. De lidende kan altså gennem deres lidelse være Guds medarbejdere og være de udvalgte og de uundværlige for Guds plans fuldførelse.
Særligt stærkt kommer dette tema også frem hos Esajas i kap. 53, hvor Esajas beskriver den lidende Guds tjener, Jesus Kristus.
Opfattelsen af lidelsen er nu svunget helt over i sin modsætning. Oprindelig blev den lidende set på som en, der var under Guds vrede og straf. Nu derimod ses han som en, der er udvalgt til at være Guds medarbejder, og at være det kan medføre lidelse i en ugudelig verden.
Men alt kan blive fordrejet. Således er da også tanken om Guds lidende medarbejder blevet omdannet til den falske tanke, at lidelsen i sig selv er velbehagelig for Gud, at Gud skulle sætte pris på at se nogen lide. Nogen har fordrejet kristendommen til at være en form for selv-pineri. Men sådan er virkeligheden jo heldigvis ikke.
Med venlig hilsen
Orla Lindskov