Journalisten blev selv tiltalt af sine spørgsmål
Den svenske journalist Göran Skytte var kulturradikal. Alligevel førte hans interview med præster og kristne ledere til, at han selv blev kristen. Sporskiftet er gengivet i bogen Omvendt.Gud og åndelige spørgsmål skulle holdes uden for tv-programmerne i Sverige. Men da der skete en ændring 1990erne, fik programmerne overraskende store seertal.
En central person i denne ændring var den kendte og prisbelønnede journalist og samfundsdebattør Göran Skytte.
I bogen med den rammende titel Omvendt fortæller han åbent både om sin egen udvikling og som den opfattelse, svenske journalister og redaktører havde, når det gjaldt religiøse spørgsmål.
Den slags skulle overses fuldstændigt.
I 1967 meldte Skytte sig ud af den Svenske Kirke. I 1995 meldte han sig ind igen.
Den første beslutning skyldtes hans overbevisning om, at Gud ikke findes. Marx har ret, religionen er opium for folket.
Indmeldingen skyldtes, at han havde ændret opfattelse.
– Gud findes, Gud vil noget med mig, jeg vil være en kristen, skriver han i bogen.
Men selv om Skytte i dag er en aktivt troende kristen, er han stadig en kritisk anlagt journalist og samfundsdebattør.
Det er en lang og kroget vej, Skytte vandrede på, før han blev kristen og i dag kan sige, at det ville stride mod hans kritiske fornuft ikke at tro på Gud. Men heller ikke hans liv som kristen har været enkelt.
De tv-programmer, han producerede i 1990erne, hvor han vovede at tage åndelige og religiøse spørgsmål op med dem han interviewede, blev en succes.
Han opdagede, at mange af interview-objekterne var mere optaget af Gud end noget andet.
Programmerne fik store seertal, især hvis det var en præst, der blev interviewet.
Og da han omsider vovede at interviewe mediernes yndlingsmodstander, Ulf Ekman, pastor i Livets Ord, bevirkede den måde Ekman svarede på, at Skytte selv fik et ønske om at blive kristen.
Efter sin omvendelse er Skytte ikke bare forblevet en kritisk samfundsdebattør, men forholder sig også kritisk til meget af det, den Svenske Kirke står for.
Skytte mener, den er alt for præget af politik, og at præstene ikke giver folk solid, åndelig føde. Derfor kommer så få til gudstjenesterne.
Selv samler Skytte hundredvis af tilhørere, når han rejser rundt og fortæller om sit liv, præget af både torne og roser.