Støv troen på Helligånden af

Kristne kan blive sløve, og selv karismatikere kan blive støvede. Her er et fornyet blik på Helligånden…Nåden kan blive for billig og kraften for svag. Teori og traditioner kan hurtigt lægge et tyndt lag af støv over troen, så den bliver mere lære end liv. Det gælder også troen på Helligånden.Derfor: Velkommen til et forsøg på at tørre det teologiske støv af den levende tro.
Støvet kan være ord, begreber, forestillinger og måder at formidle på, så essensen fortoner sig bag en film af menneskelig fernis. Denne fernis er som regel tanker, der har udviklet sig til faste dogmer, traditioner og systemer. Selv om dette kan være nok så godt og brugbart – så kan det også blive en tom skal – jfr. Paulus’ første brev til Korintherne, kapitel 13: Uden kærlighed er vi blot klingende bjælder og buldrende tønder!
Derfor er det godt ind imellem at støve troen af, dvs. støve ordene af – støve begreberne af, og støve forestillingerne om Helligånden af.

Lad os begynde med ordene. Det første, vi vil kigge på, er det ord, Jesus oftest bruger om Helligånden: Talsmanden. Her citeret fra Johannes-evangeliet:
14:16: Og jeg vil bede Faderen, og han vil sende en anden talsmand til at være hos jer til evig tid, sandhedens ånd…
14:26: Men Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn, han skal lære jer alle ting…
15:26: Når Talsmanden kommer, som jeg skal sende jer fra Faderen, sandhedens Ånd, som udgår fra Faderen, så skal han vidne om mig…
16:7-13: Thi hvis jeg ikke går bort, kommer Talsmanden ikke til jer, men når jeg går herfra, så vil jeg sende ham til jer. Og når han kommer, skal kan overbevise verden om synd, om retfærdighed og om dom… når han, Sandhedens Ånd kommer, skal han vejlede jer til hele sandheden.
Hvad betyder Talsmanden? Lad os kigge i forskellige bibeloversættelser – her med min direkte oversættelse til dansk: Talsmand oversættes med advokat i Jerusalem Bible, rådgiver New International Version, hjælper i en svensk oversættelse, trøster i Revised Version, ven i Knox’ oversættelse og husvaler i Darbys oversættelse. Husvaler er det samme som forfrisker.
Men nu blev Det Nye Testamente jo hverken skrevet på dansk, svensk eller engelsk, men på græsk. Og det græske ord for talsmand er parakleton, som betyder ”at kalde til ens side” (para betyder side og kleton kommer af kaleo som betyder kalde).
I en ordbog skriver W. E. Vine, at ordet blev brugt ved domstole om en assistent, en advokat, siden generelt om en person, som fører en andens sag, en forbeder. I sin yderste betydning henviser ordet til en, som opmuntrer og trøster.
Lad os lige dvæle ved det et øjeblik. Helligånden er sendt til os som hjælper, advokat, trøster. Han er ikke imod os, men for os. Han er ikke en engangsoplevelse, men med os hele tiden. Han er ikke kun med ved herlige gudstjenester, men gennem alle livets vanskeligheder.
Hvad er Helligånden for dig? Lav en skala med alle ordene fra dette afsnit, hvor advokat er det mest formelle på den ene side og ven er det mest intime på den anden: Hvor på skalaen vil du placere Helligånden i dit liv?

Og lad os så få støvet nogle begreber af.
Ordet Helligånden angiver, at han er en Ånd. Det lyder som noget abstrakt og svævende, men Jesus benævner ham konsekvent som person. Som Faderen bliver personliggjort i Jesus, bliver Jesus personliggjort i Helligånden. Han skal være hos jer, lære, vidne, overbevise, vejlede, sagde Jesus.
Vi taler altså om en person, men hvad er så hans rolle til forskel fra Faderen og Sønnen?
I Bibelen omtales Faderen oftest som den, der planlægger, fastlægger sin vilje, udvælger, tager initiativ.
Sønnen omtales som den, der åbenbarer, udtrykker, formidler, er mellemled, baner vej, soner synd og fjerner forhindringer, fx onde ånder.
Og Helligånden omtales som den skabende kraft, der udfører tingene i praksis, han føder, fylder, fører osv.
Det ser ud som om, Helligånden fuldfører det, som Sønnen har banet vejen for, og det som Faderen har villet, fra før verden blev skabt.
Man kan sammenligne Treenighedens arbejdsfordeling med tilblivelsen af en bygning. Der er brug for både arkitekt, ingeniør og entreprenør for at byggeriet skal blive en realitet. Faderen er arkitekten – det er Ham, der fik idé og besluttede at føre den ud i livet.
Sønnen er ingeniøren. En arkitekttegning skal over på ingeniørens bord. Ingeniørens rolle er at beregne og sørge for, at arkitektens visioner overhovedet kan lade sig gøre.
Helligånden er entreprenøren – det er ham, som med arkitektens tegninger og ingeniørens udregninger i hånden helt konkret lægger sten på sten og fuldfører byggeriet.
Det er da fantastisk, ikke? Uanset hvad Gud gør i dit liv, så har Faderen planlagt det, Jesus banet vejen for det og Helligånden er den, der udfører det. Sådan har det været hele bibelhistorien og kirkehistorien. Og sådan er det også nu. Om du er såkaldt pinseven, eller karismatiker, eller ingen af delene. Det betyder ikke noget. Helligånden er allemandseje; han virker i dig allerede og vil meget gerne have endnu mere råderum.
Så tænk efter: Hvad bygger Helligånden i dit liv for tiden? Hvor meget plads får han?

Så lad os endelig støve forestillingerne af.
Alle mennesker har et udgangspunkt, en vinkel, hvorfra de anskuer verden. Herfra danner de forestillinger, og det samlede sæt forestillinger bliver til et verdensbillede.
Vi kan også have et billede af, hvordan kristendommen ser ud. Det er det, teologien hjælper os med. Men det vigtigste er at definere dit eget udgangspunkt. Din tro. Tro kan være et helt sæt forestillinger og dogmer. Men tro kan også være den evne af tillid, som rækker ud efter Gud.
Der bør være en balance mellem din tro og det, du tror på.
Din tro er personlig, fri, livlig og glad – kort sagt inspirerende. På den anden side har du dogmerne, traditionerne, systemerne – kort sagt det, kirken står for og bevarer.
Vi har alle en personlig tro. Og ingen kan sige sig fri af udefra kommende påvirkninger. Det, der er vigtigt, er, at vi hele tiden udvikler os ved at justere troen med teologien og teologien med troen.
Jeg har selv måttet støve min tro på Helligånden af. For jeg har været vant til at tænke på Helligånden som udefra kommende. Og ikke uden grund – for der er faktisk en masse skriftsteder hos især evangelisten Lukas, som underbygger det:
Luk. 1:35: Helligånden skal komme over dig, og den Højestes kraft skal overskygge dig…
Luk. 3:22: Og Helligånden dalede ned over ham i legemlig skikkelse som en due…
Luk. 4:18: Herrens Ånd er over mig, fordi han salvede mig…
Luk. 24:49: Og se, jeg vil sende over jer, hvad min Fader har forjættet…
Lukas i Apostlenes Gerninger 1:5: Johannes døbte med vand, men I skal om ikke mange dage døbes med Helligånden…
Ap.G. 1:8: Men når Helligånden kommer over jer, skal I få kraft…
Ap.G. 2:2: Da lød der med ét fra himmelen en susen som af et mægtigt åndepust…
Ap.G. 2:17: Og det skal ske i de sidste dage, at jeg vil udgyde af min Ånd over alt kød…
Som ung deltog jeg i mange møder, hvor jeg ventede på, at Helligånden skulle komme over mig. Der var en rigtig god stemning, og mange andre medkristne oplevede at blive fyldt af Helligånden, men jeg klappede i som en østers.
Indtil jeg fandt ud af, at jeg allerede fik Helligånden, da jeg begyndte at tro på Jesus. Og at det nu blot drejede sig om at åbne mig så meget som muligt for ham.

Det gjorde jeg så en aften på et bedemøde. Rakte mine hænder frem og sagde til Gud: Nu åbner jeg mig for Helligånden, tak fordi du fylder mig nu!
Med det samme kunne jeg mærke en vidunderlig fred fylde mit hjerte. Og da jeg forlod bedemødet, sagde mine venner: Hvad er der sket med dig? Dit ansigt stråler jo!
Jeg fandt så ud af, at Bibelen faktisk også taler om at blive fyldt af Helligånden indefra – især i Johannes-evangeliet:
Joh. 4:14 …den, som drikker af det vand, jeg giver ham, han skal til evig tid ikke tørste; men det vand, jeg giver ham, skal i ham blive et kildespring til evigt liv.
Og senere i Joh. 7:38: Den som tror på mig, fra hans indre skal der, som skriften har sagt, rinde strømme af levende vand. Det sagde han om den Ånd, som de, der troede på ham, engang skulle få…
Dvs. at når vi kommer til tro på Jesus, planter han Helligånden i os som et lille kildespring. Det kan senere udvikle sig til en flod, så der kommer ”strømme af levende vand” fra vores indre.
Det sagde han om Pinsedag, hvor de kristne ville opleve ”Helligåndens dåb” som indre strømme af levende vand. Som det jo skete:
Ap.G. 2:3: Og de blev alle fyldt med Helligånd…
Hvad betyder det for os i dag? Jo, Helligånden kom på Pinsedag og er siden udgydt over alt kød og lige så tæt på os som vort eget åndedræt.
Helligånden er også blevet udgydt i vækkelser op gennem tiden – ingen tvivl om det. Men vi skal ikke sidde og vente passivt på en vækkelse. Vi skal åbne os og frigøre Helligånden i vort indre og være fyldt af ham, hvor som helst og når som helst.

Tilsammen bliver det et åndeligt økosystem. Udgydelsen på Pinsedag er ligesom et åndeligt skybrud, der giver jorden masser af vand og lagrer sig i undergrunden. Nu rinder vandet og er til vores rådighed. Hvis vi altså går hen til kilden, floden eller graver en brønd i tørre tider. Det sker, når vi tager på retræte, beder og faster osv.
Jeg mener, det er sundt at tænke på Helligåndens udgydelse som et åndeligt økosystem. Fordi en stadig venten på det udefrakommende har en tendens til at gøre os passive. Det begrænser os til et bestemt tidspunkt, bestemte prædikanter og møder. Men kommer Helligånden indefra, er han med os altid, og vi er ikke prisgivet særlige miljøer og personer for at opleve ham.
Han er vores Talsmand lige her og nu!