De kristne brød den okkulte magt over byen med bøn

Forstaden Kiambu til Nairobi i Kenya var kendt for vold, drab og voldtægt. På grund af byens dårlige rygte ville ingen tage dertil. Hverken byen eller de kristne menigheder voksede. Men et kristent ægtepar begyndte at bede.- Kiambu var en by med et meget dårligt omdømme. Faktisk det værste omdømme i vores land, fortæller pastor Thomas Mutee.

Da de kristne gennem deres bedemøder mærkede, at de havde brudt den okkulte magt, fejrede de det med en lovsangsmarch gennem bydelen, hvor de proklamerede, at Jesus havde vundet.

I slutningen af 80’erne var denne plagede forstad til Nairobi et af de mest farlige steder i Kenya. Der var flere barer og lyssky steder, end der var menigheder og fødevare-butikker. Drevet af en masse alkohol steg byens kriminalitet til landets værste.
Ingen turde vove sig udendørs efter mørkets frembrud, specielt ikke kvinder.
Tjenestemænd i det offentlige betalte gerne bestikkelse for at undgå at skulle arbejde i Kiambu.
Til trods for mange års indsats i denne by med over 65.000 borgere havde ingen kirke kunnet vokse sig større end 30-40 medlemmer.
Som en træt præst udtrykte det: ”Vi prædiker evangeliet, men folk bliver ikke frelst.”

Margaret og Thomas Mutee bad og fastede for deres by.

– Herren talte til mig og min hustru i 1988 og bad os om at tage til Kiambu og plante en menighed, fortæller Thomas Muthee.
Han og Margaret var ikke ligefrem lykkelige over, at Gud kaldte dem til Kiambu…
De vidste at menighedsplantning ikke ville blive let.
Faktisk tøvede deres forkynder-kolleger i Nairobi ikke med at kalde hele ideen for vanvittig.

Men Muthee-parret indså, at for at lykkes med forkyndelsen måtte de identificere og konfrontere kilden til Kiambu’s åndelige undertrykkelse.
– Bibelen siger i Efeserbrevet 6:12, at vi ikke kæmper imod mennesker, men imod magter og myndigheder, siger Thomas Muthee.
– Så vores problem var ikke folket i byen, vores problem var: Hvordan fastholder Djævelen folket, som de er?

– Opskriften for at tingene lykkes må inkludere bøn, fastslår pastor Thomas Muthee af egen erfaring.

I seks måneder hengav Muthees sig til inderlig bøn og grundig granskning.
– Vi spurgte Gud: ”Hvad er den grundlæggende årsag til problemerne?”
Vi bad, vi fastede.
Gud viste os, at en åndsmagt af heksekunst hvilede over stedet, fortæller Thomas.
Mange af de ting, der foregik i Kiambu, var knyttet til en magtfuld kvinde, som kaldte sig Mama Jane. Hun lod, som om hun var kristen, og kaldte sågar sit spådomshus for Immanuel-klinikken. Men hendes praksis var rendyrket heksekunst.
Mama Janes klientel omfattede byens forretningsfolk og de politiske ledere, som kom for at høre om deres fremtid.
Da Thomas og Margaret Muthee forstod, at Kiambu var bundet af mægtige, onde kræfter, begyndte de at trænge sig ind på Gud i bøn.
– Efter seks måneder fik vi en vished i vores ånd om, at den åndelige magt over byen var brudt, fortæller Thomas, som derefter holdt sit første ”korstog” af kristne møder.
Efter den første uge havde mere end 200 mennesker overgivet deres liv til Jesus.
Snart blev helbredelser og omvendelser dagligdag.
Da Folkets Hus ikke længere kunne huse folkemængden, flyttede Thomas menigheden til kælderen i et supermarked, hvor de var i forbøn døgnet rundt i ”Bønne-grotten”.
Foruroliget over denne udvikling angreb Mama Jane dem med sin heksekunst.
De kristne følte, at et mørkt tryk sænkede sig over bønnemøder og gudstjenester – indtil menighedens ledere fandt Mama Janes hekseting uden for kirkebygningen.

De troende blev nu klar over, at dette handlede om dæmonisk indflydelse, og de tog autoritet over situationen.
– Vi løftede bare vores hænder op en morgen, og vi bad om, at hun enten måtte blive frelst eller forlade byen, fortæller Thomas Muthee.
– I løbet af få dage havde Mama Jane mistet al magt. I løbet af nogle uger pakkede hun sine ting og forlod byen.
– Da denne åndelige magt var blevet brudt, sænkede Guds nærvær sig over byen.

Hele atmosfæren forandrede sig. Hvor folk før var bange for at gå udenfor om aftenen, fik Kiambu nu en af de laveste kriminalitetsrater i hele landet.
Lokale barer måtte lukke – og nogle blev endda bygget om til kirker.
– Byen blomstrer. Vi har set virkelig forandring. Med Guds nærvær kommer der mange forandringer.
Velsignelse, velstand – det er det, vi oplever i dag, konstaterer Thomas Muth ee.
Efter at Kiambu igen fik et godt rygte, flyttede folk fra Nairobi herud. Befolkningen voksede med 30 %.
Der har også været en dramatisk stigning i antallet af omvendelser. Kiambu Bønnegrotte, som også er kendt som menigheden Word of Faith, er vokset til mere end 5.000 medlemmer.
– Vi ser, at Gud gør store ting i denne by. Vi ser liv blive forandret. Kriminelle kommer til Jesus, prostituerede, tyve – alle slags mennesker kommer til Jesus, fortæller Thomas og pointerer, at opskriften på forandring må inkludere bøn.
– Bøn er at kommunikere med Gud. Så enkelt er det.
Det er at snakke med Gud, som har magten til at ændre situationer. Nu er der så meget bøn her, som hjælper os til ikke bare at opretholde det, vi har vundet, men også til at erobre nyt land.
Hver dag samles mere en 400 forbedere til bøn. Det begynder klokken seks om morgenen. De kalder det ”morgen-herligheden”.
Dette suppleres med bønne-nætter hver fredag og bønnemøder som kaldes ”Operation Bønnestorm” hver onsdag.
– Bøn genererer en ekstraordinær kraft. Det er en kraft, som forvandler. Jeg har set den forvandle denne by.
Og hvis Gud kan gøre det i Kiambu, kan han gøre det hvor som helst, slutter George Otiz, som har samlet eksempler på transformation på en dvd, som Udfordringen formidler.