Gigantisk kristen hule fundet ved Gilgal i Israel

Det 4000 kvadratmeter store rum med ingraverede kristne symboler kan blive Israels største underjordiske turistattraktion.Israelske arkæologer har opdaget en stor underjordisk hule, der er hugget ind i klippen, fire kilometer nord for Jeriko. Den har sandsynligvis været benyttet af kristne.

Israelske arkæologer har udgravet et stort, 2.000 år gammelt rum med 22 søjler, fire kilometer nord for Jeriko. Det har sandsynligvis været benyttet af kristne. Foto: Universitetet i Haifa.

Arkæologerne mener, dette kan være det bibelske ”Gilgal”, hvor jøderne opstillede 12 sten, da de gik over Jordanfloden og ind i det forjættede land.
– Da vi kom til hulens åbning, blev vi mødt af to beduiner, der advarede os mod at gå ind. De sagde, hulen var forhekset og beboet af ulve og hyæner, fortæller professor Adam Zertal fra universitetet i Haifa, der leder udgravningerne.
Arkæologen gik alligevel ind og opdagede en enorm hal, der er hundrede meter lang og 40 meter bred. Der er tre meter til loftet, men der kan oprindeligt have været fire meter. Klippehallen ligger 10 meter under jordoverfladen og er den største hule, der er fundet i Israel.
Arkæologerne blev ikke mindre overraskede, da de kom ind. Den gigantiske hal er støttet af 22 søjler. På disse fandt de 31 kristne korsmærker og det, der kan være et astrologisk zodiak-symbol.
Der er romerske bogstaver og et legionær-emblem. I søjlerne er der desuden udhugget plads til olielamper. Teksterne er formentlig indgraveret mellem år et og 600 e.Kr., hedder det i en pressemeddelelse fra universitetet i Haifa, der har undersøgt området siden 1978.
– Hulen har oprindelig været brugt som et stenbrud i 400 til 500 år. Men andre fund indikerer, at stedet også har tjent andre formål, som tidligt kloster eller skjulested, antyder Zertal.

Hovedspørgsmålet arkæologen stiller sig, er, hvorfor stenbruddet er anlagt under jorden. Alle kendte stenbrud ligger over jorden. At bryde sten under jordoverfladen kræver en masse arbejde for at få stenene op, og i dette tilfælde er stenbruddet temmelig stort.

Professor Adam Zertal, der leder udgravningsarbejdet, mener, det underjordiske rum muligvis blev brugt som tilflugtssted eller kloster.

Professor Zertal har forsøgt at finde en mulig forklaring fra det berømte byzantinske mosaik-kort Madaba, der i 1896 blev fundet i en gammel kirke i Jordan. Dette er det ældste kortværk i Israel. Både Jerusalem og Jordandalen var gengivet med præcision.
Et område, der kaldes Galgala (Gilgal) er afbilledet ved den græske inskription ”Dodekaliton”, der betyder ”12 sten.” Dette område ligger lige så langt fra Jeriko som den underjordiske hule.
Kortet fortæller, at der er en kirke ved Dodekaliton, eller i virkeligheden to gamle kirker nær hulen.
Zertals hypotese er, at Dodekaliton kan referere til Bibelens beretning om de 12 sten, som jødefolket rejste i Gilgal, efter de var gået over Jordanfloden. Stenene skulle minde Israels folk om, at de gik tørskoede over Jordanfloden (Josva kap. 4).
– Det kan være, at referencen på Madaba-kortet er stenbruddet, der blev brudt op på det sted, byzanterne mente, var Gilgal.

Første billede: Dette særegne symbol på en af søjlerne menes at være et romersk legionær-emblem. Billede i midten: Bogstavet K er indgraveret på en af søjlerne (foto-markering foretaget af Udfordringen). Og det sidste billede: Et byzantinsk kors med v-formede arme. Der er fundet 31 sådanne kors i underjordiske haller.

– Under den romerske periode var det normalt at bygge templer af sten, der var hentet fra hellige steder. Såfremt denne antagelse er korrekt, har byzanterne identificeret stedet som det bibelske Gilgal, og af respekt har de gravet et stenbrud under jorden. Men her er det nødvendigt med mange flere undersøgelser, siger professor Adam Zartal.
Professoren mener, at klippehallen i fremtiden kan blive en fantastisk turistattraktion i Israel.

Arkæologi-professor Adam Zertal fik stor opmærksomhed, da han fandt det, der er blevet omtalt som Josvas alter på Ebal-fjellet i Samaria. Han regnes som forkæmper for bibelsk arkæologi, til trods for at han voksede op som ateist i en kibbutz.