Gyldne æbler på en sølvbakke…

”Den, der graver en grav for andre, falder selv i den.”
Ville du have troet, at dette ordsprog stammer fra Bibelen? Mange anser jo Bibelen for at være tør og kedelig. Men der tager de fejl. Den er fuld af liv og visse steder også af humor.

Samlingen af jødiske ordsprog, også kaldet ”Salomons Ordsprog”, er et eksempel herpå. Hvis man læser lidt på må og få, er det svært ikke at komme til at smile. Mange steder er man uvilkårligt parat til at sige: ”Hallo! Det passer præcis.” For tit og ofte slår skriftstederne hovedet på sømmet, når det drejer sig om vore alt for menneskelige svagheder og problemer.
Tag for eksempel det varme tema kommunikation: ”Et ord sagt i rette tid er som gyldne æbler på en sølvbakke”.
Den, der blot har beskæftiget sig en lille smule med kommunikationspsykologi, ved, at misforståelse er det normale. At forståelser er et lykketræf – også mellem mand og kone.
Et andet sted står der i Ordsprogene: ”En kværulerende kone er som et evigt dryppende hul i taget.” Kan det måske være sagt af en ægtemand? I så fald er her et godt svar på tiltale – også med hjælp fra et ordsprog: ”Hellere mødes med en hunbjørn, som er blevet frarøvet sine unger, end med en uforbederlig, forstokket nar.”
Et sådant mundhuggeri – den evigt kværulerende kone mod den rethaveriske mand – er det kun en kliché, eller er det stadig en barsk hverdagsrealitet – selv nu, så mange tusinde år efter Salomons Ordsprog?

Ikke til mundhuggeri

Egentlig er det ikke hensigten med Ordsprogene, at de skal bruges som spidse pile i en strid om ord. Tværtimod. Med humor og dybsindighed opmuntrer de os til at få øje på vore fejl og indrømme dem. Med stor selvfølgelighed står der, at det er muligt, ja sågar nærliggende, at gøre en ende på strid, for: ”Således som ilden går ud, når der ikke er mere brænde, således hører striden op, når der ikke er mere klask”.
Ja, hvis det bare var så enkelt… Men når det ikke opleves sådan i den daglige nervekrig med naboen overfor, så var det måske værd at overveje, om striden ikke ville gå over af mangel på ”klask”, hvis man ikke selv var med til at holde den i gang ved at lægge nyt træ på gløderne.
Den, der blot tænker sig en smule om, påstår Ordsprogene, kan kun komme til den konklusion, at det er klogt og forstandigt at bestræbe sig på forsoning. For når det kommer til stykket, ved vi, at: ”Den, der graver en grav for andre, falder selv i den.”
Ordsprogssamlingen fra Bibelen var oprindeligt tiltænkt unge mennesker som en grundviden om Gud og verden. De skulle lære, at livet kan lykkes, når de tager Gud alvorligt og tilrettelægger deres hverdag og samliv med andre efter hans anvisninger.

Men til hverdagen

Jeg kan lide den tanke, som mange ordsprog også viser, at troen på Gud ikke er ”en særlig ting”, men har at gøre med vores lille hverdag og samlivet mellem mand og kone, mellem forældre og børn. For der bliver det jo rigtig spændende: Er mine ord – som det hedder i Ordsprogene – som knivstik, der sårer den anden, eller bringer de helbredelse, er de som honning, søde og sunde for hele legemet?
At troen på Gud viser sig i, hvordan man lever, er en grundtanke i Bibelen. Og Jesus er den, der tydeligst har anskueliggjort dette. Hans ord bragte helbredelse og blev betalt med hans liv.
Jeg synes ikke, at den kværulerende kone, der sammenlignes med et stadigt dryppende hul i taget, er særlig spændende. Der kan vi byde på noget, der er meget bedre! Hvad med for eksempel: ”Hun tager til orde med visdom, der er venlig belæring i hendes tale.”
Og hvis du lige nu sidder stresset og ikke ved, hvad du skal lave til aftensmad, så slap roligt af med endnu et klogt ordsprog: ”Hellere et stykke tørt brød med tryghed til end et hus fuldt af slagtemad og strid.” Jo, jeg synes, Bibelen har ret…