Jødisk historie i Gaza i 3700 år

I februar i år gik den israelske hær ind i det ellers selvstyrende Gaza for at nedkæmpe Hamas, der igennem 9 år havde skudt rakketter ind i Israel. Det førte til fordømmelser i hele verden.Kun få ved, at jødisk historie i Gaza-striben går 3700 år tilbage.Nogle kender til den bibelske historie om Samson, der blev blindet af filistrene, og senere nedrev templet for deres gud i Gaza. Men blot et fåtal har kendskab til den rige og levende jødiske historie i Gaza i de næste årtusinder.
Biblen beretter i Josvabogen og Dommerbogen om den jødiske tilknytning til Gaza. I Josvabogen 15:20-62 står: “Dette er judæernes stammes arvelod, slægt for slægt”.
Så følger en opremsning af 61 byer med tilhørende landsbyer. I afsnittet om “Lavlandet” står der i Josvabogen 15:41: “Gaza med tilhørende småbyer og landsbyer indtil Egyptens bæk med Det Store Hav som grænse”.
Og i Dommerbogen 1:18,19 står der: “Så indtog Juda Gaza med opland, Ashkelon med opland og Ekron med opland. Herren var med judæerne, så de erobrede bjerglandet. Men de kunne ikke fordrive dem, der boede i slettelandet; de havde nemlig jernvogne.

Mange erobrere

Igennem århundreder blev Gaza erobret af assyrere, egyptere, babylonere, persere og senere af Alexander den Store, der indlemmede det i sit voksende rige i det 5. århundrede f. Kr.
Dette strategisk vigtige område, der ligger mellem verdensdelene Asien og Afrika, er faldet mange gange i historiens løb til indtrængende hære.

Første religionskrig

I året 167 f. Kr. anførte makkabæeren Judas en jødisk frihedskamp – af nogle betegnet som verdens nok første religionskrig – mod det græsk-syriske rige og hellenismen, og han indtog Jerusalem og rensede og genindviede det vanhelligede tempel. Der var frygt for, at den jødiske kultur skulle blive udryddet, men makkabæerne overvandt faren. Der skete det mirakel, at da jøderne ville indvie templet påny, fandt de blot en enkel krukke forseglet olie, kun til en dags brug i templet. Men underet skete. Olien varede i otte dage. Dette fejres af jøder med den otte dage lange Hannuka-lysfest.
En af Judas fire brødre, Jonatan, befriede Gaza i 145 f. Kr., og en anden bror, Simon, sendte jøder til Gaza for at genbefolke byen og dens opland.

Jøderne fordrives

Jøderne havde i lang tid et blomstrende samfund i Gaza. Men tiderne skiftede. Den romerske general, Pompey, erobrede Judæa i det første århundrede f. Kr., og derefter begyndte en jødisk nedtur. I 64 e. Kr. fordrev den romerske guvernør, Gavinius, jøderne fra stedet. I den følgende krig mod den romerske besættelse af Judæa mellem 67 og 70 e. Kr. befriede jødiske styrker påny Gaza by og dennes opland, før de atter blev slået af romerske legioner.
Fortsatte romerske overgreb mod jøder førte til den anden jødiske opstand under kommando af den karismatiske Bar Kochba, også kendt som “Stjernesønnen”. Kejser Hadrians legioner ødelagde den jødiske stat i 135 e. Kr., dræbte store dele af den jødiske befolkning – og sendte tusinder i slaveri og eksil fra Gazas romerske slavemarkeder.
Under det følgende barske byzantinske styre lykkedes det imidlertid for Gazas genoprettede jødiske samfund at blomstre op, og i det 4. århundrede var Gaza det vigtigste handelssted for jøder i Det hellige Land.
Det er bemærkelsesværdigt, at arkæologer i 1967 fandt prægtige gulvmosaikker i en Gaza-synagoge fra det 6. århundrede e. Kr. Synagogen afslørede noget om det jødiske samfunds størrelse og fremtrædende stilling i byen.
Gazas jødiske indbyggere gjorde dette sted til et stort center for studier af Talmud, den mundtlige lære, der er en slags forklaring til den skriftlige lære Torah (Mosebøgerne). Den store jødiske lærde i Middelalderen, rabbiner Avraham Azouloai, levede i Gaza, hvor han skrev et berømt værk med titlen “Hesed L’Avraham”, tillige med en kommentar til Mosebøgerne.
I slutningen af det 16. århundrede flygtede mange jøder til Gaza, hvor de sluttede sig til det jødiske samfund efter at have undsluppet den katolske inkvisitions hærgen. Mange af de nytilkomne var handelsfolk.

Ny opblomstring

I det 17. århundrede blev Gaza påny stedet for et blomstrende jødisk liv med fremtrædende rabbinere, heriblandt Israel Najara, forfatter af “Kah Ribbon Olam”, den populære hymne, der bliver sunget i mange jødiske hjem verden over hver sabbat. Han var overrabbiner i Gaza til sin død i 1625.
I samme århundrede tonede ligeledes Sabbatai Zvi – også kaldet “den falske Messias” – frem i Gaza. Han var født i Tyrkiet og blev selvbestaltet leder af en retning inden for jødedommen kaldet kabbalisme (en slags jødisk mysticisme).
Den store jødiske lærde, rabbiner Ya’akov Emden, bestemte for århundreder tilbage, at Gaza er en væsentlig del af det jødiske folks nationale arv.
– Gaza og dets omgivelser er absolut anset for en del af Israels land, skrev han i sit værk “Mor U’ketziah” og tilføjede:
– Der er ingen tvivl om, at det er en god gerning, en velsignelse at leve der, ligesom i andre dele af Israels land.

Napoleons hær

Igennem årtusinder er jøder blevet fordrevet fra Gaza af forskellige erobrere, men det er altid lykkedes dem at vende tilbage. Korsfarerne dræbte mange jøder i Gaza, og der var kun få overlevende. Osmanske tyrkere herskede fra 1517-1917 over et stort rige, omfattende bl.a. det daværende Palæstina. Tyrkerne udviste fra tid til anden jødiske indbyggere, men tillod dem at vende tilbage. Dette mønster fortsatte i århundreder.
Da Napoleons hær drog gennem Gaza på vej til Egypten i 1799, kunne han ikke afholde mange af sine franske soldater fra – sammen med arabere – at krænke jøderne. Som følge af arabisk forfølgelse uddøde det gamle jødiske samfund i Gaza og omegn i begyndelsen af det 19. århundrede – men jøderne vendte endnu engang tilbage i 1870’erne.

Besat af Egypten

I august 1929, da arabiske ekstremister truede med at dræbe Gazas jøder – ligesom det var sket i Hebron på Vestbredden – tvang den britiske hær, under det palæstinensiske mandatstyre, jøderne til at forlade deres hjem. I oktober 1946 oprettedes i Kfar Darom i Gaza et nyt jødisk samfund, men det eksisterede blot i halvandet år, indtil udbruddet af Israels uafhængighedskrig i 1948, da Egypten løb Gaza-striben over ende og besatte området.

Erobret af Israel

Efter seksdageskrigen i 1967 var det påny muligt for jøder at leve i Gaza. De måtte imidlertid atter forlade området, da Israel gennemførte sin rømning af jødiske bosættelser for nogle år siden.


Artiklen fortsætter efter annoncen: