Skriv til Suh

Har du et problem, så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårdsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk

Kan utroskab i teorien ikke foregå, uden at nogen bliver sårede?

Hej Suh
En veninde og jeg sad forleden og snakkede om utroskab – hvorfor det er så udbredt, og hvilke konsekvenser det har. Det er ikke, fordi jeg går ind for utroskab, men hvad nu hvis den involverede part undgår at lade det gå ud over resten af familien? Kunne det så i teorien ikke foregå, uden at nogen bliver sårede?
Vh J.

Kære J.
Umiddelbart giver din tankegang mening: hvad nu, hvis den, der har affæren, virkelig går stille med dørene – så ingen aner uråd, og alle er tilfredse? Svarer det så ikke til, at den voksne kører uden cykelhjelm, når børnene ikke ser det?
Jeg mener dog ikke, at det er så enkelt.
Utroskab i et forhold er en langt mere kompliceret og omfattende begivenhed end blot at ”gøre noget, den anden ikke ved”. Det ligger i ordet – ”u-tro”. At være et andet menneske tro betyder efter min mening, at man sætter ALT ind på at bevare den bedst mulige relation til den anden part. Man investerer simpelthen al sin energi i forholdet til den anden, ikke kun det halve, eller to tredjedele – men det hele! Hvis man derfor indleder en affære med en anden, vil den energi, man bruger på dette – f.eks. på at lyve og gøre dækhistorierne sandsynlige, på rent praktisk at mødes for slet ikke at tale om den følelsesmæssige involvering – uvægerligt gå fra det oprindelige forhold. Når denne energi tages fra investeringen i det oprindelige parforhold, betyder det, at det automatisk vil komme til at berøre familien indirekte, uanset hvor lidt familien aner uråd. Det der skulle binde mand og kone sammen og give deres forhold til hinanden energi og vitalitet, bliver nu degraderet til en delt 2.-plads – der er nemlig ingen førstepladser i et trekantsdrama. Mange beskriver da netop også, at manden på det sidste var blevet så underlig fraværende, eller at konen ikke længere virkede til at ville engagere sig i det, der foregik derhjemme. Giften i utroskab er heller ikke begrænset til den fysiske eller følelsesmæssige intimitet, der pludselig retter sig mod en ny, men omfatter også selve den løgn, der opstår mellem de oprindelige parter. Løgnen i selv skaber nemlig afstand, idet man bogstaveligt talt ikke længere kender den anden. En kvinde fortalte mig, at hun efter at have opdaget mandens utroskab ikke kunne holde ud, at han så hende nøgen – på trods af deres samliv igennem mange år. Hun følte, at hun ikke længere vidste, hvem han var, at han var blevet som en fremmed for hende. Løgnen med dens fremmedgjorthed medfører derfor, at nærheden mellem de involverede parter mistes. Dette betyder igen en forstærkelse af de dysfunktionelle mønstre, som måske i første omgang var katalyserende for affæren. og således bliver det til en ond cirkel.
Er der børn involveredt, vil de helt sikkert også betale en del af prisen, idet den pågældende forælder ganske enkelt ikke kan bruge lige så meget tid og energi på dem, når vedkommende har en affære, som han/hun ellers ville. Så selvom utroskaben foregår i det skjulte, og ingen tilsyneladende bliver såret i den klassiske forstand, er jeg overbevist om, at nogle altid alligevel bliver sårede på grund af den manglende nærhed, intimitet, opmærksomhed eller engagement.
Venlig hilsen
Suh

Hvordan får jeg veninde til at stoppe?

Kære Suh
Jeg skriver til dig, fordi jeg har et problem med en af mine veninder. Hun kommer tit til at overskride mine grænser ved at overtage i forhold til mig, f.eks. hvis vi skal i byen sammen, så har hun pludselig arrangeret alting og bestemt en masse. Vi kender hinanden ret godt, og hun ved, jeg har nogle problemer med at tage initiativer over for fyre, og derfor sørger hun nogle gange for at ”smide mig ud i det”. Jeg hader, når hun gør det, men hun gør det jo for at hjælpe mig, og jeg vil ikke såre hende, så jeg får aldrig sagt fra. Hvordan kan jeg få det til at stoppe – men uden at såre hende?
Hilsen K.

Kære K.
Din respekt for din veninde og hendes følelser er som udgangspunkt rigtig god, og det er en fin kvalitet at kunne sætte sine egne følelser og behov til side til fordel for en anden – en gang imellem! Men det lyder, som om du er kommet til at gå for meget i den ene grøft. Du er nødt til at respektere og stå ved dine egne følelser. Hvis vi nemlig ikke gør det, ender vi med at blive opfyldt af indestængte frustrationer, som ofte kommer til udtryk på uheldig og uhensigtsmæssig måde. Det kan være, at vi eksploderer i raseri over for den, det handler om, over en ubetydelig ting på et skørt tidspunkt, eller at vi lader det gå ud over en helt tredje, som egentlig slet ikke har noget med det at gøre. Og i værste fald ender vi med til sidst slet ikke at være i stand til at kunne mærke, hvad vi egentlig har lyst til, eller hvad der er godt for os, fordi vi udelukkende er fokuserede på andres følelser og behov.
Så jeg synes afgjort, at du skal snakke med din veninde om dette problem, og gerne inden I skal i byen sammen igen. Fortæl hende stille og roligt, at du værdsætter hendes forsøg på at hjælpe dig, men at det egentlig ikke er så hjælpsomt, da du faktisk ikke bryder dig om det. På den måde anerkender du hendes handlinger ud fra den baggrund, de er foretaget ud fra, mens du samtidig sørger for at markere dine grænser. Måske hun lige skal tygge lidt på den, men mon ikke hun vil kunne forstå dig – og respektere dig? Sådan bør det i hvert fald være blandt gode veninder!
Venlig hilsen Suh

Ikke angst længere

Kære Suh
Jeg er en kvinde på 54 år. Jeg er for nyligt blevet kristen og kommer nu i en menighed, hvor der er et fantastisk sammenhold. Da jeg først begyndte at komme der, var jeg ensom og havde en del angst. Nu har jeg et dejligt netværk, bor stadig alene, men har ikke angst længere. Mit spørgsmål er, om jeg kan forvente, at angsten bliver væk, eller om jeg skal gøre noget forebyggende?
E.

Kære E.
Der er en stor velsignelse og styrke i det kristne fællesskab, og det er skønt at høre om din oplevelse af at blive af med din angst. Der kan være flere ting, der kan forklare det, der er sket. For det første kan det være Gud, der har grebet meget direkte ind i dit liv og sat dig fri for din angst. For det andet er angst ofte en reaktion på undertrykte eller ubearbejdede følelser, og man ved, at der sker en forløsning af disse følelser, når man snakker med andre om dem og altså får sat ord på dem. Igennem dit nye netværk har der måske netop været mulighed for dette, hvilket har været med til at forløse din angst.
Jeg synes ikke, du skal gå og være bekymret for, om angsten kommer tilbage (det i sig selv kan være angstfremkaldende), men i stedet bruge din energi på at nyde dit liv, som det er nu. Sørg for at pleje dit netværk, tal med vennerne om de sorger eller bekymringer, du før gik alene med, og bliv ved med at søge Gud – så har angsten i hvert fald meget dårlige vilkår.
Venlig hilsen Suh


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårdsvej 109,
4030 Tune, eller mail til:
Suh@Udfordringen.dk