Åbne kilder
Mine skolekammerater Scott og Poul var baptister, Mary Lou var karismatisk katolik, Gail var traditionel katolik, og Larry en baptist, som var gået over til pinsebevægelsen.Brian McLaren
Amerikansk præst og forfatter.
Vi var venner og efterfølgere af Jesus, så derfor var det naturligt for os at dele vores erfaringer og lære af hinanden.
Af hensyn til Larry løftede vi allesammen hænderne, når vi sang lovsang. Af hensyn til Mary Lou og Gail lagde vi vores anti-katolske fordomme på hylden. Af hensyn til Scott og Poul lærte vi at vidne og evangelisere som baptister. Af hensyn til mig holdt vi åbne møder, hvor enhver kunne lede i bøn eller reflektioner over bibeltekster – en del af min arv fra Brødremenigheden.
Vi var på en gang hinandens ligemænd og vejledere, lærlinge og lærere, og vi pegede hinanden i retning af helte, skikke og teologi fra vores respektive traditioner…
Vi kan lære af mennesker i alle aldre – jævnaldrende eller yngre – men jeg har bemærket, at en aldersforskel på tyve eller femogtyve år ofte er ideel for en mentor og en lærling.
Den ene er et stykke længere henne ad vejen, men ikke så langt, at man har glemt, hvordan det var at være yngre. Nogle mennesker – og jeg beder til, at jeg bliver en af dem – glemmer aldrig, hvordan det var, og det gør, at de kan være mentorer for andre, uanset alder.
Fra bogen Vejen tilbage
af Brian McLaren
Forlaget Scandinavia