Tema: Familieliv
Fortsat debat om
ny norsk ægteskabslov
I januar 2009 trådte en kønsneutral ægteskabslov i kraft i Norge. Loven er kontroversiel og kolliderer med flere trossamfunds vielsespraksis.Indførelsen af en ny ægteskabslov har skabt usikkerhed blandt norske trossamfund om, hvordan man skal organisere sin vielsespraksis.
Spørgsmålene blev drøftet på et tværkirkeligt seminar i Oslo Sømandskirke i sidste uge.
Blandt oplægsholderne var
Jan Harsem, leder af Nordisk Netværk for Ægteskabet. Han talte på et seminar, arrangeret af en række ligesindede bevægelser: Fælleskirkeligt Netværk for ægteskabet, Stiftelsen Ja til mor, far og børn og Bibel og Bekjennelse.
Her påpegede han, at staten har vedtaget en ægteskabslovgivning, der er i strid med trossamfundenes opfattelse af, hvad et ægteskab er. Foreløbigt har ingen kristne trossamfund dog sagt, de vil vie ligekønnede par.
Mange kirkesamfund finder det problematisk at vie folk efter den nye ægteskabslovslov, fordi den anlægger en anden forståelse af ægteskabet end den traditionelle – at ægteskabet er mellem én mand og én kvinde.
– Enten fortsætter trossamfundene med at vie som tidligere, beskyttet af retten til at reservere sig mod ligekønnede ægteskaber, eller også må de alternativt frasige sig den statslige vielsesmyndighed og gå over til at gennemføre en fuld ægteskabsindgåelse i menigheden baseret på en traditionel kristen ægteskabsforståelse, fastslog Jan Harsem som et par mulige løsningsforslag.
Nogle har under debatten slået til lyd for, at man kan indføre obligatorisk borgerlig vielse for alle, og at de, der ønsker det, efterfølgende kan blive velsignet i kirken.
En manøvre, der dog ifølge Jan Harsem ikke løser problemet. Et synspunkt han får opbakning til af specialrådgiver Dag Nygård i Norges Kristne Råd (NKR).
Han er sekretær for en arbejdsgruppe nedsat af NKR, der netop skal vurdere kirkernes vielsespraksis i lys af den nye ægteskabslov.
Dag Nygård konstaterer, at den definition på ægteskabet, den norske stat har fastlagt i loven, er i klar konflikt med opfattelsen i samtlige norske trossamfund.
– Myndighederne har gjort ægteskabsbegrebet værdiløst, sagde han under det fælleskirkelige seminar.
Dag Nygård mener, at én vej at gå kunne være, at statens opgave i forbindelse med ægteskabsindgåelse bliver at afklare, hvorvidt vilkårene for at indgå ægteskab er til stede for par, der ønsker at gifte sig.
Efter at have opnået positivt svar på de formelle udfyldningsskemaer kan man så lade sig vie i kirken med udgangspunkt i trossamfundets egen forståelse af, hvad et ægteskab er.
– Men dette er mine personlige tanker. Arbejdsgruppen, som jeg er sekretær for, har kun lige akkurat påbegyndt sit arbejde, tilføjede specialrådgiveren.
Dag Nygård oplyser, at arbejdsgruppen, der ledes af biskop Laila Riksaasen Dahl, har som mål at få fuldført opgaven inden årsskiftet.
Af Ole Andreas Husøy, KPK
NORGE – Både folkeregistret og skatteetaten i Norge har slettet begreber som far og mor, brud og brudgom.
De såkaldte gamle begreber er fjernet som følge af både en ny ægteskabslov og en ny børnelov.
Vi er vendt tilbage til de gamle begreber, der optrådte i attester før 1969, oplyser underdirektør i Skattedirektoratet, Harald Hammer til avisen Dagen Magazinet.
Underdirektøren forklarer, at de 40 år gamle juratermer er fundet frem, fordi man dengang anvendte begrebet forælder.
Siden den nye ægteskabslov trådte i kraft ved årsskiftet har begreber som mor og far derfor været erstattet af henholdsvis forælder* og forælder**
En af årsagerne til ændringerne er, at to af samme køn efter de nye love kan adoptere.
– Ændringerne i ægteskabsloven gør også, at brud og brudgom nu hedder brudefolk, oplyser Harald Hammer, der konstaterer, at myndighederne fremover må sondre mellem parterne ved hjælp af deres fødselsnumre, der angiver, hvem der – eventuelt – er mand eller kvinde i forholdet.
levi
