Gospelfest på jødisk manér
Det kristne gospelkor Lusangi og Israelsmissionens Unge fejrer den jødiske Hanukkah-fest i Brændkjærkirken i Kolding i aften torsdag den 12. november.- Der er forbindelser mellem den jødiske Hanukkah-fest og vores kristne advent og jul, fortæller korets dirigent Henrik Engelbrekt Refshauge, der også prædiker ved Gospelfesten. Han er også med i Israelsmissionens Unge og var organisationens første ungdomssekretær.
Ved Gospelfesten fortælles om bl.a. olie-mirakel, krænkelse af templet og en 9-armet lysestage.
Der er også mulighed for levere sine egne bønner på sms, som derefter vil blive oplæst anonymt under gudstjenesten.