Dagbog fra Haiti

En nødhjælpsarbejder tilknyttet Mission Øst har i kort form beskrevet sine umiddelbare indtryk fra undsætningen af den hårdtprøvede befolkning i Haiti efter jordskælvet.

Fødevaremanglen var akut i katastrofens første dage. Disse drenge fandt frem til et madcenter. Foto: World Relief/Integral Alliance.

”At tage del i et andet menneskes lidelse er en hellig invitation, man må skatte.”
Sådan konkluderer Stephan Bauman, der var i Haiti som en af de første nødhjælpsarbejdere.
Han rapporterede løbende sine oplevelser og indtryk i glimt. Et udpluk af disse deles her med Udfordringens læsere:
– Haiti, 14. januar kl. 18.05: ”Disse er de værste tider i Haiti. Lidelse, forvirring, tab af elskede. Natten er mørk nu…”
Kun én dag efter, at det voldsomme jordskælv fordrev hundredtusinder fra deres hjem og spredte ligene af titusinder i Haitis gader, ankom Stephan Bauman som en af de første nødhjælpsarbejdere til hovedstaden Port-au-Prince.
– 14. januar kl. 18.09: ”Disse er de bedste tider. Ukuelighed, liv. Jeg så en gruppe mennesker samles om en kvinde, der faldt til jorden i smerte. De stoppede for at hjælpe…”
Dette udpluk er Stephans vidnesbyrd. Siden han landede midt i katastrofen på dag to, har han brugt de små pauser i arbejdet på at rapportere hjem om den virkelighed, han oplevede.
Stephan var udsendt af organisationen World Relief, som danske Mission Øst støtter i Haiti lige nu gennem det fælles partnerskab i Integral Alliance (der er globalt medlem af Evangelisk Alliance, red.).
Stephans små beskeder i ugerne efter begivenheden, der har rystet verden, vidner om en dyster virkelighed, hvor de små glimt af lys holder folk i live.
– 14. januar kl. 20.50: ”Det er svært at falde ned efter en så intens dag. Jeg lytter til den smukkeste sang uden for mit vindue. Børn synger på kreolsk.”
– Kl. 21.06: ”Håb (endda sang) midt i sorg. Vores Gud legemliggør sig stadig…”

Brødfødte hundreder

I Haiti kan et enkelt måltid mad skabe stor taknemlighed.

World Relief har været til stede i Haiti i mere end 15 år og samarbejder med blandt andet kirker om at hjælpe fattige og sygdomsramte.
Siden jordskælvet ramte, har 40 medarbejdere derfor været i stand til at reagere omgående på det omfattende behov for blandt andet lægehjælp.
– 15. januar, kl. 08.18: ”Masser af sygdom og knoglebrud men kun ét hospital med røntgen. Ikke meget almindelig bedøvelse.”
– Kl. 08.45: “Dreng, 9 år, stor flænge i hovedet. Hjerneblødning. Ingenting, Hubert og Dr. Wes kunne gøre. Han døde i løbet af ti minutter.”
– Kl. 08.47: ”Ung kvinde bragt til klinikken ved midnat. Lige gravet ud. Bevidstløs. Eftersøgning og redning foretaget af lokale.”
– Kl. 10.13: “Ingen synlig hjælp udefra endnu.”
Mens verden kæmpede for at koordinere indsatsen med en jordskælvsramt lufthavn og en ødelagt havn, der ikke kunne modtage skibe, lykkedes det Stephan og World Relief at oprette et mad-center i samarbejde med lokale kirker kun tre dage efter skælvet. Den dag brødfødte de flere hundrede mennesker.

Fem dage føles som 50

Et hold af læger og sygeplejersker – det første af mange – fra Medical Teams International, en anden Integral Alliance partner, ankom fire dage efter jordskælvet. Verdens medier hungrede efter historier fra mennesker på stedet, og mens Stephan udtalte sig til radio, blev hans kollega Dr. Hubert Morquette interviewet til CNN.
– 17. januar kl. 22.32: “Kun fem dage siden jordskælvet. Føles som 50. Solen er gået ned over Haiti på denne femte dag, ingen sang i denne sene time, hvilket betyder, at folk er mindre bange for at falde i søvn.”
Tidlig morgen den 20. januar rystedes Haiti af et kraftigt efterskælv. Det første blandt flere i ugen, der skulle komme.
– 20. januar kl. 06.12 : ”Wow, det var en laaaang rystelse. Et kl. seks ”wake-up-call.” Mine samboere iler mod døren!
– Kl. 06.23: “Vi har det alle godt.”
– Kl. 23.44: ”Thamar fødte i går på King’s Hospital. Hun navngav ham ’Jesula’: Jesus er her. Råt og utilsløret liv midt i al lidelsen.
– 22. januar kl. 00.18: ”Stempler ud, gode venner. Lad os bede for, at natten bliver mindre rystet.”
– Kl. 23.07: ”Jeg viste billeder af min søn til min haitianske ven, Coffee på 11 år. Han forstod deres liv. Børn er børn overalt.”
– 24. januar kl. 15.57: “15.284 mennesker har fået et varmt måltid i dag fra World Relief igennem lokale kirker.

En hellig invitation

Præcis to uger efter skælvet fik Stephan afløsning og rejste hjem. Læger, sygeplejersker og nødhjælpsarbejdere kæmper videre, nærmest i døgndrift, for hele tiden at redde liv på King’s Hospital i Port-au-Prince, hvor 350 sygesenge konstant er optaget.
Mindre kritiske patienter må hvile på madrasser uden for hospitalet. Behovet for hjælp er stort og vil være det langt tid endnu.
– 25. januar kl. 23.26: ”En sidste rolig nat, inden jeg tager hjem. Det er hårdt for mig at rejse. At tage del i et andet menneskes lidelse er en hellig invitation, man må skatte.”
Af Tania Rusbjerg


Artiklen fortsætter efter annoncen: