Lev det liv du er skabt til
Coach Marianne Leer giver gode råd om at komme op på hesten igen og se virkeligheden i øjnene. Dette er den sidste artikel i serien.Tillykke, du er nu kommet til den sidste artikel om at leve det liv, du er skabt til.Jeg ved ikke, om du kender til, at man sætter et mål. Det kan være et mål, man egentlig har sat mange gange, men i denne omgang skal det være.
Jeg kender det alt for godt. Jeg har virkelig taget en beslutning og i starten går det virkelig godt. Det er med stor glæde og iver, at jeg handler. Men så kommer dagen, hvor glæden og iveren er bliver mindre og mindre. Jeg begynder at slække på mit mål og tænker mere og mere på, om jeg helt skal opgive.
Kender du det? Hvis ikke, så læs en anden artikel. Hvis du gør, så velkommen til livet. For det er, hvad vi mennesker gør. Vi falder ned af hesten.
Det sker for alle, også dit største forbillede. Det interessante er: Hvornår sætter jeg mig op på hesten igen?
Eller har jeg mest ondt af mig selv, fordi jeg fik et blåt mærke eller rift?
Det bedste ved denne situation er: Du har et valg. Vil du blive liggende på jorden – eller rejse dig op, sætte dig på hesten og prøve igen?
Hvilket liv vil du leve?
Coach: Hvad tænker Gud om dig?
Marianne: Pyt, prøv igen.
Coach: Hvad skal din næste handling være?
Marianne: Gøre det, jeg ikke gjorde.
Det handler om at være vedholdende. Ikke at tro på et nej. Ikke at tro på ens fejl. Tro på, at der er en vej. Det er, når tingene ikke lykkes, at vi må lære for at blive klogere.
Der gik 10 år fra Alexander Fleming opdagede, at en svamp kunne udslette bakterier, til han fandt vejen til penicillin.
I et interview bliver Fleming spurgt: Så du har lavet utrolig mange fejlforsøg? Hvortil Alexander Fleming svarer: Nej, jeg har fundet utrolige mange måder, hvorpå man ikke laver penicillin.
Fleming valgte at se på sine forsøg på en anden måde en intervieweren.
Coach: Hvordan vil du vælge at se på dit liv? Et liv med fejl eller et liv, hvor du har lært af dine erfaringer?
At leve det liv jeg er skabt til, handler meget om at få ro og fred i mit liv, så jeg kan høre, hvor Gud kalder mig hen. Mit liv er ikke en konstant masse. Jeg møder nye relationer, jeg mister venner, jeg får nyt job, jeg bliver fyret. Livet er i bevægelse. Mit ansvar er at leve det liv, jeg er skabt til.
Over jul og nytår 2009 var jeg bange for, om min økonomi kunne løbe rundt.
Der var tid til at se radikalt ærligt ind i mig selv.
Først måtte jeg erkende, at jeg havde det skidt. Jeg var bange for at gå fallit, havde svært ved at falde til ro, når jeg skulle sove.
Da jeg havde erkendt og accepteret mit liv, som det er lige nu og her, kunne jeg frit tænke på muligheder.
Derfor er jeg nu i gang med at lede efter et deltidsjob. Samtidig kan jeg blive ved med at udvikle det firma, jeg har startet.
Nu kan jeg nemt falde i søvn om aften, og jeg går ikke rundt og tænker på min økonomi.
Inden Jesus rejser til himmels, siger han: Min fred efterlader jeg jer.
Det er den fred, jeg går efter, selv om alt omkring mig er turbulent. For så lever jeg det liv, jeg er skabt til.
Gud findes i realiteterne ikke i idealerne. Vi behøver ikke forandre omstændighederne i vores liv for at møde Gud. Vi må først acceptere virkeligheden. Gud er alt for virkelig til at skulle findes andre steder, siger Christopher Jaminson.
Coach: Hvad må du erkende eller og acceptere, for at leve det liv, du er skabt til?
Marianne: Livet er foranderligt, og drager jeg Gud med ind i foranderligheden, får jeg den fred, som jeg går efter.
Coach: Hvad skal der til for, at du får den fred?
Marianne: At jeg tilbringer tid med Ham og jeg deler mine realiteter med Ham.
(Se mere: marianneleer.dk)