Børn og unge i sproglig krise

Samfundet er i en økonomisk krise. Men der er en anden krise, der handler om vores sprog. Og det påvirker os dagligt.Lige nu er vi inde i en finanskrise. Det er den værste i mands minde. I hvert fald den værste krise, mange kan huske. Den har ramt med en hårdhed og hurtighed, som ingen kan huske er sket før. Vores adfærd ændres. Og det er ikke altid hensigtsmæssigt.

Sproget blandt børn og unge har udviklet sig til at blive både plat og fornedrende. Det påvirker alle. Model foto.

Hvad er årsagen? Ingen ved det, men mange tusinde, som nu er blevet arbejdsløse, mærker det. Ikke desto mindre ændrer det vores adfærd betydeligt. Vi holder igen med udgifter, der ikke er nødvendige, for om muligt at sætte til side til rigtig dårlige tider – måske noget, vi skulle have gjort, da det var rigtig gode tider. For det har det været.
Med lidt sund fornuft og historisk kendskab ville vi have vidst, at denne forbrugsfest ikke kunne fortsætte.
Men nu ændres vores adfærd drastisk, og det er en adfærd, som på mange måder er med til at forværre krisen. Når vi holder drastisk igen i vores forbrug, ændres behovet for produktion og dermed behovet for arbejdspladser.
Grundtvig skrev engang: ”Ordet skaber, hvad det nævner.” Det gælder også her. Bliver der råbt ”krise”, så er der krise, og vi agerer derefter. Ikke altid hensigtsmæssigt.

Men der er en anden krise, som vi måske umiddelbart ikke tror påvirker os, og som vi derfor ikke er så opmærksomme på. Den kan have en fatal indflydelse på vores sociale liv i fremtiden. Det drejer sig om en sproglig krise. En krise, som i høj grad påvirker de unges sprog, men så sandelig også har sin indmarch i mange yngre voksnes sprog.
Sproget er ved at få en drejning hen imod at blive mere plat og fornedrende. I flæng bruger vi udtryk – også udtryk med seksuelle undertoner, som er totalt overflødige, men som især har en nedværdigende virkning på dem, som modtager. Og det er en kæmpe udfordring for os, der arbejder med de unge.
Jo oftere vi hører eller bruger det sprog, som de unge siger bare er ”slang”, jo mere smitter det af på os og dem, der ødelægger deres sprog med et sådant sprog.

”I forstår os bare ikke”, siger de unge og nægter nogle gange at tage hensyn. Kulturen er blevet rå. Så i stedet for at bekæmpe det, er det blevet en del af vores sprog og bliver meget hurtigt til øje-for-øje og tand-for-tand. ”Du kan bare komme an, kammerat, så får du nemlig selv af samme skuffe”!!!
Selv om det umiddelbart er et accepteret sprog blandt nogle, gør det noget ved os som mennesker, og vi ville såmænd helst være det foruden. Heldigvis er det dog stadig sådan, at denne sprogform overskrider de flestes grænser. Men gør vi noget ved det? Konfronterer vi det?
Det er nu, vi som ansvarlige voksne skal bekæmpe dette sprog. Et sprog som både på kort og lang sigt vil forkrøble os. Er det det, vi ønsker for vores opvoksende ungdom? Nej tak!
Men ”ordet skaber også, hvad det nævner”. Både når der i flæng siges voldsomme og ligefrem bestialske ord, uden man selv tænker over, endsige lægger mærke til det. Og modsat når vi roser hinanden og taler pænt til hinanden, bliver vi trygge og glade. Det gør vi også, når Jesus siger til os: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile. Ordet er magtfuldt – det skaber, hvad det nævner – også det gode.

Det er nu, vi ansvarlige voksne skal gøre front mod dette negative sprog og bryde ind, når vi hører det – både i de nære relationer og i medierne – og i stedet bruge de positive, opmuntrende og opbyggende ord.
Af efterskoleforstander John Østergaard

John Østergaard er forstander på Rinkenæs Efterskole i Sønderjylland.