Voxpop fra KURSEN

Poul Kristensen, 27 år, 10. semester, tilknyttet Christianskirken

Hvad betyder KURSEN for dig?
– Det betyder rigtig meget. Det betyder, at der kommer mere ”krop” på min uddannelse. På en eller anden måde kobles den teoretiske viden med det virkelige liv.
Hvorfor vil du være præst?
– Det ved jeg ikke, om jeg vil, jeg er i tvivl. Men det der tænder mig, er at få lov til at lede andre mennesker og helt grundlæggende at give det, som jeg tror på, videre.

Elon Jepsen, 28 år
6. semester
Århus Valgmenighed

Hvad betyder KURSEN for dig?
– KURSEN er et rigtig godt sted at få al teologien, som vi lærer, ind i en ramme, som hjælper mig til, hvordan jeg kan bruge det som præst. Jeg udvikler mig som kristen, person og discipel.
Hvorfor vil du være præst?
– Jeg ønsker at se kirken vokse i Danmark, ikke som institution, men at troen skal blive levende for danskere igen. Og så tror jeg, at jeg har fået nådegaver til det.

Christoffer Højlund, 27 år
10. semester
Århus Valgmenighed

Hvad betyder KURSEN for dig?
– Det betyder, at alle de praktiske konsekvenser og udfordringer, der er i teologistudiet, begynder jeg at arbejde med allerede nu; hvilke konsekvenser det får i mit liv og hvilke redskaber jeg mangler.
Hvorfor vil du være præst?
– Jeg drømmer om, at kirken i Danmark begynder at gøre det, den siger, og at den begynder at blive en relevant kirke og ”livsfællesskaber”.