Konflikter viser vores modenhed
Sjette lektion – Uge 6Mange eksperter mener, at der kun findes to mulige reaktioner på konflikter i et ægteskab:Vi kan vælge at trække os tilbage og beskytte os selv mod smerte.
Vi kan vælge at række ud og vinde forståelse hos ægtefællen.
Doktor John og Margaret Paul hævder at enhver gensidig påvirkning styres af disse to intentioner … Vi kan vælge beskyttelse i det ene øjeblik og i næste øjeblik udtrykke ønske om at lære, men virkningen vil da blive neutraliseret. Vi kan ikke vælge beskyttelse (være lukkede, hårde og defensive) og samtidig være åbne for at lære (være åbne, bløde og nysgerrige).
Konflikter opstår, når ægtefællerne er uenige i deres ønsker, i hvad de føler eller tænker. Du kan have lyst til at snakke, mens jeg vil slå græsset. Du kan have lyst til at elske, mens jeg har brug for at sove. Du kan have lyst til at ligge foran fjernsynet, mens jeg synes, vi skal gå en tur sammen.
Eftersom vi har forskellige ønsker, følelser og tanker, er det uundgåeligt, at der opstår konflikter i et ægteskab. Men vi må ikke se på konflikterne som tegn på noget ondt eller tegn på nederlag. De er snarere en mulighed for at opnå større forståelse, både for en selv og for ægtefællen.
Konflikter har en evne til at afsløre os. De kan vise, hvis vi er umodne, at vi ikke er indstillet på at lytte, og at vi er bange for at høre noget andet, end det vi tror og mener, vi har brug for.
Har vi sådan en selvbeskytende indstilling, er det nemt for os at nedvurdere, kritisere eller dømme og bruge uvenlige og usande beskyldninger som:
Du skal altid have ret.
Du er altid ligeglad med, hvad jeg føler.
Hvordan kan du tænke sådan?
Nu begynder du igen. Du skal altid køre i det samme!
Det er det dummeste, jeg nogensinde har hørt.
Modsat kan konflikter også bevise, at vi er modne, betænksomme og gode tilhørere. Når vi forbliver i en situation, vi helst vil undgå, bliver konflikten et trappetrin til modenhed. Vi lærer at snakke roligt uden at anklage, og vi stiller spørgsmål og kommer med udtalelser, som øger vores forståelse:
Vil du ikke fortælle mig noget mere?
Jeg vil gerne forstå, hvad du føler.
Jeg var slet ikke klar over, at du følte på den måde.
Undskyld at jeg sårede dig, da jeg sagde det.
Det må være hårdt for dig.
Hver eneste konflikt er en dyrebar mulighed for at komme tættere på hinanden. Det er en mulighed for at få et mere intimt forhold. Konflikter giver forståelse for, hvordan vores forhold kan blive endnu bedre og stærkere.
1. Når du hører ordet konflikt, hvilket af følgende ord tænker du så først på?
a) Mulighed
b) Nederlag
c) Vækst
d) Forkastelse
e) Godhed
f ) Misforståelse
g) Vrede
h) Kulde
i ) Intimitet
j ) Tab eller vind
Hvilket af disse ord beskriver, hvordan du vil takle den næste konflikt? Kan du komme på et andet ord?
2. Er du enig i, at der kun er to måder at takle en konflikt på; at trække sig ind i sig selv, for at beskytte sig mod smerte, eller at række ud og lære mere om ægtefællen og sig selv? Hvorfor eller hvorfor ikke? Hvis du ikke er enig, har du så et andet forslag til at takle konflikter?
3. Hvor vil I som ægtepar gerne være i processen konfliktløsning om tre måneder?
Tag jer hver især tid til at læse denne lektion en gang til for jer selv. Bed din himmelske far vise dig, hvordan du oftest reagerer i konfliktsituationer. Bed Ham hjælpe dig til at foretage de ændringer, som er nødvendige, for at få en bedre konfliktløsning i jeres ægteskab.