Dunk-dunk-dunk
– Hmmm, det lyder som om, at naboen er gået i gang med at bygge et eller andet? Den dunkende lyd trængte sig ind i min tankerække, mens jeg sad og var fordybet i en meget kompliceret programmerings-opgave. Jeg bemærkede lyden sådan i det fjerne flere gange den formiddag. Det undrede mig ikke, for uden på huset skråt over for vores hus var der sat et kæmpe stillads op, og en tømrer havde været i gang med at skifte tagvinduer den sidste uges tid.
Dunk-dunk-dunk…
Når man sådan arbejder hjemmefra, sker det af og til, at man er nødt til at lukke vinduet for at få fred for naboens elektriske hækkesaks eller anden larm ude fra vejen. De kan i det hele taget være en prøvelse, de naboer. Det er sjældent, at deres larmende aktiviteter passer ind i min ugeplan. Men jeg ved så heller ikke, hvad de mener om vores larmende unger
Dunk-dunk-dunk
Det var en lille smule irriterende med den dunkende lyd. Min koncentration blev brudt, hver gang lyden masede sig på. Og når den opgave, jeg sad med, i forvejen appellerede kraftigt til forskellige overspringshandlinger som surfing på internettet, vasketøj og kaffebrygning, så var det lige før, det var for meget. Men jeg kunne jo ikke så godt gå ud og sige, at de skulle holde op
Dunk-dunk-dunk
Pludselig gik det op for mig, at det overhovedet ikke var hammerslag, jeg hørte. Og lyden kom slet ikke udefra. Det var mig selv, der sad og lavede hoppende bevægelser med benet, så hele skrivebordet rystede og dunkede ind i væggen!
Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt af mig selv. Det er typisk, at rastløsheden griber mig, når jeg sidder med noget indviklet stof, som jeg egentlig ikke gider… Da jeg var barn, kunne det drive de øvrige familiemedlemmer til vanvid! Den dag måtte jeg så nøjes med at genere mig selv, men jeg kom til at tænke på, hvor let det er at blive irriteret på de andre og ofte er det uden grund, eller i hvert fald på grund af bagateller!
