Seværdigheder i sommerferien?
Skal man sidde i sin liggestol og nyde solen? Eller skal man ud at se på seværdigheder?
Udfordringen giver i denne og kommende artikler nogle tips til seværdigheder, der er i særklasse og som har et åndeligt indhold. Vi lægger ud med Esrum Kloster, hvor man kan fordybe sig i den spændende udstilling om korset og dykke ned i klosterets historie om cistercienser-munkenes liv bag murene i middelalderen.Der er et historisk vingesus over Esrum Kloster. I samme øjeblik man åbner døren og træder ind over tærskelen til klosteret, føres man for fuld fart tilbage til fortiden. Fantasien får noget at arbejde med her.
I de lange gange og korridorer er det, som om man kan høre ekkoet fra cisterciensermunkenes bønner og lovsang.
Som en indre film, ser man for sig, hvordan munkene, iført deres lange hvide dragter og sorte hætter, om aftenen gik op ad de smalle trapper for at trække sig tilbage til deres små celler: Et spartansk indrettet rum med en seng, en stol og et bord.
Eneste udsmykning på væggen – et kors.
Og det er netop korset, som i disse dage og mange måneder frem sættes i fokus på Esrum kloster. De besøgende får en indsigt i, hvordan og hvorfor korset er blevet brugt som symbol igennem historien. Lige fra kultisk tegn, kristent ikon til hagekors og symbol på humanitært arbejde i verdens brændpunkter.
CRUX, som udstillingen hedder, vises på selve klosteret. Interiørerne, man går igennem – de højloftede sale, korridorerne og ikke mindst udsigten fra vinduerne ud over et ældgammelt kulturlandskab, kan ikke andet end at øge nysgerrigheden med hensyn til selve klosterets historie.
Esrum Kloster blev grundlagt omkring 1151-53 på initiativ af ærkebiskop Eskil.
Klosteret blev det største og mest betydningsfulde cistercienserkloster i Norden, og det blev stammoder til en lang række klostre i Danmark, Nordtyskland og Polen.
Den hellige Bernhard var grundlæggeren og lederen af den omfangsrige cistercienserorden. Som munk og abbed ved cistercienserklosteret i Clairvaux i Frankrig var han med til at udbrede det kontemplative klosterfællesskab over hele Europa.
Bernhard af Clairvaux var også en indflydelsesrig politiker, retoriker og mystiker, der var med til at skabe en ny form for religiøsitet, som lagde vægt på den personlige tro, selverkendelse og kærlighed frem for afregning af belønning og straf.
Cisterciensernes oprindelse som protestbevægelse mod benediktinernes manglende evne til at efterleve klosterreglen og deres hang til pragtudfoldelse og luksus kom naturligvis til at præge ordenen. Munkenes livsstil kan karakteriseres med ordene: enkelhed, beskedenhed, ydmyghed og jævnhed.
Munkene opdelte døgnet ved hjælp af otte tidebønner – en om natten og syv om dagen. Tidebønnernes navne stammer fra romernes tidsinddeling. Én af cisterciensernes faste tidebønner var Matutin. Klokken to om natten gik munkene over fra sovesalen, hvor de sov fuldt påklædt, ned i kirken. Her blev der bl.a. sunget en række af Davids salmer, som munkene skulle kunne udenad. Den første tidebøn kunne vare i flere timer.
Tavlen er dateret til år 1496.
Esrum kloster blev lukket ved reformationen i 1536. Den bygning, der står tilbage i dag, var oprindelig en tilbygning til klosterets sydfløj. En mini-model af Esrum Klosters oprindelige omfang kan ses i dag i én af klosterets sale. Man får her et godt indtryk af, hvor stort og omfangsrigt klosteret var i middelalderen. Især kirken var af næsten ufattelig stort omfang. Det var én af Nordeuropas største kirker, og det fortælles, at Roskilde Domkirke uden besvær kunne have stået inde i kirken.
Efter reformationen fik klostret lov til at fungere til 1559. Herefter blev de sidste munke overført til Sorø Kloster, og nedrivningen af den store klosterkirke begyndte. Byggematerialerne blev bl.a. genanvendt til opførelsen af Kronborg Slot.
fotos: Henriette Bjarne Hansen
