Tema om Aglow
Min kone blev forandret – og jeg blev helbredt!

Min kone Ruths og min første kontakt med Aglow var i 1985, da vi fik besøg af en amerikansk Aglow-dame. Dengang var jeg invalid pga muskellammelser.

Carl Michael Pahus

Vi havde invalidebil, som kun Ruth kunne køre. Aglow-damen syntes, at det var bare for dårligt, og hun bad straks for mig og for mine muskler. Der skete ikke noget umiddelbart, men tre uger efter fik jeg flere muskelkræfter, så at jeg kunne skifte gear og flytte højre fod mellem pedalerne. En måned efter kørte jeg bil igen efter sytten års lammelser.
Dengang i 1985 var jeg i en helbredelsesproces og blev bedt for af mange – men hvad var der mon sket, hvis ikke Aglow-damen havde besøgt os?
Vi behøvede derefter slet ingen overtalelse til at tage til Aglow-møde. Det var på Hotel Scandinavia med Brita Krarup som københavnsk og Tove Mommer som dansk leder.

Det blev begyndelsen til en helt ny livsperiode for Ruth. Og som hendes mand kunne jeg med undren observere forandringerne i og omkring hende:
Aktiv lovsang i hjemmet … daglig bibellæsning … arbejde med hendes personlige åndelige vækst og tjeneste … mange nye veninder fra forskellige menigheder (ret ualmindeligt dengang) … søgen efter nådegaver og deres brug … større forståelse for Guds rige uden for egen menighed og landegrænse … og en vision om og en lyst til at være med i den vision, som Gud gav Aglow’s allerførste gruppe i Seattle.
For jeg så jo, at gennem årene blev mange hundrede danske kristne kvinder – alt efter medfødt talent og tillært dygtighed – udviklet og brugt af Gud som kærlige evangelister, bibellærere, lovsangsledere, forbedere og profeter (1. Kor. 11,14) i et fællesskab, hvor de hjalp og styrkede hinanden.
Før de mødte Aglow-arbejdet, havde mange af disse kvinder troet, at åndeligt ansvar og nådegaver, opfyldte bønneønsker, frelste venner og familiemedlemmer, guddommelig helbredelse og Helligåndens tale ind i deres egne tanker … at alt dette var noget, man måtte nøjes med at læse om, at andre modtog – og at det var forbeholdt mænd og præster og kendte missionærer og menighedsledere, specielt fra Sverige, England, USA eller fjerne lande.
Almindelige kristne kvinder oplevede pludseligt, at Gud viste dem noget og brugte dem i uforudsete situationer på en meget personlig og unik måde. Gud ønskede at vise, at miraklerne på Jesu tid ikke kun var for dengang, men også for vor moderne tid. Vi skal leve i forventning om, at Gud griber ind i menneskers liv – nu og her.

Almindelige kristne kvinder oplevede pludseligt, at Gud viste dem noget og brugte dem i uforudsete situationer på en meget personlig og unik måde. Gud ønskede at vise, at miraklerne på Jesu tid ikke kun var for dengang, men også for vor moderne tid. Vi skal leve i forventning om, at Gud griber ind.

Aglow-kvinder har ikke valgt hinanden, som man normalt får venner … nej, Gud har udvalgt dem til at være en samarbejdende flok i hans vingård. Nogle kunne muligvis vanskeligt holde hinanden ud (!), men de vidste, at Gud ønskede, at de arbejdede kærligt sammen, uanset om de kom fra folke-, fri-, katolske eller andre kirker. Og hvad nu, hvis nogen fik kundskabsord eller opmuntrings-profetier at give hinanden? Det var virkelig grænseoverskridende! Også for Ruth og mig … til at begynde med.
Nu er der så pludselig gået 30 år! Forholdet mellem kristne mennesker og menigheder har ændret sig, og de sociale, politiske, tekniske og videnskabelige forhold har ændret sig. Og Aglow-kvinderne har ændret sig: De, der var med fra begyndelsen i 1980, er jo bl.a. blevet ældre.
Men Aglow’s vision er aktuel lige så længe, som vi ser Gud arbejde med i det arbejde, som Aglow-kvinderne gør.
Det er mit store ønske nu, at Aglow-kvinderne må finde kvinder i yngre aldersgrupper, som de kan oplære og træne til at ‘overtage kappen’.
Dette er skrevet i stor respekt og taknemlighed.
Hjertelig tillykke til Danmarks kvinder på Aglow’s 30-årsdag.