Ta’ på Udfordringens læserrejse

Fra den 28. marts til den 8. april 2011 kan du tage med Udfordringens formand, sognepræst Stig T. Christensen, på en stor bibel-historisk luksus-rejse gennem Syrien, Jordan og Israel med Felix Rejser. Her kan du læse programmet for rejsen. Tag med på en rejse, hvor oplevelserne virkelig er i højsædet, og hvor vi får Mellemøsten ind under huden.Vi besøger bl.a. den spændende og pulserende by Damaskus i Syrien, hvor vi følger i Paulus’ fodspor.
I Jordan ser vi bl.a. Nebo bjerg, hvor Moses skuede ind i ”Det forjættede Land”.
Vi oplever Petra, et af de mest fascinerende steder i hele Mellemøsten, der af mange betegnes som et af verdens vidundere. Vi skal også på en spændende ørkentur i Wadi Rum.
I Israel skal vi besøge mange af de kendte kristne steder i Jerusalem og i Galiæa, ligesom vi får mulighed for at bade i Det døde Hav og sejle på Genesaret sø. Hver dag er fyldt med spændende oplevelser og højdepunkter.

Din rejseplan

Mandag d. 28.3: Udrejse. Ankomst til Damaskus.

Den lige gade i Damaskus.

Vi flyver med Austrians Airlines morgenfly fra Kastrup til Wien. Herfra videre til Damaskus i Syrien. Efter ankomst midt på eftermiddagen håber vi, at vi kan nå at aflægge et besøg i den store og eksotiske basar i Syriens hovedstad, Damaskus. Herefter kører vi til middag og indkvartering på Hotel Carlton, hvor vi skal i bo i to nætter.

Tirsdag d. 29.3: Damaskus, Ma’loula.
Byrundtur i Damaskus, en af verdens ældste byer, hvor vi bl.a. ser Den lige Gade og Skt. Ananiaskapellet, hvor Paulus fik sit syn.
Herefter kører vi til Ma’loula, der er en charmerende græsk katolsk bjerglandsby, hvor der stadig er nogen, som taler aramæisk (se Udfordringen uge 23 side 12-13).

Onsdag d. 30.3: Jabbok, Jerash, Pella, Amman.

Vi forlader Damaskus og kører sydpå. Efter at vi har passeret grænsen til Jordan, stopper vi ved Jabbok-floden, hvor Jakob kæmpede med Gud, og kører derefter til den store romerske by Gerasa (Jerash), en af Dekapolis’ byer, også kaldet Mellemøstens Pompei. Her går vi gennem storslåede romerske ruiner. Efter et besøg i Pella, hvortil de Jesus-troende jøder flygtede i forbindelse med romernes belejring af Jerusalem i år 70, fortsætter vi til Amman, hvor vi får en kort byrundtur i den pulserende hovedstad. Herefter indkvarteres vi og spiser middag på vort hotel.

Torsdag d. 31.3: Dåbsstedet Betania, Nebo bjerg, Madaba, Petra.
Vi forlader Amman og kører ned til Jordan-floden til Betahania-på-den-anden-side-Jordan, som sandsynligvis er det sted, hvor Johannes døbte; en række helt nye fund er gjort her. Herfra kører vi til Nebo bjerg, som var det tætteste, Moses kom på Det forjættede Land. Vi fortsætter nu til Madaba, hvor vi i kirken ser verdens ældste bibelkort (fra 6. årh.), inden vi kører sydpå ad kongernes højvej gennem Moabs bjerge gennem det område, hvor Israels folk vandrede på deres vej til Løftets Land, og kommer til Petra, hvor vi skal overnatte.

Fredag d. 1.4: Petra, Wadi Rum, Eilat.

Vi besøger den skjulte by Petra, hvor Esaus efterkommere boede.

Fra morgenstunden besøger vi nabatæerbyen Petra, som er et af de mest fascinerende steder i hele Mellemøsten.
Byen ligger gemt for enden af en snæver slugt og er hovedsageligt hugget ud i klipperne. Et betagende syn. Fra Petra kører vi til Wadi Rum, der er kendt fra historien om Lawrence of Arabia og beskrevet i hans bog ”Visdommens syv søjler”.
Her skal vi på en spændende jeeptur ud i den enestående smukke ørken.
Vi fortsætter nu til Aqaba ved Det røde Hav, hvor vi krydser grænsen til Israel. Middag og indkvartering på hotel i Eilat.

Lørdag d. 2.4: Det Døde Hav, Masada, Ein Gedi, Qumran, Jerusalem.
Vi kører nordpå op gennem Arava-dalen og kommer til Det døde Hav, hvor vi naturligvis skal have en flyde/badetur.
Dernæst besøger vi Masada, klippefæstningen, hvor jødiske frihedskæmpere i år 73 begik selvmord for ikke at falde i romernes hænder, da de angreb stedet. Vi fortsætter nu til Ein Gedi, hvor vi gør et kort stop. Det var i Ein Gedi, at David skjulte sig for kong Saul.
Herefter passerer vi Qumran, hvor Dødehavsrullerne blev fundet i 1947, inden vi fortsætter op gennem Judæas ørken og kommer til Den hellige Stad, Jerusalem. Her indkvarteres vi på et centralt beliggende hotel i den jødiske bydel de næste fire nætter.

Søndag d. 3.4: Fridag.
Dagen er til fri disposition. Der bliver mulighed for at besøge nogle af de steder, der ikke er med i programmet eller besøge de spændende basargader i Den gamle By, handle, gå en tur på bymuren eller i Mea She’arim eller blot opleve folkelivet og den specielle atmosfære. Rejselederne vil også være behjælpelige med forskellige tilbud.

Mandag d. 4.4: Oliebjerget, Getsemane have, Betesda dam, Via Dolorosa, Gravkirken, Kar-Doen, Grædemuren, Gravhaven.
Vi kører op på Oliebjerget, hvorfra vi nyder den vidunderlige udsigt over Den Hellige Stad. Vi ser Fadervorkirken og går ned ad Oliebjerget, hvor vi undervejs besøger Tårekirken for at ende i Getsemane have, hvor vi ser Alle Nationers Kirke. Herfra går vi gennem Fåreporten og kommer til Betesda dam og Sct. Anna-kirken fra korsfarertiden.
Vi går videre ad Via Dolorosa, Smertens Vej til Gravkirken. Derefter spadserer vi til Kardoen (en udgravet del af Jerusalem, hvor der nu er forretninger) og går gennem den smukke restaurerede jødiske bydel til Grædemuren.
Dagens sidste besøg bliver i Gordons Gravhave, hvor vi vil holde en kort nadvergudstjeneste.

Tirsdag d. 5.4: Zions bjerg, Modelbyen, Yad Vashem og Betlehem.
Dagens første besøg bliver på Zions bjerg, hvor vi ser Nadversalen og Hanegalskirken. Herefter kører vi ud til Jerusalems vestlige bydel, hvor vi først besøger Israels-museet med modelbyen af Jerusalem, som den så ud på Jesu tid.
Efter besøg på Holocaustmuseet Yad Vashem for de 6 mio. jøder, der døde under 2. Verdenskrig, fortsætter vi til Betlehem, hvor vi bl.a. besøger Fødselskirken.

Onsdag d. 6.4: Jordandalen, Sachne, Nazaret, Nazaret Village, Ein Gev.
Vi forlader Jerusalem og kører op gennem Jordandalen, hvor første stop bliver i nationalparken Sachne med mulighed for at bade i de varme kilder, der er 28 grader. Derefter kører vi til Jesu barndomsby Nazaret, hvor vi besøger Bebudelseskirken.
Herfra fortsætter vi til Nazaret Village, hvor man har opbygget en landsby, som den så ud i det første århundrede, da Jesus var barn i Nazaret. Stedet er levendegjort, og man får Jesu liv og undervisning illustreret på en spændende måde.
Herefter nyder vi den smukke nedkørsel til Genesaret sø og kører til indkvartering og middag i Ein Gev Holiday Village, der er dejligt beliggende ved bredden af søen. Her skal vi bo de sidste to nætter.

Vi skal også til Ma’loula, den charmerende græsk katolsk bjerglandsby, hvor der stadig er nogen, som taler aramæisk.

Torsdag d. 7.4: Kibbutzrundvisning, sejltur på Genesaret sø, Kapernaum, Saligprisningernes bjerg, Tabgha, Peters kapel.
Vi begynder dagen med en kibbutzrundvisning i Ein Gev. Herefter skal vi på en uforglemmelig sejltur over på den anden side af Genesaret sø, hvor vi først ser ruinerne af den gamle synagoge i Kapernaum. Herfra kører vi op på Saligprisningernes bjerg, hvor Jesus holdt sin bjergprædiken. Vi ser kirken og nyder udsigten over Genesaret sø. Der bliver nu mulighed for at gå eller køre ned til Tabgha, der er stedet for bespisningsunderet. Vi besøger også Peters kapel ved bredden af Genesaret sø, hvor Peter fik og modtog sit apostelkald, inden vi kører tilbage til Ein Gev. Her bliver der mulighed for at slappe af i de dejlige omgivelser eller få sig en dukkert i søen.

Fredag d. 8.4: Hjemrejse.
Rejsen nærmer sig sin afslutning. Vi kører til lufthavnen ved Tel Aviv, og fyldt med vidunderlige indtryk fra Mellemøsten flyver vi midt på eftermiddagen tilbage til Kastrup med mellemlanding i Wien. Ankomst til Kastrup ca. kl. 21.30.