500 kvinder sat fri og sat på plads
Forvandling 2010:
500 kvinder sat fri og sat på plads
Kvindekonferencen Forvandling 2010 Skabt til frihed i København i weekenden forærede kvinderne et farverigt show med humor og forkælelse, men også et par verbale lussinger.I weekenden den 3.-4. september åbnede foreningen Kvinde til Kvinde dørene for den fælleskirkelige kvindekonference Forvandling for tredje år i træk. Omkring 500 forventningsfulde kristne kvinder fra både storbys- og udkants-Danmark deltog, krydret med et utal af farverige nationaliteter. Det var den weekend, hvor kvinderne fjernede hverdags-skyklapperne og fik øje på deres egen indre værdi.
Til trods for arrangementets østrogenrige målgruppe, kunne man snildt have troet, at der var tale om en kombineret kvinde- og mangfoldighedskonference. For det første lå værtskirken i Københavns graffitipyntede nordvestkvarter, og desuden kunne de 500 kvinders forskellige hudfarver (og lækre tøjstil) bringe selv den flotteste regnbue til skam.
Konferencen blev skudt i gang med et sceneshow med en hel bagvæg af visuel bevægelse. Der var mønstre i langsom rotation, reflekterende metalringe der hang fra loftet og ikke mindst tre storskærme, hvoraf to sendte direkte transmission. Midterskærmen viste sangtekster og lign. med illustrative baggrundsfilm. Røgmaskine, lysshow og al tænkeligt multimedia kom i brug.
En uforudsigelig intro med kreation af et maleri på en XL dobbeltsidet glasplade midt på scenen kunne tage pusten fra enhver. Den blev suppleret af kreativt lysbrug og dunkende følelsesladet musik, der illustrerede årets tema Skabt til frihed.
En af kvindekonferencens og værtskirkens – bærende søjler var den højlydte pop/rock musik med Hillsong-associationer, der blev anvendt ved lovsangens ørehængende fællessange. Ny musik med et gammelt budskab i ren bibelfortolkning. Den musikalske styrke og nutidige appel er efter min mening uden sidestykke i dansk kirkeliv. Publikum tog godt imod musikstilen, idet de festglade kvinder absolut bevægede mere end storetåen under lovsangen og dansede i hidtil uset frihed.
Succeskriteriet blev primært opnået via en stærk solistkvartet i form af fire kvindelige scenevante solisters indtryksfulde stemmer tilhørende: Patrycja Wiselka, Eby Betsayyad, Sabina Mathew og Sarah West. Det cd-udgivende lovsangsband i Kirken i Kulturcenteret blev ledet af den kreative lovsangspræst Katrine Høgenhaug. Hun tog sig ligeledes af de fem mandlige musikere, der glædede sig over at have fået dispensations-adgang til kvindekonferencen.
Andre tjenende gentlemen havde ligeledes gennemskuet belønningen ved at melde sig som frivillig: Smilende dejlige kvinder så langt øjet rakte. Nogle mænd bød velkommen ved indgangene, andre styrede receptionen med en serviceminded hånd, mens andre igen hjalp til som bl.a. rengøringsfolk, tolke, lyd- og tv-teknikere. Og netop sidstnævnte kameramænd kørte deres dokumenterende diskrete hånd hen over sceneshowet. Og det resulterede i simultant dvd-salg samt senere hen tv-programmer på det københavnske kristne KKR/TV, der holder til i selvsamme bygning.
Forkælelse fløj igen i år ud til kvinderne, for eksempel en overraskelses-krymmelkage, serveret på sølvfade af søde tjenere.
Og så var der præmierne. De mange præmier. Dette års nyskabelse var Banko de Luxe med henblik på at rejse penge til organisationen Hope Now, som hjælper handlede kvinder i bl.a. københavnske prostitutionsmiljøer. Arrangørerne opfordrede deltagerne til at invitere ikke-kristne veninder og familiemedlemmer med til dette afslappede velgørenhedsarrangement. Arrangementet var desuden en velkommen afveksling fra den dybsindige undervisning. Den humoristiske talopråbning lå i de kyndige hænder på skuespiller og tidligere tv-vært på DR, Dina Al-Erhayem, som flittigt uddelte præmier, der bl.a. bestod af biografbilletter, designer-boligudstyr, tøj, coachingforløb og hotel- og wellnessophold.
Fotos: Susanne Madsen susannemadsen.dk
Konferencen havde to udenlandske hovedtalere, libanesiske tv-direktør Rita El-Mounayer og græsk-australske prædikant Christine Caine, hvis fysiske statur begge var petit, men som bestemt ikke var ditto stemme og budskab.
Rita El-Mounayer fortalte kærlighedsfuldt om sit kristne tv-arbejde i et kristendoms-fjendsk muslimsk samfund igennem SAT-7s fire tv-kanaler i Mellemøsten og Nordafrika.
Christine Caine gennemborede deltagerne med motivationstaler til os vestlige kvinder om at handle nu fremfor at snakke eller undskylde sin tro i søvn. Hun gav også information om den internationale organisation A21 mod human trafficking, som hun har grundlagt i Australien, Ukraine, Grækenland, England og USA.
Den 43-årige græsk-australske prædikant Christine Caine, som har tilknytning til Hillsong i Sydney, har besøgt og prædiket i Skandinavien de sidste 14 år.
Med bedste falde-på-halen komik fortalte hun om små uperfekte ups-oplevelser fra hverdagen, hvad enten det angik pinlige skiulykker eller hendes børns gammelklogs-kommentarer ved kassen i supermarkedet. Den primære plads fik dog det kristne kernebudskab og rent ud sagt verbale lussinger:
– Selvom der står frikirke på døren, betyder det ikke at der er frihed bare fordi man danser op og ned og taler i tunger. Man er først fri, når man forstår hvad det vil sige at leve uden frygt. Sand frihed kommer indefra, sagde Christine Caine.
– Vi kender alle til fornærmede kristne, der ikke kan lide præsten eller de sange, der bliver sunget i kirken. Det er lige før de tænker: Da jeg var én dag gammel inde i min mors mave, gøede hunden på den forkerte måde, og jeg blev traumatiseret!. Skal negative oplevelser virkelig definere resten af dit liv? Man kan være fuld af fornærmelse, utilgivenhed, stolthed, frygt, tvivl, skyld, skam, vrede, usikkerhed, overlegenhed, bitterhed og apati, opsumerede Christine Caine.
– I Bibelen skulle Guds folks vandring i ørkenen oprindelig blot have varet 11 dage, men endte med 40 år, før de lærte lektien. Nogle kvinder har uløste problemer, der er 40 år gamle. Manglende nåde og frihed holder mennesker fanget. Kun gennem Guds betingelsesløse kærlighed og nåde kan vi forstå frihed, fastslog Christine Caine og afslørede:
– Jeg tror faktisk, der findes flere kristne ateister end ateister. De tror ikke rigtig på det, vi synger og prædiker. Hvem har egentlig brug for djævelen, når man har kristne? Jeg kæmper mere mod kristnes kommentarer og meninger om balancen mellem min rejselivsstil og mit familieliv derhjemme, end mod djævelens angreb!
Christine Caine fortalte videre om en samtale med en handlet kvinde i Grækenland. Kvinden var blevet transporteret i en industricontainer sammen med 30 andre kvinder, hvoraf halvdelen døde af iltmangel under transporten. Da kvinden fik at vide, at Christine var kristen og ville hjælpe, spurgte hun: Hvorfor kom I ikke noget før, mens jeg var i mit livs helvede?.
Spørgsmålet ramte Christine Caine midt mellem øjnene, og hun sender spørgsmålet videre til kirkerne i Europa, som hun mente, ville havde godt af oprigtigt at stille sig selv samme spørgsmål:
– Det er ikke en anderledes kultur eller åndelig situation i Australien end i Europa. Det er ingen undskyldning! Rejs dig op og begynd at bevæge dig. Hold op med at vente, det her er ingen generalprøve. Som Joyce Meyer siger: Gør det, mens du er bange!. Lad dig ikke begrænse af manglende penge eller manglende talent. Jeg proklamerer Jesu forløsende og kraftfulde magt.
– Der findes flere slaver i dag end nogensinde før i historien. Det er næsten ubegribeligt, når jeg tænker over det. 27 millioner mennesker i dag fanget i slaveri, fortalte Christine Caine med lavmælt stemme.
Fra Libanon var indbudt tv-direktør for den arabiske tv-kanalgruppe SAT-7, Rita El-Mounayer, der fortalte om en verden udenfor vores egen lille danske verden. Rita fortalte om at være kristen i et primært muslimsk samfund og endda i en krigszone. Lyden af skudsalver og krigssårede familiemedlemmer er desværre dagligdag. Og for kristne er udfordringen endnu hårdere i form af diskrimination i skolen, militærtjenesten, ansættelsen og i det politiske og professionelle liv. Helt ned til specifikke problemer med at få fx byggetilladelser. Alligevel mener Rita, at kristne i Mellemøsten er frie:
– Bor de i USA, Europa eller i vesten? Flyttede de væk fra krigen? Nej, det gjorde de ikke. Men de er stadig frie. De vælger at arbejde med mennesker, hvor de kan give frihed og håb til dem. Og da føler de, at de virkelig er frie. De vælger forfølgelse ved at blive i deres land og åbent leve som kristne. Tankegangen er: Hvis der sker mig noget, er jeg velsignet.
Nok kunne Rita El-Mounayers beretninger føles fremmed med beskrivelserne af ukendte kulturer, men disse ukendte kulturer var måske tættere på, end vi selv troede. Under denne konference i Københavns nordvestkvarter befandt vi os i hjertet af mangfoldighed og forskellig religionsdyrkelse. Sågar kunne frokosten indtages på nærliggende kebabbarer, der tydeligvis var ejet af muslimer og iklædt religiøse symboler og fx indsamlingsbøsser til oprettelsen af en århusiansk moské. Det var klart, at dette ikke blot var et indadvendt arrangement kun for kristne. Verden udenfor bankede på, hvis stemme råbte højere og højere i løbet af weekenden.
I vores egen danske boldgade blev der på konferencen præsenteret to initiativer, GirlTalk.dk og Hope Now. Førstnævnte, GirlTalk.dk, blev grundlagt af cand. psyk. Anna Lynge. Den succesfulde interaktive hjemmeside har 200.000 besøgende og 7.000 samtaler med unge piger om året. De har kontakt med tusindvis af piger mellem 12-24 år og skaber kontakt til ressourcestærke piger. De hjælper de piger der bl.a. gemmer sig bag den kedelige statistik, at der hver 10. time i Danmark er nogen, der tager en overdosis af Panodil.
– For mig er det vigtigt at lægge mærke til den enkelte i mængden, fortalte Anna Lynge med eftertrykkelig stemme, hvorefter en af GirlTalk.dks ambassadører, sanger Linda Andrews, delte samme budskab i sangform.
En anden kvindelig ildsjæl var Michelle Mildwater, der grundlagde Hope Now, som arbejder med ofre for menneskehandel i Københavnsområdet. Michelle mindede folk om, at menneskehandel også sker gennem au pair jobs, arrangerede ægteskaber og praktisk arbejde som fx havearbejde.
– HopeNow er for dem, som før ikke havde noget håb, understregede Michelle.
Konferencens initiativtager Merete Tangstad leder til daglig Danmarks største lokalmenighed Kirken i Kulturcenteret. Hun fortalte om, at foreningen Kvinde til Kvinde i årets løb udvidede deres aktiviteter. Bl.a. er der oprettet et selvstændigt kontor for organisationen Hope Now med henblik på at styrke det sociale arbejde med flygtningekvinder i København. Der er i øjeblikket kontakt med et halvt hundrede kvinder. Desuden har man opstartet integrationsprojektet Friends, hvor danske og udenlandske kvinder kan møde hinanden.
Traditionen tro var konferencens afslutningsmøde ikke for sarte sjæle. Denne gang blev publikum bl.a. udfordret til at jonglere tre meterbrede plastblode imellem sig, samtidig med at en boldskydemaskine skød små bolde ud og dækkede hele gulvet i den gigantiske kirkesal. Nok var der sjov og ballade, men kernebudskabet i Forvandling 2010 er langtidsholdbart. Som Christine Caine formulerede det:
– Det her er ikke bare konferencefeber; det er Helligånden.
Den 3.-4. september med Charlotte Scanlon-Gambil (GB) og Lisa Bevere (USA).
Mere info på:
kvindetilkvinde.dk
