Venstre sidebanner eksempel

Jesus provokerer

– Jeg har et morgenritual, hvor jeg mediterer og læser i gode og inspirerende bøger. En af dem er gammel og er bind to af en rigtig gammel bog, der hedder Bibelen, altså Ny Testamente. Michael Falch
Sanger, tekstforfatter og skuespiller

Den er en daglig reminder til mig om, hvor det gode liv er, og den er en daglig provokation, for der er ikke meget af det, Jesus siger, der ikke er dybt provokerende. Det er så radikalt, at jeg næsten ikke kan forstå det, men jeg undres dagligt over det, og det er godt.
– Jeg har sunget, ”der er ingen Gud i himlen mer,” og “hvor går man hen, når himlen er lukket” . Men det rummer i sig selv et spørgsmål. Jeg tror, at den meget demonstrative benægtelse af kristendommen, vi møder i den aggressive nyateisme, egentlig rummer en stor interesse for kristendommen. Kristendommen har aldrig forladt min bevidsthed. Heller ikke da jeg var mest rettroende ateist.

Jeg er ikke til glansbilleder. Idyllen har aldrig kastet sange af sig for mig. Det er ikke, fordi jeg ikke har idyller i mit liv, og jeg sluger dem råt i de korte glimt, de kommer. Jeg prøver at undgå at blive opslugt af mørket eller blændet af lyset, for det kan være en lige så stor faldgrube.
– Lige nu synes jeg, mit liv er rigtig, rigtig godt, men det er stadigvæk svært. Jeg har mødt kærligheden, og det er en rystelse i jubel, men samtidig er det sådan, at vi ikke kan tage imod noget uden at blive grebet af frygt for at miste det.
– Det er, som om det at være menneske er at være i frygt eller i kærlighed. Og det er meget svært at være i kærligheden ret længe ad gangen og have de åndelige dyder, som jeg er helt overbevist om hører det gode liv til: Tillid, ydmyghed, taknemlighed. Der er så meget i os, der river os tilbage i gammel adfærd og gamle tankemønstre, så vi bliver misundelige, nedrige og irritable i trafikken.
Vi skal ikke selv lege Gud og have en forestilling om, at vi skal iscenesætte eller manipulere alt på plads. Jeg prøver at vænne mig til at acceptere tingenes tilstand og se, hvor jeg bedst kan give mit bidrag lige nu. At gå fra at være den lidende til at blive den medlidende. Det mener jeg er medmenneskelighed: Ikke at lukke sig om sig selv, men være åben og bidragende over for sine medmennesker.
Fra interview med Michael Falch, Krifa Magasinet, september 2010