Forklar i stedet for at anklage

Konfliktløsning minder om at gå over et minefelt. Det er nemt at detonere en samtaledræber, men det er ikke nødvendigt, hvis vi træder varsomt.Der er en måde at undgå eksplosive samtaler – ved at erstatte “du”-budskaber, som gør ondt, med “jeg”-meddelelser, der forklarer.
Forfatterne Fay og A. Bustanoby forklarer, at en “du”-besked er “et budskab, der sender ideen om, at det er mig, der er normal, jeg har ret, mens du unormal, ufuldstændig eller tager fejl.”
Her er nogle sætninger, der omdanner en konflikt til en krigszone. Man udfordrer den anden til kamp:
Du tænker aldrig på andre end dig selv.
Du glemmer altid at lufte hunden.
Du sætter dine forældre foran mig.
Nu glemte du at tage tøjet ud af tørretumbleren – igen!
Du ser hellere tv i stede for at tale med mig.
Det er bedre at udtrykke skuffelse og utilfredshed ved at tage problemer op med en “jeg”-besked.
Når jeg siger “Jeg er vred, fordi skraldebilen glemte os,” beskylder jeg ikke ægtefællen for, at være årsag til mit dårlige humør. Jeg er ansvarlig for min egen holdning til livet. Jeg kan ikke styre dine følelser, og du kan ikke styre mine. Hvad du siger eller gør, kan udløse negative følelser, som jeg har gået med længe, men jeg er selv ansvarlig for at lade disse følelser komme til udtryk.
Vores følelser er lige så unikke som vores DNA. Det som kan få dig til græde, kan få mig til at le. Vi er uretfærdige, hvis vi beskylder andre for følelser, som vi selv udtrykker.
En måde at udtrykke sig på, er: “Jeg føler…, når du…, fordi…”
Eksempel 1: Hvis du ønsker at detonere en bombe, kan du sige: “Du har ladet den stinkende skraldepose stå her og forpeste luften i hele huset! Kan du ikke tænke på andet, end at du skal spille golf!”
I stedet for buse ud, er det muligt at vælge et følelsesmæssigt udtryk (“Jeg bliver irriteret”), identificere årsagen (“når du glemmer at tømme papirkurven posen”) og forklare følelsen (“fordi det er umuligt at gå ud med den med to børn, der hænger på mig“).
Eksempel 2: Hvis du ønsker at detonere en bombe, kan du sige: “Du bryder dig ikke det mindste om mig, og hvad jeg føler. Du ved, jeg kan lide, at der er pænt i huset, men du gider ikke at bøje dig for at samle noget som helst op.“
I stedet er det muligt at vælge et følelsesmæssigt udtryk (“jeg bliver ked af det”), identificere årsagen (“når jeg kommer hjem til et rodet hus med legetøj og tøj strøet rundt og ingen tegn på mad”), og at fastslå årsagen til den følelse (“Jeg føler, at jeg ikke betyder noget for dig, selvom jeg ved, at det ikke er sandt.”)
Når vi giver hinanden skylden i stedet for at forklare følelsen, udløser det problemer. Vi ønsker at tale om en eksplosion af uløste konflikter. Selvom vi gør vores bedste for at gå på tåspidserne rundt om problemet, eksploderer det ved den mindste berøring.
For at konflikten ikke skal stoppe ved følelserne, men føre til en afgørelse, skal vi huske:
– Vi er ikke ansvarlige for den andens lykke eller sorg.
– Vi skal styre vores egne følelser.
– Vi skal bruge “jeg”-meddelelse, der forklarer, i stedet for “du”-meddelelse, der beskylder.

Opgaver

Når du udtaler dig, så tænk på en positiv følelse, du havde før.
Forklar din ægtefælles handlinger, der førte til, at du føler på den måde.
Forklar, hvorfor det har ført til en positiv følelse i dig.
Her er to eksempler på denne øvelse:
a) “Jeg følte mig så elsket den dag, du kom hjem tidligt for at være sammen med mig. Det var, som du sagde, ’jeg holder af dig’. Derfor betød det så meget for mig.”
b) “Jeg føler mig som den mest elskede mand i verden, når du siger god morgen til mig med et kys, en kop kaffe og avis. Jeg ved, at du ikke har meget tid, og alligevel tænker du på mig!”

Skab dine egne positive erindringer ved at udfylde følgende:
“Jeg føler……, når du……, fordi……” Det eneste, som er bedre end at huske et lykkeligt øjeblik, er to! Fortsæt med at skabe positive erindringer, hvis tiden tillader det.

Ugens udfordring

Husk på at erstatte “du”-erklæringer, som skyder skylden på ægtefællen, med “jeg”-udsagn, som forklarer. Denne bestemmelse vil forhindre, at konflikter udvikler sig til ægteskabskonflikter.