Sådan taler du med dit barns lærer

I folkeskolen fremlægges evolutionsteorien som fakta, og Harry Potter er nogle steder blevet obligatorisk læsning. Nogle børn oplever den første tvivl i deres tro allerede fra omkring 4. klasse. Hvad gør man som forældre for at støtte barnet i den kristne tro?Hvis du er forælder til et barn i folkeskolen, spekulerer du sikkert af og til på, hvilke udfordringer dit barn vil møde i skolen, når det kommer til tro og værdier.

Forfatter Eric Buehrer giver vejledning til bekymrede forældre.

En amerikansk forskergruppe foretog en undersøgelse blandt de 20-29 årige, som var vokset op i kirken, men siden havde forladt den. Til forskernes store overraskelse viste undersøgelsen, at de fleste begyndte at have tvivl allerede i løbet skoletiden, og nogle allerede i 4. klasse.

Det er vigtigt, at man som forældre ved, hvilke værdier børnene udsættes for i skolen. Der kan opstå situationer, hvor det kan blive nødvendigt, at tale med en af lærerne om et emne eller læsningsvalg, som giver grund til bekymring. Eric Buehrer, forfatter til Hold Faith in Public Schools (Bevar troen i offentlige skoler), giver gode råd om, hvordan man som forældre kan komme med en positiv tilgang, når man ønsker at tale med en lærer om en bekymring.
Han påpeger, at når det kommer til at skulle takle en bekymring i barnets skole, kan man enten være et lys eller en bundsenbrænder. For at være et lys anbefaler Buehrer, hvad han kalder ”Hjælp mig med at forstå”-tilgangen.

Før du taler med læreren, så tænk igennem hvorfor – hvis det, du har hørt fra dit barn eller en anden forælder, var korrekt – du gerne vil, at læreren skal ændre emnet eller opgaven. Derefter skal du bruge følgende fire trin til at drøfte spørgsmålet med læreren:
1. Først skal du starte samtalen ved at bruge udtrykket ”Hjælp mig med at forstå…”. For eksempel, hvis du er bekymret for en bestemt læsningsopgave, kan du starte med at sige ”Hjælp mig med at forstå, hvorfor du valgte denne bog til elevernes næste opgave.”
På dette tidspunkt i samtalen ønsker du afklaring. Du må ikke straks drage konklusioner om lærerens motiver. Vær ikke vred. Vær oprigtig i forsøget på at forstå idéen med opgaven.

2. Det næste skridt, Buehrer anbefaler, lyder måske i første omgang unødvendigt, men det er vigtigt: Værdsæt det, læreren forsøger at gøre. For eksempel kan du sætte pris på det faktum, at læreren ønsker, at eleverne skal lære om samfundet, men du er bekymret for de grundholdninger, som kommer til udtryk i bogen, hun bruger. På dette tidspunkt i samtalen må du ikke fremlægge dine bekymringer. At finde ”fælles grund” er en vigtig del af samtalen.

3. Når det er gjort, anbefaler Buehrer, at du skifter fokus til din bekymring ved at bruge sæt­ningen ”Men har du overvejet…”. Og lad være med at antage, at læreren vil gå imod dig. Faktisk er det bedre at antage, at lære­ren vil være enig med dig, når du forklarer din bekymring. Det er ofte tilfældet, at en lærer har valgt undervisningsmaterialet af én bestemt årsag, men ikke har overvejet, hvad eleverne ellers kan lære eller blive påvirket af i samme materiale.

4. Endelig, hvis læreren er enig med dig, så spørg hende til råds om, hvad der kunne være et godt alternativ for klas­sen. Selvfølgelig kan læreren her bede om dine idéer, så vær sikker på, at du har gjort dit hjemmearbejde! Hav nogle alternativer klar, du kan præ­sentere hende for, hvis hun er åben.

Til slut; hvis læreren ikke vil ændre på sit materiale, så bed om en alternativ opgave for dit eget barn.
Kilde www.BreakPoint.org
/It