Han forvandler vand til vin og vanskeligheder til velsignelser
Af Gert Grube, grundlagde Bibelland i Gårslev.
Gert Grube er ligeledes kunstneren bag skulpturerne i Bibellands Galleri Udsigten.
Der er filmpassager, som man husker, fordi indtrykkene er så stærke. En sådan oplevelse havde jeg for nogle år siden, hvor man i tv viste filmen Maria – Jesu mor.
Filmen viser bl.a. den stærke indflydelse, Maria havde på Jesus, og det kommer fint til udtryk ved Brylluppet i Kana. Man ser en tjener, der under en samtale med Maria vender to vinkander på hovedet. Maria er klar over, at noget er galt, og går med tjeneren ind til de store vandkrukker. Jesus, der sidder ved bryllupsbordet, opfanger optrinnet og rejser sig for at se nærmere. Han bliver udfordret af moderen, der med et fast og kærligt blik siger: Der er ikke mere vin! Næsten ligegyldigt svarer Jesus, at hans time endnu ikke er kommet. Men Maria fastholder sit blik på Jesus samtidig med, at hun lige skæver ud til gæsterne, der står forventningsfulde og ser på. Med sit varme og forstående blik vil hun sige så gør da noget, og med troens fasthed vender hun sig til tjenerne og siger: Lige meget, hvad han siger til jer, skal I bare gøre det. Det er troen for fuld skrue. Jesus lader sig bevæge og siger de befriende ord: Fyld karrene med vand! Og tjeneren tager en hævert, som han sænker ned i et af de store vandkar, som hver kan rumme 100 liter. Med åndeløs spænding følger gæsterne og Maria tjeneren, der suger vandet (vinen) op i hæverten, som han lukker med en finger. Dernæst lader han vandet (vinen) strømme ud i en kande, og miraklet er sket. Vandet er blevet til vin. Den ansvarlige for festen får en smagsprøve og udbryder undrende: Hvorfor er den bedste vin gemt til sidst? Det var nemlig ikke almindeligt ved en sådan lejlighed.
Filminstruktøren formår mesterligt at understrege underet, så man ikke er i tvivl om, at det skete og for tv-seeren bliver beretningen endnu engang levende. Jo, filmbilleder kan godt formidle noget stort og noget godt.
Man kan spekulere på, hvorfor beretningen er med i Det Nye Testamente, når den i sin substans ikke ligner andre kærlighedsgerninger. Men vi får svaret i vers 11. Det mirakel, som Jesus udførte i Kana i Galilæa, var det første tegn på hans autoritet og magt, og hans disciple troede på ham.
Det var altså en kærlighedsgerning.
Jesus så, at der var noget sluppet op, og derfor ville han gerne gøre tingene godt igen. Og festen blev reddet.
Vi kan også pludselig komme ud for, at noget slipper op i vores hverdag. Det kan være selvværd, energi, resurser og noget helt fjerde, og da gælder det om at komme til Mesteren selv og få fyldt op. Han er nemlig det sande lys, som oplyser ethvert menneske, som Johannes skriver i det forrige kapitel, vers 9. Han formår at forvandle noget småt til noget stort og dermed vise sin herlighed.
Han vil give fred, glæde og livsmod i rigelig mængde.
I beretningen er Jesus ikke sparsommelig. Han giver dem tværtimod velsmagende vin i overflod. Seks kar fyldt med 600 liter vin. Det var ikke småting. Så beretningen indeholder også et tegn på, at han vil give os overflod, som det står i Johannesevangeliet længere fremme: Jeg er kommet, for at de skal have liv og have overflod. Og i Salme 130,7: Bi på Herren! For hos Herren er miskundhed, hos ham er forløsning i overflod. Her tales om den overflod, der alene er baseret på det, Jesus har gjort for os, og det er nåde over nåde, en velsignelse i rigelig mængde. Dét har vi lov til at forvente, for ham, der kan forvandle vand til velsmagende vin, kan også forvandle vore vanskeligheder til store velsignelser.
