BØNSLIV
Sådan kan
bedeugen fornys
Op til bedeugen kan man skabe engagement i bedeugen ved at opfordre til, at alle skriver deres to vigtigste bedeemner ned i bedefolderen og tager dem med til en af bedeugens samlinger. Opfordringen kan blive nævnt på et møde eller ved en gudstjeneste, eller det kan skrives i et programblad.
Når I annoncerer bedeugen i det lokale program, kan nogle spørgsmål om den personlige bønspraksis være med til at inspirere til at deltage i bedeugen især hvis det personlige perspektiv også inddrages under samlingerne. Se næste afsnit.
En bedeaften kan også bruges til en samtale om deltagernes bønsliv: Hvorfor skal jeg bede? Hvornår beder jeg? Kunne det være en fordel at udvikle en fast bønspraksis? Hvilke faktorer i løbet af min dag giver mig en længsel efter Gud? Hvad er helt konkret med til at forstyrre min bøn? Hvad skal jeg gøre ved min modvilje mod at bede? Hvad kan jeg lære af mine erfaringer, så bønnen bliver levende og en integreret del af mit liv?
Når mange mennesker skal bede sammen, kan det virke inspirerende, når deltagerne fastholdes på, at man kun beder i en enkelt sætning eller to, inden den næste tager over. Det skaber en dynamisk association og ofte en helt ny atmosfære.
Som optakt til bønnen opfordrer mødelederen til, at alle mødedeltagere kommer med aktuelle bedeemner i tillæg til dem, der er nævnt i bedefolderen. Bedeemnerne skrives op på en flipover, en overhead-projektor, på plakater eller hvad man nu har til rådighed. Under hele bedemødet er emnerne synlige for alle deltagere, så man kan kaste et blik op på det skrevne og vælge at bede for det, der ligger en på hjerte.
Når bedeemnerne er præsenteret, opfordres forsamlingen til at danne grupper, hvor gruppens deltagere
a. hvis de ikke kender hinanden, præsenterer sig for hinanden
b. hvis de kender hinanden godt, kort fortæller, hvad der ligger dem specielt på hjerte.
Derefter beder man for bedeemnerne fra bedefolderen, eventuelt suppleret med aktuelle bønner og bønner fra gruppen. Det er inspirerende, når der bedes korte bønner og for et emne ad gangen.
Det foregående forslag kan kombineres med bøn i stilhed. Emnerne for bønnen nævnes i gruppen, som derefter beder sammen i stilhed for det nævnte. Som afslutning kan man eventuelt bede Fadervor højt i fællesskab.
I bedeugen kan man i kirken, missionshuset eller i bedegruppens rum sætte bannere eller plakater op på væggene.
I toppen står hovedtemaet for hver dag, eventuelt et bibelord og de vigtigste bønneemner. Brug forskellige farver og skriv med store bogstaver, så det let kan læses på afstand.
Banneret/plakaten kan fungere som en huskeseddel og som en hjælp til at huske bønneemnerne, uanset om man beder en ad gangen, i grupper, ved en bønnevandring eller på andre måder.
Banneret/plakaten kan også være en hjælp, hvis man vælger at have en leder til at bede fra prædikestolen/talerstolen og nogle få, som er blevet spurgt om at bede højt for noget bestemt. De kan bedre huske at nævne dagens bedeemner, når teksten kan læses, hvor man sidder eller står.
En enkel form for bønnevandring, som kan involvere mange personer, er at gå til forskellige stationer eller steder inden for kirkebygningen. Stationerne kan være indrettede med billeder, symboler, levende lys osv., og der kan sættes skriftsteder op, der giver fundament og stof til bønnen.
En plakat ved hver station kan indeholde bedeemner fra bedefolderen, eller den kan angive forskellige områder: a. det personlige b. det lokale miljø c. vort land d. vores verden e. et specifikt område, hvor nøden er stor eller eventuelt et missionsfelt.
Ved hver station standser man i stilhed og beder for de bedeemner, der er nævnt på plakaten.
Eller man skriver bønner på små stykker papir, som lægges i bønnekurve/krukker, eller man tænder lys for de personer, lande og behov som er nævnt.
En anden form for bønnevandring er at gå i små grupper rundt i kirkens nærmeste omgivelser og standse på egnede steder og bede for det lokale samfund. En gruppeleder kan minde om bedeemner i verden omkring kirken. Når grupperne vender tilbage, kan man dele erfaringer og slutte med en fælles bøn.
Kombiner et bønnemøde med et måltid, fx brunch lørdag formiddag eller middag en hverdagsaften.
Efter en kort introduktion og måltidet selv kan man synge et par sange og derefter lade en person sige noget om sin personlige erfaring med bøn. To-tre udvalgte personer kan bede højt for udvalgte bønneemner. Det kan kombineres med andre skrevne bønneemner, som man beder for to og to. Bønneemnerne kan eventuelt skrives på sedler af deltagerne, inden man parvis beder sammen.
En leder med fornemmelse for sin gruppe kan skabe en inspirerende ramme for fælles bøn, som mange kan føle sig involveret i. Lederen sørger for, at gruppen blidt og smidigt bevæger sig fra rum til rum, så man undgår, at hver enkelt beder for alt fra ens syge moster til sultens ofre i verden. Lederen kan opfordre deltagerne til at bede så mange gange, de vil, men kun dække et emne ad gangen. Rammen for bønnen er bevægelsen gennem fem rum:
Vi går ind i stilhedens rum – Jesus er her. Lederen citerer Matt 18, 19-20: Alt, hvad to af jer her på jorden bliver enige om at bede om, det skal de få af min himmelske fader. For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem – og opfordrer deltagerne til at fokusere på den korsfæstede og opstandne Herre i stilhed.
Tak Herre. Vi går ind i tilbedelsens rum. Vi takker for Jesu nærvær, og deltagerne kan takke og prise Gud med korte sætninger.
Vi bøjer os og knæler (i tankerne) i sukkenes rum – hjælp mig, Herre. Her er der fokus på bekendelse af synd og bønner om hjælp. Personlige bekendelser forgår i stilhed, mens mere generelle bekendelser, som gruppen er blevet enige om, siges højt.
Vi går ind i forbønnens kraftfyldte rum – hjælp min bror og søster – og beder kort for lokale, nationale, europæiske, internationale behov.
Vi går ind i handlingens rum og giver bønnerne ben at gå på – brug mig, Herre. Vi udtrykker vores villighed til at være en del af svaret på vores bønner.
Forsøg så vidt muligt at inddrage ungdomsgrupper, IMU, m.fl. i løbet af den konkrete planlægning af bedeaftenerne. På den måde sikres tilgange, der bedst muligt imødekommer unge som målgruppe.
Overvej mulighederne i at sende korte bønner pr. sms i løbet af bedeugen. Mange unge finder det naturligt at inddrage sms’er i deres daglige bønspraksis og vil sætte pris på at modtage “dagens bøn” pr. sms.
Overvej at arrangere kortere møder, f.eks. kl. 18.30 – 19.30, hvor der udelukkende fokuseres på bøn. Aftenen kunne fx bestå af lovsang, en kort samtale om bøn og derefter bøn på en nytænkende måde, fx bønnestationer efterfulgt af en afslutning. Denne opbygning vil appellere til mange unge.
