Lektion 47: Vis din ægtefælle nåde
Vi bør vise kærlighed, selv om det ikke er fortjent, og tilgive, selv om vi ikke har lyst. Det er nåde.
Tilgivelse er som et lyskryds, hvor ægtefællerne mødes, stopper og giver efter for hinanden i ydmyghed.
Den ene bekender: Jeg har brug for din tilgivelse. Den anden forsikrer tilgivelsen med ordene: Jeg tilgiver dig.
Men det er aldrig nemt at tilgive. Tilgivelse er en proces, et indre værk af Guds nåde.
Når vi har sagt jeg tilgiver dig til ægtefællen, overraskes vi ofte af, at der endnu kan ligge vrede i vores hjerte. I sindets retssal har vi sat os på dommersædet, og vi fælder stadig den samme dom: Skyldig i fornærmelse mod mit ego.
I et sådan øjeblik, kan vi ikke gøre meget andet end at råbe på Gud: Jeg er hjælpeløs. Du må tilgive mig. Jeg mangler tilstrækkelig nåde.
Apostelen Peter taler om dette problem, når han befaler, at vi skal vokse i nåde og kendskab til vor Herre og frelser Jesus Kristus (2. Pet. 3, 18). Dette vers minder os om to sandheder:
– Nåde er en vækstproces, ikke en engangsoplevelse.
– Nåde er ikke noget, vi føler, men noget vi modtager fra Gud, og som gør os i stand til at tilgive ægtefællen.
I Bibelen vil nåde sige at vise kærlighed mod den, som ikke fortjener det, tilgivelse over for den, vi ikke vil tilgive, barmhjertighed mod den ubarmhjertige. Med andre ord: Nåde vil sige, at man tilgiver den anden, når han eller hun mindst fortjener det. Sådan som Jesus Kristus tilgiver os i nåde og giver os evigt liv. Det kan vi aldrig gøre os fortjent til.
Den følgende sande historie om Shamel, en russer som levede i det 19. århundrede, kan hjælpe os til at forstå Guds store generøsitet overfor syndere:
Shamel var leder for en guerillagruppe, som kæmpede mod det undertrykkende tzar-regime. Kvinder, børn og husdyr fulgte soldaterne, og de levede sammen i et lille uafhængigt samfund, hvor deres overlevelse var afhængige af gensidig tillid og støtte.
En dag blev det opdaget, at der var en tyv i lejren. Shamel mindede dem om loven, som sagde du må ikke stjæle og tillagde en straf: Den som blev taget for tyveriet, skulle bøde med hundrede piskeslag.
En dag blev tyven pågrebet og ført frem for Shamel for at blive dømt. Tyven var hans egen mor. Shamel frygtede anarki, hvis ikke loven blev fulgt i det lille samfund. Men at piske moren var utænkeligt. Shamel kæmpede i tre dage og nætter, før han kom ud af sit telt, klar med sin beslutning: Loven må følges. Straffen må falde. Men jeg tager straffen på mig de hundrede piskeslag for min mor.
Mens piskeslagene regnede ned over Shamel, afslørede det morens synd, og hvad det kostede sønnen at tilgive hende. På samme måde afslører Kristi kors det grusomme i din og min synd, og hvad Guds tilgivelse koster.
Når vi nægter at tilgive, korsfæster vi Kristus påny. Vi forhærder vores hjerter, og vi ignorerer den pris, han betalte for at tilgive os. Det er kun, når vi forstår hans nåde, at vi kan vise andre nåde ved at tilgive dem.
1. Læs følgende skriftsteder højt:
Han gengælder os ikke vore synder, og lønner os ikke efter vor skyld. Salm. 103,10
Så langt som øst ligger fra vest, så langt har han fjernet vore synder fra os. Salm. 103,12
Men vær gode mod hinanden, vær barmhjertige og tilgiv hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus. Ef. 4,32
Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre. Kol. 3,13
2. Hvad føler du, når du tænker på, at Kristus har taget din plads på korset for at dø, så at du kan få tilgivelse?
3. Nåde er Guds rigdom på grund af det, Kristus gjorde. Vi modtager denne tilgivelsesrigdom på grund af det, Kristus gjorde på korset, ikke på grund af noget, vi gør. Synes du, det giver mening at sige, at sandheden om korset betyder, at en kristen ikke har noget valg med hensyn til at tilgive andre? Hvis ikke, hvorfor?
4. Afslut med at bede nedenstående bøn (ugens udfordring).
Bed dagligt: Far, fyld mit hjerte med din nåde, så jeg får nåde til at tilgive min ægtefælle, hver gang jeg har brug for det. Amen
