Hvordan endte jeg her?
Af Melaine Chitwood
Forfatter til 2 bøger om ægteskabet
og andagtsskriver ved
Proverbs 31 Ministries
For af nåde er vi frelst ved tro. Det skyldes ikke os selv, gaven er Guds. Det skyldes ikke handlinger, så at ingen har noget at rose sig af. Efeserne 2, 8-9
En af de ting, jeg elsker er at huske på, er de forskellige måder, hvorpå Gud har bragt mig til det sted, jeg er i mit forhold til ham i dag. Har du nogensinde tænkt på de begivenheder og mennesker, Gud har brugt i fortiden?
Når jeg sporer Guds aktivitet i mit liv, bliver jeg mindet om vigtige mennesker og afgørende situationer, som har forøget min kærlighed til Gud. Jeg kan huske min mor og far, som prioriterede kirkegang højt. Og min bedstemors milde kærlighed, der talte til mig om Guds ømme hjerte. Min tante Kathy, som lyttede til mig og græd med mig i teenageårenes tumult. Mine teenageledere, som holdt ud uge efter uge, selvom de vidste, at mine weekender mere handlede om druk end bibelstudie. Og Gud gav heller ikke op.
En uge på ungdomslejr åbnede mine øjne og mit hjerte for Gud på en ny måde. Mens jeg sad på en sten med den sorte himmel og de glitrende stjerner over mig, tænkte jeg på alle de tomme dage i mit liv. Jeg havde brugt tiden på at blive smuk, klog og populær. Men lige meget hvor hårdt jeg arbejdede, kunne jeg ligesom ikke opnå det.
Den eneste flugt fra denne følelse fandt jeg i vinflaskerne, som jeg gemte i mit tøjskab. Nok små slurke, og jeg kunne blive fyldt op, så jeg i det mindste i øjeblikket troede, at jeg var alt det, jeg længtes efter.
På den sten på ungdomslejren indså jeg, at alt, hvad jeg fik fra vinen, var midlertidigt og kun en skygge af det, jeg længtes efter. Min længel efter betydning og kærlighed kunne kun blive fundet hos én, som elskede mig betingelsesløst. Jeg vidste, at det var Jesus. Jeg bad en bøn, der lød ca. sådan her:
– Jesus, jeg ved ikke alt om dig. Men jeg ved nok til at vide, at du elsker mig så meget, at du døde på et kors for min synd. Tak for det. Jeg vil være dit barn. Nu og for altid. Tak fordi du er min Herre, frelser og ven.
Når jeg husker på den betydningsfulde tid i mit liv, bliver mit hjerte fyldt med taknemmelighed. Min kærlighed til Jesus bliver fornyet, og jeg længes mere efter ham. Jeg vil opmuntre dig til at tage dig tid i dag eller i denne uge til at huske de mennesker og omstændigheder, som førte dig til Gud, og takke ham for hver af dem. Måske er du drevet længere væk fra ham undervejs. Vil du give dig selv påny til ham?
