– Kunsten er mit helle

Troen på Jesus er vigtig for Malin Molander, når hun maler sine billeder.Svenske Malin Molander maler både kristne og ikke-kristne motiver, men Gud er altid med i tankerne. Hun udstiller sine værker i Dragør Store Bededag, fredag d. 20 maj.

Malin Molander
er lidt af en multikunstner, for ud over at male, så synger hun og skriver sange.

Malin Molander er lige flyttet til Dragør med sin mand og tre børn fra Skjern på den jyske vestkyst. Der var hun aktiv både med musik, i kirken og med sin kunst.
I dag arbejder hun på en skole, hvor hun også har startet en musikskole.
– At male har altid været et af mine tilflugtssteder.

Multikunstner

Hendes bagrund er i musikken, men malekunsten har hun altid haft med sig.
– At male har altid været et af mine tilflugtssteder. Der kan jeg lukke verden ude, og tiden står stille, siger hun.
Det er dog først de sidste 10 år, at billedemaleriet er blevet en stor del af hendes liv. Siden har hun udstillet i kulturcentre, på hospice og cafeér.

Billedet her hedder ”Byen på bjerget,” og det er en del af serien af samme navn.
Billederne

Hendes billeder er vibrerende, farvestærke og med et glimt i øjet.
– Jeg er ikke meget for at holde mig inden for et enkelt udtryk. Både i min kunst og i mine sange skifter jeg stilart alt efter humør, budskab og stemning, siger hun.
Billeder er meget forskellige, men hvis man endelig skal sætte en stilart på malerierne og billederne, så mener Malin, at den må hedde figurativ neoklassicisme.

Troen skinner igennem

– At jeg tror på Gud og oplever hans fantastiske kærlighed, kan ikke andet end påvirke alle sider af mit liv, og derfor også min kunst, siger Malin.
Malin ønsker med sine billeder at dele og vise noget af sig selv, gennem det hun maler.
– Jeg oplever gang efter anden, at min tro holder både, når det er svært, og når alt glider på skinner! Og denne livserfaring vil jeg gerne vise i det, jeg laver, når jeg udtrykker mig i farve og form, siger hun.
Og trangen til at skabe noget er stor hos Malin.
– Jeg har altid haft en glæde i at male, fortæller hun.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Billederne her hedder ”Du er sød” og er en del af serien ”Velkommen hjem”